Offentlige it-chefer: It-leverandører er nogle smølehoveder

Syv ud af ti offentlige it-chefer oplever, at it-leverandørerne ikke er klar til tiden. Alt for strikse udbudsforløb er skyld i de fleste problemer, lyder vurderingen.

Når den offentlige sektor ikke kan leve op til planerne om mere og bedre digitalisering, er det i høj grad leverandørernes skyld. De leverer nemlig ikke til tiden, og de har heller ikke gode nok kompetencer til at forstå, hvad der er brug for.

Sådan svarer it-cheferne i den offentlige sektor i den årlige undersøgelse IT i Praksis, der netop er udkommet.

Syv ud af ti af de adspurgte offentlige it-chefer oplever, at leverandørerne ikke er klar til aftalt tid, og at der mangler domænekendskab hos leverandørerne - altså folk med en god forståelse af det område, som it-løsningen skal fungere i.

Ved fremlæggelsen af resultaterne pegede rapportens forfattere dog på, at det ikke så meget var leverandørerne selv, man skulle skyde på, som de meget stramme rammer, der er for samarbejdet på grund af den danske fortolkning af udbudsreglerne.

»Når man spørger it-cheferne, hvordan det kan forbedres, peger de især på en mere fleksibel udbuds- og aftalepraksis,« sagde Ejvind Jørgensen, direktør i Rambøll Management, under fremlæggelsen, hvor Version2 var med.

Blandt den fjerdedel af de statslige it-chefer, der kan præstere de bedste resultater, mener 45 procent således, at det er på udbudsfronten, man skal sætte ind, snarere end at fokusere på bedre styring eller større effekt af it-projekterne.

Og her var folkene bag rapporten helt enige og opfordrede - igen - politikerne til at sætte ind mod de meget stramme fortolkninger af EU-reglerne om udbud. I dag bliver forløbet fra en opgave defineres, og til leverandøren leverer, meget fastlåst, og når der skal skrives tilbud, må kunde og leverandør ikke tale sammen.

Læs også: IT-Branchen krydser fingre: Ny udbudslov kan sparke gang i konkurrencen

Tyskerne kan sagtens

Men det er altså ikke EU-reglernes skyld, for i andre europæiske lande kan man sagtens gøre det mere fleksibelt, forklarede Ejvind Jørgensen.

»I Tyskland er der en helt anden grad af dialog og samspil, før man kontraherer, og de er underlagt helt de samme regler som os. Jeg tror meget på, at vi skal ordne det i vores egen butik herhjemme, i stedet for at vente på nye EU-regler i 2017. EU-direktivet giver faktisk i dag meget vide rammer,« sagde han.

For eksempel kan indkøb, som er komplekse, blive undtaget fra udbudsreglerne. I Tyskland bliver mange it-projekter således kørt uden om et stramt udbud, fordi de bliver dømt ’komplekse’. I Danmark er det omvendt næsten umuligt.

»SINE-projektet (beredskabets nødradio, red.) var ikke komplekst, afgjorde Klagenævnet for Udbud. Og det var et af de mest komplekse projekter, jeg har set, til en kvart milliard kroner. Det skriger jo til himlen,« sagde Ejvind Jørgensen.

Et andet problem er, at det som regel er bedst at dele et projekt op i mindre bidder. Men for offentlige kunder betyder det et besværligt udbud for hvert delprojekt.

»Så kan man få lov at komme igennem hele møllen én gang til, fordi udbudsmodellen ikke understøtter tendensen om at lave flere og mindre projekter,« sagde Carsten Nørgaard, næstformand i Dansk IT.

Han ville også gerne feje al usikkerhed af bordet, der måtte være fra politisk hold over at løsne grebet om måde, der bliver indkøbt it-løsninger.

»Kære politikere. Jeg har udviklet software i 25 år, og jeg lover, at hvis I ændrer det, så kan jeg udvikle noget bedre og billigere,« sagde Carsten Nørgaard, der til daglig er it-direktør i VP Securities.

