Offentligt datasløs: Blotlagde cpr-numre i digitale kirkebøger

Statens Arkiver har ved en fejl lagt cpr-numre på navngivne danskere født i 1925 og frem ud på hjemmesiden arkivalieronline.dk. Forekomsten af cpr-numre er 'forholdsvis høj'.

I Danmark er det ulovligt at offentliggøre navngivne personers cpr-numre.

Men det er alligevel sket hos Statens Arkiver, der utilsigtet har lagt kirkebøger med cpr-numre på navngivne personer fra cirka 1925 og frem ud på hjemmesiden arkivalieronline.dk.

Statens Arkiver oplyser i en pressemeddelelse, at man nu har taget de digitale kirkebøger midlertidigt ned fra hjemmesiden, efter en borger har henvendt sig til Datatilsynet.

Statens Arkiver har nu gennemført en stikprøvekontrol og fundet frem til, at forekomsten af oplysninger om cpr-numre er »forholdsvis høj«, som det hedder i pressemeddelelsen.

Det gælder også i kirkebøger efter 1950.

Det er dog ikke muligt systematisk at søge efter personnumrene, oplyser Statens Arkiver.

Sletter cpr-numre fra kirkebøgerne

Statens Arkiver vil hurtigst muligt sørge for, at det ikke længere er muligt at se de personnumre, som forekommer i de nu fjernede kirkebøger. Når det er sket, vil kirkebøgerne igen blive gjort tilgængelige over nettet.

Rigsarkivaren har samtidig fastsat en særlig længere tilgængelighedsfrist på 100 år for kirkebøger efter 1925. Det betyder, at der nu skal søges om adgang til at benytte kirkebøger, der tidligere var tilgængelige i landsarkivernes selvbetjeningsmagasiner.

Den forlængede tilgængelighedsfrist er trådt i kraft, oplyser Statens Arkiver.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jesper Louis Andersen

se at få afskaffet CPR-nummeret som bevis på identitiet, så vi kun bruger det som eentydigt id.

Ja! Det er ikke engang en Authentication factor:

http://en.wikipedia.org/wiki/Authentication_factor

Man kan ikke smække identitet og authentication sammen. Hvad værre er at det er Crypto101-viden og der er åbentbart nogen som ikke har hørt efter i timen.

  • 0
  • 0
Peter Kruse

... problemet er jo til at få øje på, når man laver en simpel søgning på Curriculum vitae og "CPR" (prøv BING).

Der er jo fortsat massevis af godtroende mennesker som inkluderer deres komplette CPR nummer sammen med andre personlige oplysninger.

Venligst
Peter

  • 0
  • 0
Lars Lundin

Hvad værre er at det er Crypto101-viden og der er åbentbart nogen som ikke har hørt efter i timen.

CPR-systemet blev jo lavet i 1960'erne, og der er jo sket temmeligt meget indenfor kryptologien siden da.

F.eks. var RSA ikke (offentligt) kendt dengang.

Men det er sandt at hvis nogen havde tænkt sig om, så kunne man have undgået forsøget på at bruge CPR-nummerets sidste 4 cifre som en 'knowledge factor' (altså en hemmelighed som kun bæreren kender).
(Men selv med en separat PIN ville man i 1970 have været nødt til at oplyse sit PIN til den kommunalt ansatte, og hvis der var tale om en telefonisk henvendelse, så ville der kunne lyttes med fra omstillingen).

  • 0
  • 0
Steen Jørgensen

Fra forsiden på www.arkivalieronline.dk:

I den anledning har Statens Arkiver gennemført en stikprøveundersøgelse og konstateret, at personnumre ikke forekommer systematisk, men tillige at forekomsten af oplysninger om personnumre er forholdsvis høj i de kirkebøger fra ca. 1925-1950, der findes tilgængelige på arkivalieronline.dk

CPR-numrene blev indført i 1968. Hvordan kan der optræde CPR-numre i dokumenter fra 1925-1950?

  • 0
  • 0
Peter Favrholdt

Rigtig godt forslag.

CPR-numre burde ikke være mere hemmelige end at vi kunne skrive dem på postkassen ved siden af navnet.

Brugen af cpr-numre i dag svarer lidt til at man kunne købe benzin på kredit uden brug af kort, men blot ved mundtligt at fortælle hvad der står på bilens nummerplade:-)

  • 0
  • 0
Anders bo Nielsen

Steen Eiler Jørgensen:

CPR-numrene blev indført i 1968. Hvordan kan der optræde CPR-numre i dokumenter fra 1925-1950?

De er tilføjet efterfølgende, fx i forbindelse med ændringer:

Ifølge Rigsarkivarens meddelelse til brugerne på arkivalieronline:

http://www.sa.dk/media%283085,1030%29/meddelelse_fra_rigsarkivaren_om_pe...

Når det gælder kirkebøger, der var udskrevet før 1950, er oplysninger om personnumre i sagens natur
føjet til den oprindelige indførsel på et senere tidspunkt. Statens Arkiver har ikke kunnet konstatere nogen systematik i tilførslerne ud over, at de hyppigt forekommer i forbindelse med udtræden af og genindtræden i folkekirken, navneændringer mv. Der kan også forekomme oplysninger om
personnummer, uden at anledning til tilføjelsen kan konstateres.

I øvrigt er det digitaliserede (skannede) kirkebøger, ikke digitale kirkebøger.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere