Det offentlige skal have printere til 800 millioner kroner

Illustration: Big Stock
Nu skal der printes igennem i den digitale forvaltning.

På trods af digitaliserede borgere og sagsgange, er der stadig behov for gode gamle printere hos stat og kommuner.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har i hvert fald udbudt en rammeaftale til den nette sum af 800 millioner kroner. Det fremgår af et opslag på EU's udbudsportal.

Udbuddet vedrører printere og multifunktionsmaskiner samt dertil knyttede produkter og serviceydelser. Den består af to delaftaler.

Den første delaftale er rettet mod de tilbudsgivere, der primært står stærkt på printermarkedet, og den indeholder de mindre skrivebordsmodeller og et begrænset katalog af tilvalgsydelser.

Disse mindre maskiner er kendetegnet ved at være forholdsvis simple og billige at indkøbe og servicere af kunderne selv. Rammeaftalens sortiment består af fem slags printere og tre slags multifunktionsmaskiner. Der skal tilbydes en sort-hvid multifunktionsmaskine og en tilsvarende printer. Herudover skal der tilbydes fire farveprintere og to farve-multifunktionsmaskiner.

Delaftale to indeholder de større printere og multifunktionsmaskiner med et udførligt katalog af tilvalgsfunktioner, serviceaftaler, software og mulighed for tilkøb af 'Follow Me'-løsninger. Follow Me-printing er en udskrivningsmetode, der sikrer, at dokumenterne kommer i de rette hænder. Til hver model skal der tilbydes toner, tromler med videre.

Aftalen omfatter ikke serviceaftaler, men mulighed for at tilkøbe teknikerassistance til en tilbudt timepris og mulighed for tilkøb af administrationssoftware.

Den første delaftale tildeles en enkelt leverandør, hvorimod delaftale to forventes at blive tildelt tre leverandører.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Schmidt

Spørgsmål fra en uvidende:
Hvor meget kan man spare ved at købe 100.000 printere hos én leverandør i forhold til at købe 1.000 eller blot en enkelt?

Umiddelbart virker det ikke særligt smart at binde sig til få kæmpestore leverandører for en lettilgængelig standardvare som printere. En leverandør, der ikke let kan skiftes ud, opfører sig ofte derefter.

Det virker heller ikke særlig samfundsgavnligt, at mindre leverandører helt er afskåret fra et levere printere til staten.

Men der er måske alligevel store besparelser ved at gøre det sådan?

Thomas Ehler

Jeg tør roligt fastslå at SKI ikke var fantastiske til at få gode priser i starten. (omkring 10 år siden)

Som print ansvarlig på AU kan jeg dog godt fastslå at hele EU udbuds systemet har haft voldsom indflydelse på priserne.

  • Og dermed hvor store en del af det offentliges midler der bindes i IT .

For en MFP giver vi typisk ⅓ af listeprisen men hvad vigtigere er, vi har en sidepris INCL. toner og on-site service på den rigtige side af 3 øre.

Det samme gør sig gældende på PC'er hvor vi ligger på omkring halv pris af markedsprisen. Dette incl 4 års garanti og on-site service.

Jan Ferré

Forhåbentlig er der ingen, der bruger sporer mod de stakkels leverandører :)

Well - der er det gode argument for en samlet indkøbsfunktion, at den tekniske ekspertice i de enkelte kommune eller institution måske kan være begrænset. Det gode argument den modsatte vej kan så være at nogle af de krav, der stilles i en samlet indkøbsfunktion, kan være ganske unødvendige for et specifikt indkøb.

Det helt store problem med SKI er, at de øjensynligt ikke kan håndtere små, lokale leverandører. Det er helt rimeligt at lave indkøbsaftaler/rabatter med moderfirmaerne, men leverance skal kunne ske gennem den lokale IT-købmand. For mange kommuner er interesserede i at stimulere det lokale erhvervsliv. Det giver dem også mulighed for at afsætte ledige eller diverse former for støttede jobs.

Jakob Dahl

Men der er måske alligevel store besparelser ved at gøre det sådan?


Ud over besparelser er der også det at hvis man skal have lavet en followme løsning der virker skal man have en løsning fra den samme leverandør i en kommune.
En printserver til hele administrationen og alle printere skal sættes op i den samme kø. Det kommer ikke til at virke hvis det er fra 15 forskellige leverandører og 27 forskellige modeller og fabrikater.

Mikkel Holm

Lad IT-chefen for de enkelte kommuner stå for at indhente et samlet tilbud på løsning. Det vil give bedre priser, nu hvor flere aktør kan komme på banen. SKI er en dårlig løsning for samfundet og det offentlige generelt.

Log ind eller Opret konto for at kommentere