Offentlige virksomheder: Persondatalov står i vejen for vores digitalisering

Vi vil gerne digitalisere, men hensynet til persondata er en barriere, siger stor del af offentlige virksomheder i ny undersøgelse.

Lovgivning er en barriere for digitalisering. Nærmere bestemt står persondataloven i vejen for at udnytte digitale muligheder, mener knap fire ud af ti offentlige virksomheder.

Det viser undersøgelsen 'IT i praksis' som Dansk IT har udført i samarbejde med Rambøll, og som udkom i dag.

Læs også: IT i Praksis: Misforstået hvis offentlig digitalisering bliver lig blockchain, AI og VR

29 procent er desuden utilfredse med de digitaliseringsrum, som forvaltningsloven efterlader. Og der er uden tvivl hjørner af lovgivning, der kan strømlines til fordel for digitalisering, fremgår det af rapporten.

Men det er vigtigt ikke at underminere lovgivningens formål i stræben efter effektivitet, advarer forfatterne til 'IT i praksis'.

Se det som et vilkår

Forvaltningsloven og persondataloven har som primært formål at beskytte borgerne og sikre deres rettigheder, understreger rapporten.

Og i stedet for at se persondataloven som en barriere, der skal nedbrydes, bør offentlige institutioner se det som et vilkår, der netop kræver, at digitaliseringen ‘opfylder intentionerne om plads til individet og beskyttelse af borgerne’.

Læs også: Leder: Umoden it-iver i det offentlige bliver til farlig leg med vores data

Når det er sagt, erklærer både Rambøll og Dansk IT sig enige med de offentlige virksomheder i, at blandt andet dele af forvaltningsloven har behov for et skub ind i den digitale verden.

Digitalisering skal ikke diktere loven

Men frem for at hugge knaster af den eksisterende lov er der mere at hente, hvis man generelt ændrer på den måde, man lovgiver på, mener Rikke Hvilshøj, der er direktør i Dansk IT.

Læs også: GDPR: Regeringen vil give det offentlige bøder for sjusk med data

»I dag skal al lovgivning ved fremsættelse indeholde en vurdering af økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser såvel som konsekvenser i forhold til EU-retten. I lighed med dette bør en digitaliseringsvurdering finde sted,« forklarer hun i en meddelelse.

»Formålet skal selvfølgelig ikke være, at digitaliseringen dikterer lovgivningen. Formålet skal være at få afdækket de digitale muligheder og konsekvenser i lovgivningsprocessen. Og ikke først, når processen er overstået«, lyder det fra Rikke Hvilshøj.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017