Offentlige hjemmesider deler følsomme data om danskernes netbrug
Offentlige hjemmesider sender følsomme data om brugernes færden online videre til private selskaber, hvor de blandt andet bruges til at målrette reklamer. Det viser en undersøgelse, Ingeniøren har foretaget blandt 86 offentlige hjemmesider.
18 af dem sætter en cookie, der bruges af reklamenetværk. Hele 39 sender data om brugeren videre til Google gennem webanalyseværktøjet Analytics. Samlet giver 47 af de 86 hjemmesider oplysninger videre til en tredjepart, inden brugeren får mulighed for at give samtykke.
»Det betyder, at vi får registreret vores gøremål online uden at kunne vælge det fra,« siger lektor ved IT-Universitetet Thomas Hildebrandt:
»Myndighederne gør det måske i en god mening, fordi formålet er at forbedre deres tjenester. Men de betaler med borgernes privatliv,« fastslår han.
Interaktionen med det offentlige på nettet kan – i modsætning til at shoppe sko – være ekstremt følsom, fremhæver Forbrugerrådet Tænk:
»Det kan være alt fra skilsmisse til børnepasning og skat, og derfor har de her myndigheder et særligt ansvar,« siger seniorjurist Anette Høyrup.
Profilering med henblik på reklame
Formålet med de reklamenetværk, som hver femte offentlige hjemmeside ifølge undersøgelsen samarbejder med, er enkelt: Den cookie, som lagres på borgerens pc, bruges til at lave en profil af den enkelte bruger, der kan forudsige, hvilke reklamer han eller hun er modtagelig over for.
Sider, der bruger det mere udbredte Google Analytics, sender som standard borgernes IP-adresse, browseroplysninger, skærmopløsning med mere videre til it-giganten sammen med oplysninger om, hvilke sider brugerne besøger.
Her kan hjemmesideejerne bruge data til at analysere, hvordan siden virker.
Hvad Google gør med de følsomme data, og hvorvidt de i kombination med andre data kan identificere borgerne direkte, er umuligt at finde ud af.
I en netop offentliggjort kandidatafhandling fra CBS har Morten Dahl Andreasen og Marie Aunel gennemgået Googles mange sider med servicevilkår. Ud over korte eksempler fremgår det ikke, hvad data fra netop Analytics-værktøjet bruges til, eller hvor længe de opbevares.
»Der er grundlæggende ikke nogen, der har styr på, hvor de her data havner,« bemærker Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk.
Profiterer på brugernes interaktion
Hun mener derfor, at offentlige myndigheder ‘burde afstå fra at bruge tjenester som Google Analytics’ – en holdning, der deles af lektor Christian Damsgaard Jensen fra DTU Compute:
> Det er klart problematisk, at man fra offentlig side tvinger os borgere til at bruge tjenester, hvor oplysninger indsamles eksternt
»Det er klart problematisk, at man fra offentlig side tvinger os borgere til at bruge tjenester, hvor oplysninger indsamles eksternt. Private virksomheder profiterer af min interaktion med de danske myndigheder. Det er ikke en del af min kontrakt med den danske stat,« siger han.
Formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, er endnu mere klar i mælet:
»Det burde slet ikke være nødvendigt at have den her diskussion – kommuner og andre offentlige institutioner skal simpelthen ikke lække data til tredjeparter om, hvad borgere foretager sig på nettet,« siger han.
Ingeniøren har rettet henvendelse til en række af de offentlige organisationer, der bruger Google Analytics.
‘Umiddelbart har vi ikke gjort os overvejelser om Google Analytics,’ oplyser Kriminalforsorgen i et skriftligt svar. Myndigheden vil nu overveje, ‘om vi fremover bør sætte større fokus på brugen af Google Analytics’, fortsætter svaret.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at man er ‘opmærksomme på de fordele og ulemper, der er ved systemet, samt de etiske problemstillinger’, og vil tage brugen af analyseværktøjet op til revision i forbindelse med, at styrelsen får ny hjemmeside i 2017/2018.
Denne artikel strammer fra avisen Ingeniøren, fredag.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
