Ny problematik: Blinde snydes for cookie-information

Kravet om tilgængelighed gælder også for cookie-bekendtgørelsen. Men offentlige hjemmesider er ikke gode nok til at sørge for, at information om cookies også når ud til blinde besøgende.

En ny problematik ved cookielovgivningen viser sig, efter en blind Version2-læser gjorde opmærksom på, at flere hjemmesider langtfra er lavet på en måde, så blinde får information om brugen af cookies.

Lars Holm Sørensen er Version2-læser og blind. Han bruger et skærmlæserprogram til at besøge hjemmesider. Han kan som blind besøge en side, hvor der er tydelig information for seende, mens han som blind skal lede længe efter informationen, der oftest er i bunden af siden - hvis den overhovedet er tilgængelig for ham.

For med CSS kan kode, der teknisk set ligger i bunden af en side vises i toppen. På den måde er det tydeligt for seende, at hjemmesiden bruger cookies. Men hvis koden ligger i bunden af siden, kræver det også, at den blinde når hele siden igennem.

»Med et skærmlæserprogram kan man læse hele vejen ned af hjemmesiden, men det gør man i praksis ikke. Det tager meget lang tid at gøre, og derfor vil blinde oftest ikke blive præsenteret for cookiefeltet,« siger Lars Holm Sørensen til Version2 og fortsætter:

»Ligesom seende læser jeg ned til det, jeg skal bruge - det kan være en information, et citat eller et link. Jeg læser ikke til bunden af siden.«

Skærmlæsere springer cookie-information over

Et eksempel er sider, hvor der kommer et vindue på siden, som fremhæves foran indholdet på siden ved at baggrunden er gjort mindre tydelig, og hvor man aktivt skal tage stilling, inden man kan komme til siden. Men på de sider læser skærmlæserprogrammet simpelthen bare teksten op som var det en normal hjemmeside. Den blinde bliver altså ikke gjort opmærksom på, at vedkommende skal tage aktivt stilling til brugen af cookies.

Lars Holm Sørensen arbejder for virksomheden Diversa, der hjælper hjemmesideejere med at sikre webtilgængelighed. Han er altså mere end interesseret i, at informationen også vises til blinde. Han har for Version2 lavet en video, der viser hvordan en cookieinformationsboks på Kultursstyrelsens hjemmeside helt ignoreres af hans skærmlæserprogram.

Grunden til, at Lars Holm Sørensen kunne konstatere, at der var en grafisk visning på siden, som han ikke blev præsenteret for, er, at han har en synsrest på omkring en procent. Det er ikke nok til hverken at kunne læse tekst på skærmen eller navigere med en mus, men til gengæld kan han nogle gange fornemme lidt lys og former på skærmen. Hvis skærmen bliver relativt mørk med et lysere område i midten, ved han erfaringsmæssigt, at der kan være tale om denne her type information.

Det er Erhvervsstyrelsen, der har ansvaret for at sikre, at danske hjemmesideejere overholder cookielovgivningen. Her oplyser Brian Wessel, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, at man ikke er stødt på problematikken før. Styrelsen er flere gange kommet med vejledninger i at følge cookiereglerne. Men i reglerne kommer der ikke til at fremgå noget om særlig tilpasning til de blinde.

»Jeg tror ikke, vi vil beskrive problematikken i vores vejledninger. Der er rigtig mange ting, vi skal skrive i en forvejen lang vejledning,« siger Brian Wessel og påpeger, at problematikken med tilgængelighed for eksempelvis blinde altid gælder, og derfor ikke er rettet specielt mod cookies.

Styrelse: Tilgængelighedskrav gælder også cookie-information

Digitaliseringsstyrelsen har et ansvar for at sikre, at blandt andet offentlige myndigheder lever op til kravene om tilgængelighed. I styrelsen nikker man genkendende til problematikken.

»Digitaliseringsstyrelsen er bekendt med, at der findes utilgængelige cookie-løsninger. Generelt er det den enkelte løsningsejers ansvar at sikre, at tilgængelighedskravene for offentlige hjemmesider bliver overholdt. Kravene gælder naturligvis også for de løsninger, som anvendes til at håndtere cookie-lovgivningen,« skriver Digitaliseringsstyrelsen i en mail til Version2.

Brian Wessel fortæller, at Erhvervsstyrelsens hjemmeside overholder den såkaldte W3C-standard og derfor lever op til kravene om tilgængelighed. Lars Holm Sørensen bekræfter, at han får informationer om brug af cookies, når han besøger Erhvervsstyrelsens side.