Undersøgelsen IT i Praksis er baseret på feedback fra 126 offentlige it-chefer fra stat, regioner og kommuner. Rambøll Management og foreningen Dansk IT står bag rapporten.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Johan Bruun

Offentlige IT chefer er: 1) utålmodige på baggrund af deres egen uformåen, og 2) generelt uforstående overfor omkostninger og tidsforbrug ved IT.

ad 1) IT tager tid og det giver kun besparelser hvis det er IT kyndige der bestiller hos IT leverandøren. De der køber ind skal vide på forhånd hvad man kan få lavet indenfor en overkommelig periode. De skal derfor som minimum have haft fingrene i stumper af kode i et kørende system for at kunne forstå kompleksiteten af deres egne forslag til nye systemtiltag.

ad 2) IT kan ikke laves af chefens nevø, eller en billig udbyder med adgang til lavtlønnet arbejdskraft. Der skal fagligt uddannet arbejdskraft på banen, og det koster uanset om man henter arbejdskraften i Indien, Kina, Usa eller for den sags skyld Danmark.

Så: få punkteret myterne om de lavthængende frugter, kom videre og skab så systemer der er brugervenlige og udbytterige....Husk: der ER forskel på om noget er dyrt eller om det koster (mange) penge.

/pjb

  • 7
  • 3
#2 Steen Christensen

Peter

Det kan du da ikke mene..... Offentlige IT-chefer har da altid helt og fuldt styr på hvad de bestiller :)

De har da altid det fulde overblik over udbudets omfang og kompleksitet.

Alle potentielle faldgrupper er udførlig analyseret, inden opgaven overdrages til IT-leverandøren.

eller ?

  • 0
  • 1
#3 Kevin Johansen

BULLSHIT! Helt seriøst, hvad er da det for noget fis? Det svarer jo til at jeg går til en håndværker for at få lavet et badeværelse, og så skal have en halv tømrer/VVS uddannelse for at kunne bestille ydelsen.

Det handler mere om 1) leverandørerne skal blive LANGT bedre til at forstå kunderne. Det betyder man skal have en process før man overhovedet laver et tilbud; det betyder man skal have modningsprocesser; det betyder man skal opprioritere user experience kompetencerne i sin virksomhed.

2) For at ovenstående skal kunne lade sig gøre skal det offentlige til gengæld gå væk fra deres big-bang vandfalds model når de laver udbud, og istedet (helst i samarbejde med en IT-leverandør (der så agerer projektleder i startfasen)) nedbryde deres behov i mange små behov og dermed mange små kontrakter. Det vil dels betyde, at man kan komme ned på nogle mindre kontrakter rent økonomisk (dvs. mindske tabene, såfremt den enkelte leverandør ikke lever til aftalen), plus at man vil kunne implementere og vedligeholde(!!!!) IT-systemer løbende. Dermed opnår man både samtidighed i forhold til de til enhver tid gældende standarder og brugsmønstre samt minimering af "driftsforstyrrelser" for medarbejderne. Hvilket, ud fra vidneudsagn fra diverse offentlig ansatte (bedre kendt som brugerne), koster millioner årligt i spildt tid (kaffe-tid).

Men jeg må da i den grad opponere imod en holdning i IT-branchen, der er så arrogant at man ikke vil ulejlige sig til at tage kunden i hånden og sammen opnå det bedste resultat.

Mht. EU udbud, så er jeg af den opfattelse at EU udbudsregler først træder i kraft når ordren er over et vist beløb, nemlig 500.000 DKR. I så fald ville man kunne komme under denne grænse, hvis man netop nedbrød opgaven i en lang række mindre opgaver, hvilket også stemmer noget mere overens med den virkelighed de fleste udviklere/leverandører befinder sig i (agile development).

500.000 svarer ca. til 1 konsulent (3000,-) i 4 uger, hvilket jo er et meget passende tidsrum til et sprint. Selvfølgelig kan alle opgaver ikke nedkoges til 1 mand i 4 uger. Men det er på ingen måder sådan at ALLE facetter i offentlige IT-systemer skal udføres og defineres at én og samme leverandør.

EDIT: Ja, jeg kan jo så se at der allerede ER et udkast til en standard kontrakt baseret på agil udvikling ude. My bad!

  • 3
  • 2
#4 Steen Christensen

og pludseligt er det de private virksomheders skyld at det offentlige ikke kan få udviklet et it-system til mindste pris og uden at specificer ngoet som helst!?!?!

Kevin: Find mig en offentlig instance der vil købe it system på dine premisser og jeg skal finde de første 10 virksomheder der vil indgå i sådanne en aftale.

Det sker bare ikke, vel ? fordi sådan funger de offentlige bevilligner ikke.

Og hvordan vil du styre udvikingsomkostningerne ? Nu kan vi ikke komme vidre.. for der er ikke flere penge til sprints ?

Din ide er som teori ganske udemærket.. men sandsynligheden for at det kommer igennem er ca. den samme som en snebolds overlevelse i helvede.

  • 1
  • 1
#6 Rune Larsen

Historisk har vi baseret vores samfund i Nordeuropa på en høj grad af tillid og lav korruption. Hvis vi også kunne stole lidt på, at kunde og leverandør faktisk kan finde ud af tingene sammen, så kunne vi skrue ned for de ekstremt rigide regler, og sparke røv på offentlig it.

Forholdet mellem kunde og leverandør vil altid være en balancegang mellem tillid og kontrol. Den nuværende tolkning af de offentlige udbudsregler er så tillidsfjern, at vi som samfund spilder milliarder og må vente i årevis på effektiv digitalisering. Imens beskæftiger vi landets bedste it-folk med at behandle stolpe op og ned med rigide kravdokumenter i stedet for at gøre det de er bedst til: iterativt at finde og bygge gode løsninger sammen med kunden og brugerne.

  • 0
  • 0
#7 Finn Christensen

Historisk har vi baseret vores samfund i Nordeuropa på en høj grad af tillid og lav korruption. Hvis vi også kunne stole lidt på, at kunde og leverandør....

Hvis emnet var alm. håndværk, alm. administration eller landbrugsprodukter, så har du nok ret.. men dur ikke ifm. det 'nymodens' it. Historikken forudsætter at varen/projektet er velkendt og værdifastsættelsen kan gennemskues af begge partner og det er desværre ikke tilfældet her.

Statens, regioners og kommunale organisationer har datafangst (tekst + beløb), forespørgsel og sagsbehandling som hovedformål - ikke it eller it-udvikling. Et fåtal arbejder med mere komplicerede registerkørsler eller sammenstillede data. It er alene erstatninger af pen og blæk samt formularer - i grove træk.

Historikken har været to forholdsvis for store centraler (Datacentralen og Kommunedata), der næsten op til i dag både har været konsulent, tilbudsgiver, udvikler og driftsansvarlige. Heraf kommer nok de forholds rigide betingelser, som stadig fastholdes ved udbud og kontrakter i DK.

Det har været og er helt almindeligt, at udbyder (kunden) tilmed køber sin egen 3. mand (konsulentbistand) til at sikre sig og hjælpe sig med at oversætte og bedømme det faglige i projektet og leverandørens 'evner'. Helt unødvendigt, hvis man er fagligt klædt på og kompetent :)

I den situation så har de fleste styrelser/institutioner etc. fungeret med lav til kun grundlæggende it-viden i årtier, og efter idriftsættelse går leverandør samt 'konsulenten' derfra med hovedparten af vidensindholdet ifm. udviklingsprojektet.

De seneste 10-15 år er der vel opbygget mindre grupperinger med gode kompetencer, viden og tung praktisk erfaring med it-udvikling rundt omkring, men mon ikke hovedparten er låst til drift og fejlrettelse, og kun et mindretal træner og lever dagligt med udvikling.

Peter Johan nævner det samme meget kort ovenover som: "ad 1) IT tager tid og det giver kun besparelser hvis det er IT kyndige der bestiller..", men jeg tvivler på, at han kender offentlig it. Officielt er formålet med et nyt system gerne besparelser x kr., og så glider det hele jo lettere ned, men internt er formålet måske noget andet :)

  • 0
  • 0
#9 Kevin Johansen

Nu har det offentlige jo ikke muligheden for at lave den slags tilbud, fordi det er bundet af diverse regler vedr. udbud og fællesaftaler (desværre!).

Du kan da sagtens styre udviklingsomkostningerne, fra sprint til sprint, eller release til release. Men INGEN kan nogensinde styre omkostningerne flere år frem i tiden. Medmindre du, som man ofte har fornemmelsen af sker, ignorerer vedligeholdelse og "brandslukning".

Og er der ikke penge til flere sprints, så må man jo klare sig med det man allerede HAR fået implementeret; hence pointen med at få delt hele lortet op i små microsystemer/services/funktionaliteter. Det eneste sted du reelt skal lave et større arbejde er i opstarts- og specifikationsfasen i forhold til f.eks. datastandarder (eks. en EPJ vil være tåbelig ikke at have fastlagt strukturen af på forhånd)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere