Det offentlige vil booste anvendelsen af kunstig intelligens med ny it-pagt

Illustration: Ramcreativ, BigStock
En ny aftale mellem KL, Danske Regioner og Regeringen skal sætte yderligere skub på den digitale og teknologiske udvikling i det offentlige.

Der skal mere fart på brugen af teknologier med kunstig intelligens i stat, regioner og kommuner.

Det fremgår af en såkaldt digitaliseringspagt (PDF), som regeringen, KL og Danske Regioner er blevet enige om og som ifølge en meddelelse fra Finansministeriet skal sætte 'yderligere skub på den digitale og teknologiske udvikling.'

Med et antal nye projekter, såkaldte signaturprojekter, vil de tre parter »afklare barrierer for at øge anvendelsen samt undersøge centrale udfordringer i forbindelse med kunstig intelligens, herunder juridiske problemstillinger,« lyder det. Og formålet er også klart:

»Kunstig intelligens kan bidrage til at effektivisere den offentlige sektor yderligere.«

Projekterne vil blive afviklet inden for sundheds-, social- og beskæftigelsesområdet samt området for tværgående sagsbehandling.

Adgang til data om sager ét sted

Et andet konkret tiltag med pagten er at borgerne med et nyt tiltag, kaldet ”Mit overblik”, skal senest i 2024 sikres overblik over de mest relevante oplysninger, det offentlige har om dem.

Det kan være om deres igangværende sager, ydelser, betalinger og relevante aftaler. Borger.dk og en app angives som en mulig indgang til dette overblik.

Men oplysninger skal ikke alene samles her - de skal fremgå flere steder:

»Oplysninger om sager og ydelser vil ligeledes kunne gøres tilgængelige for borgerne på andre myndigheders hjemmesider,« fremgår det af den nye pagt.

»I Danmark er vi verdensmestre i offentlig digitalisering. Men førstepladser er som regel kun til låns, og derfor tager vi nu i fællesskab de næste vigtige skridt som led i en ambitiøs fællesoffentlig indsats. Borgernes tillid til offentlige myndigheders behandling af data er for mig helt central, og derfor skal danskerne i langt højere grad have adgang til egne data. Borgerne skal kunne se, hvad myndighederne ved om dem, og ikke kun omvendt som i dag. Samtidig skal vi blive langt bedre til at afprøve ny teknologi og udbrede digitale velfærdsløsninger, så vi kan give borgerne en bedre service,« siger innovationsminister Sophie Løhde ifølge en meddelelse.

Parterne er også enige om at oprette en investeringsfond i perioden 2019-2022 til afprøvning af signaturprojekter inden for kunstig intelligens samt til udbredelse og implementering af digitale velfærdsløsninger i kommuner og regioner.

Regeringen har afsat 100 mio. kr. til investeringsfonden i perioden.

Generelt angives formålet med pagten til at man vil 'skabe viden, overblik og gennemsigtighed for borgerne, øge erfaringerne med brugen af nye teknologier og velfærdsløsninger til at forny den offentlige sektor og sikre sammenhængende indsatser og service, der tager udgangspunkt i borgeren.'

Digitaliseringspagtens initiativer skal indgå som væsentlige elementer i det kommende fællesoffentlige arbejde.

Parterne vil senest i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes og regionernes økonomi for 2021 følge op på implementeringen af digitaliseringspagten samt drøfte den fremadrettede retning for det fællesoffentlige samarbejde om digitalisering.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Det er helt afgørende for vores velfærd, at vi får udnyttet de muligheder, som digitalisering og teknologi giver os. Det er en væsentlig del af svaret på, hvordan vi kan få frigjort flest mulige hænder"
(Jakob Bundgaard i pressemeddelelsen)

" Jeg er desuden glad for, at vi med investeringsfonden tør at satse på at udvikle nye teknologiske løsninger, som kan være med til at løse nogle af de store udfordringer, som vores velfærdssamfund står overfor. Også når gevinsterne er usikre eller ligger langt ude i fremtiden. "
(Stephanie Lose i pressemeddelelsen)

Dette projekts egentlige formål er efter min opfattelse skjult erhvervsstøtte - godt hjulpet af vores gennemkorrupte parti- og kandidatstøttelovgivning, lobbyistsammenrend i det skjulte, og Mørklægningsloven. Det har intet med borgernes bedste at gøre.

Hvordan er det typisk gået med de mange store, og ofte kuldsejlede, digitaliseringsprojekter? Hvor meget borgernær velfærd kunne vi have fået for de mange, mange, mange milliarder, som er postet ud i sådanne projekter, som derefter enten er kuldsejlet, eller har været til langt mere gene end gavn for borgerne, eller som har åbnet for omfattende lænsning af statskassen gennem diverse uigennemskuelige huller?

Linjen er som sædvanligt lagt langt fra de fleste borgeres indsigt og indflydelse. Den er afgørende for Danmarks fremtid, idet man stort set lægger alle æg i én kurv, og alligevel er det holdt helt uden for demokratisk diskussion og indblik.

Store dele af befolkningen kobles af og reduceres til datamalkekøer og forsøgsdyr for topbeslutningstageres forlovelse med tech-giganter og IT-industri. Beslutningstagere, som jævnligt ser ud til efterfølgende at sikre sig lukrative fremtidsposter i det private - ud over, at mange af dem har store aktieposter i firmaer inden for disse områder.

Samtidig bliver samfundet mere og mere sårbart for nedbrud, og jeg tør godt garantere, at beredskabet i tilfælde af et alvorligt nedbrud ikke på nogen måde er på plads. Man tror, man kan overvåge sig ud af alle problemer, men den dag nedbruddet er en realitet, bliver ikke sjov:
https://www.svtplay.se/nedslackt-land

Jeg tror ikke på, at borgerne nødvendigvis er glade for den udvikling - eller overhovedet opdager den, før det er for sent. Man fornemmer i øjeblikket en begyndende modstand - en voldsom digitaliseringstræthed, og et ønske om at holde fast i den analoge verden. Men man handler alligevel - eller måske netop derfor - fra politisk side hen over hovedet på store dele af befolkningen og den demokratiske debat, og ser ud til nu at satse på at tvinge udviklingen igennem, inden befolkningen for alvor når at blive klare over, hvad der er på vej, og begynder at sætte foden ned.

Man sælger i det skjulte landets borgeres fremtid til tech-giganter, og i mine øjne bedriver man på den måde fra den politiske top landsskadelig virksomhed ved at gøre landet stadig mere sårbart for ødelæggende nedbrud og angreb.

Danmark er udsat for en demokratisk forbrydelse ...vi bliver solgt til stanglakrids af vore egne beslutningstagere, som har fået nye kultguruer i Singularity University og Silicon Valley, som har brug for gennemregistrerede forsøgsdyr.

Christian Nobel

I Danmark er vi verdensmestre i offentlig digitalisering.

Hvis bare man gentager en løgn tilstrækkelig meget, så ender det med at blive en sandhed.

Vi er på ingen måde verdensmestre i offentlig digitalisering, men vi nærmer os tronen i form af digitalisering der øger afstanden mellem borgere og det samfund der burde være til for borgerene.

Men hvis hun havde udtalt at vi var verdensmestre i offentlige IT skandaler, så havde det nok været tættere på sandheden.

Bjarne Thomsen

Karl Pearsons racehygiejne klarede sig udmærket med analoge data.
Statskundskab forveksler katastrofalt data med viden.
Viden er hypoteser om årsag og virkning.
Viden forklarer, hvordan man skal handle for at opnå et mål.
Den danske digitalisering er usikker, fordi den er baseret på en hobbymaskine (IBMs PC) uden indbygget sikkerhed fra starten, plus det åbne internet.
Digitaliseringen blev solgt som det billige Microsoft-IT i stedet for den dyre danske EDB.
Nu skal maskinlæring så redde digitaliseringens sårbarheder ved automatisk at indsamle enorma datamængder om befolkningen.
Problemet er, at kandidaterne i statskundskab ikke har den fjerneste idé om, hvordan maskinlæring fungerer.

Bjarne Thomsen

hos Google forsøger desperat at forklare, hvordan maskinlæring fungerer i bogen "Deep Learning mit Python und Keras" (tysk, hvis man vil undgå told). Bogen er vist en følge af Judea Pearls besøg hos Google. Chollet og Pearl har samme filosofiske baggrund, så de havde ikke vanskeligt ved at forstå hinanden. Pearl forlod AI, da han kom til den erkendelse, at AI ikke har noget med intelligens at gøre.
Sidebemærkning: Journalisten Daniel Pearl, som blev myrdet af Taleban, er Judea Pearls søn.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvor er de strålende eksempler på, at store digitaliseringsprojekter har indløst forventningerne?
https://www.computerworld.dk/art/246877/endnu-en-ekstra-regning-paa-vej-...

Mærkeligt, at begejstringen ikke efterhånden er falmet bare en smule.... Måske har den slet ikke noget at gøre med, hvordan det faktisk går med disse kæmpeprojekter, men med helt andre ting.... partikassebidrag og den slags?

Gert Madsen

"Kunstig intelligens kan bidrage til at effektivisere den offentlige sektor yderligere."
Der findes en blog'er her på mediet, som leder efter forretningsplaner, og gevinstrealisering. Det er vist ikke lykkedes at finde nogen offentlige, som holder vand.
Hvis man prissætter den del ud af ligningen, som går på at flytte ansvar og besvær fra myndighederne over på borgeren, så har jeg meget svært ved få øje på nogen effektivisering.
Det er som telefonsluser. Det kan hjælpe på lønnen til telefonpasseren. Men hvis man skulle betale bare Fillipinerløn for den tid, som borgerne/kunderne spilder i slusen, så ville det give dundrende underskud.

Alt i alt virker påstanden som grebet ud af den blå luft.

Frithiof Jensen

Mit forslag ville väre at lave en regel om at decimere Finasministeriet hver gang et af deres digitalisereingsprojekter går galt. Et par hurige omgange med 10% mindre finansminsterium hver gang ville for alvor effektivisere den offentlige sektor.

Log ind eller Opret konto for at kommentere