FDIH: Vi burde have haft fokus på de blinde

FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel, har som interesseorganisation udviklet en cookietjeneste, som foreningens medlemmer kan bruge for at oplyse om brugen af cookies. Her erkender man blankt, at de burde have været bedre til at sikre, at de blinde også får information omkring brugen af cookies.

»Vi kender problematikken med at optimere løsninger til eksempelvis blinde, og der må vi være ærlige at sige, at det nok ikke er det, der er allermest i fokus, når der skal laves en løsning. Her er man ofte mere fokuseret på at det skal køre gnidningsfrit for de fleste af os, og derfor kan man godt overse, at der er nogle, for hvem konstruktionen ikke er optimal. Det gælder også for os og vores cookietjeneste,« siger Henrik Theil, kommunikationschef i FDIH, til Version2 og fortsætter:

»Vi har ikke haft fokus på det, da vi etablerede løsningen. Det er selvfølgelig ikke godt nok, men det er også en del af den virkelighed, vi fleste af os lever i, hvor vi kigger på det store flertal. Der må vi desværre sige, at der mangler en eller anden form for en ansporing til, at vi husker at tage hensyn til de, der har en eller anden grad af funktionsnedsættelse.«

Og den ansporing skal komme fra det offentlige, foreslår Henrik Theil. Det er altså Digitaliseringsstyrelsen, der som myndighed skal være med til at sikre, at eksempelvis blinde også kan besøge forskellige hjemmesider.

»Jeg ser det som en naturlig opgave, at Digitaliseringsstyrelsen tager førertrøjen og tager kontakt med alle organisationer som os og får en dialog om, hvad der er best practice på området og formulere på dansk, hvad det er, man forventer. Så kunne man komme med en vejledning, som vi kunne give til vores medlemmer og selv efterleve,« siger Henrik Theil til Version2 og fortsætter:

»Og så kunne man måske lave en form for mærkningsordning, så man kan leve op til kravene. Det vil være i mange netbutikkers interesse. Det er eksemplet med e-mærket, hvor det handler om at vise, at man overholder lovgivningen. Mærkningsordninger kan også bruges til at sende et signal om, at man lever op til sit samfundsansvar.«

Version2 havde ikke mulighed for at forelægge FDIH’s forslag for Digitaliseringsstyrelsen inden redaktionens afslutning. Digitaliseringsstyrelsen oplyser dog, at man jævnligt har kontakt til interesseorganisationer som eksempelvis varetager handicappedes interesser. Adspurgt til styrelsens kommentar i forhold til myndigheders manglende understøttelse, skriver Digitaliseringsstyrelsen følgende:

»Digitaliseringsstyrelsen varetager en række opgaver angående it-tilgængelighed i den offentlige sektor, og stiller bl.a. vejledninger og værktøjer til rådighed for myndigheder og andre, som ønsker information om tilgængelighed på styrelsens hjemmeside

»Styrelsens tilgængelighedseksperter står som hidtil til rådighed for de enkelte myndigheder i forhold til spørgsmål angående tilgængeligheden af deres løsninger. Myndigheder, som har spørgsmål angående tilgængeligheden af deres cookie-løsning eller andre dele af hjemmesiden, er således meget velkomne til at kontakte styrelsen.«

Cookie-direktivet har været omdiskuteret, siden det blev vedtaget i EU-parlamentet i 2009. Allerede inden da havde et EU-direktiv fra 2002 understreget vigtigheden i at oplyse omkring brugen af cookies. Men for fire år siden slog EU-parlamentet fast, at der også skulle indhentes et samtykke fra brugere af hjemmesider, når siden placerede cookies. Direktivet blev implementeret i den danske lovgivning i 2011, men alligevel er reglerne længe blevet ignoreret af hjemmesideejere. Derfor overvejer Erhvervsstyrelsen nu, om [de skal svinge bødehammeren fra nytår](nid:51833].

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jesper Wøldiche

Noget at løsningen ligger i teknologi som ARIA roles, der giver mulighed for at sende skærmlæsere information om blandt andet popups og alerts.

Der er ikke universel understøttelse, men det burde være almindelig praksis i 2013 at implementere understøttelse for ARIA roles.

  • 0
  • 0
#4 Sune Foldager

Ja det er totalt til grin. Det er browseren der vælger at gemme og gensende cookien, det er ikke noget ondt den anden side gør. I stedet burde browsere kunne sættes op til at spørge hver gang. De kan allerede sættes op til generelt at afvise cookies.

I stedet skal websider nu til at sætte himmel og jord i bevægelse og lave ting der alligevel ikke sikrer noget som helst reelt, i stedet for at udnytte den oplagte tekniske løsning der findes.

  • 4
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere