Offentlige data skal sælges til satsning på bredbånd

Det offentliges databaser skal kunne købes, lyder det fra IT- og Telestyrelsen. Der er potentiale for indtægter på 600 millioner kroner årligt, vurderer analytikere. Dansk IT vil have salg til kostpris.

Den offentlige sektor råder over en kolossal mængde data, som både kan blive en god forretning og en vigtig drivkraften i udviklingen af Danmark som et højhastighedssamfund.

Det vurderer IT- og Telestyrelsen, som dermed kommer med et konkret bud på mulighederne i den bredbåndssatsning, som videnskabsminister Helge Sander (V) mandag i denne uge satte fokus på.

Skal bredbåndssatsningen give mening, skal der dog også skabes et tilstrækkeligt godt grundlag for tjenester og platforme, som gør nytte af de teknologiske muligheder ved højhastighedsbredbånd.

Og her er brugen af offentlige data et oplagt værktøj, lyder det fra Adam Lebech, konstitueret vicedirektør i IT- og Telestyrelsen.

»Offentlige myndigheder ligger inde med kolossale mængder data, som nogle virksomheder kan bruge i udviklingen af digitale tjenester, mens andre kan styrke virksomheden ved at bruge disse data som redskaber. Det er kun oplagt, at man tilbyder disse data til virksomheder,« siger Adam Lebech og understreger, at personfølsomme oplysninger ikke skal danne grundlag for digitale tjenester.

»Nej, vi taler om geografiske data, vejrdata og måske også data fra de mange arkiver over dansk kulturhistorie. Og lovgivningen er faktisk allerede på plads, da vi for et par år siden vedtog et EU-direktiv, der netop fastsætter rammerne for videreudnyttelse af offentlige data,« siger Adam Lebech.

Og meget tyder på, at der er et grundlag for salg af offentlige data til nye digitale tjenester. IT- og Telestyrelsen har blandt andet fået udarbejdet en analyse af det anerkendte it-analysefirma Gartner. Her vurderer man, at salget af offentlige data kan give staten en indtægt på 600 millioner kroner årligt.

»På længere sigt kan man sagtens forestille sig, at nogle af de nye digitale tjenester selv overtager indsamlingen og sorteringen af data, som i dag er placeret i offentlige myndigheder. I den situation er det så afgørende, at man har taget højde for en videre opbevaring og indsamling, hvis de kommercielle krav betyder, at virksomheden ikke vil fortsætte med opgaven. Grundlæggende er det dog oplagt at bruge de offentlige data som råstof for det digitale indhold i udbygningen af bredbåndsnettet,« siger Adam Lebech.

Sælg til kostpris
Hos interesseforeningen Dansk IT er direktør Tony Franke glad for ideen om at give adgang til databaserne. Men prisen er forkert, mener han.

»Vi synes, det er en rigtig god idé, når nu man har disse oplysninger allerede. Men vi opfordrer Videnskabsministeren til at give et digitalt vækstbidrag, i disse tider med fyringer og vækstpakke. Hvorfor småskrabe 600 millioner ind med den ene hånd, når den anden hånd har en vækstpakke til 60 milliarder kroner,« siger Tony Franke.

Bidraget skal ske ved at glemme alt om at tjene på dataene, men udelukkende opkræve kostprisen, som ifølge direktøren ikke kan være høj.

»Det må være en ganske beskeden pris. Og de startomkostninger, der må være, kan afskrives over for eksempel tre år,« siger Tony Franke.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Troels Arvin

Hvis data koster så meget som en 50øre, vil det være en hindring i rigtig mange situationer.

Men dataudtræk og web-services er jo ikke alle skabt lige. Jeg synes godt, at myndigheder kan kræve et (ret pænt beløb) for leverancer, hvis modtagerne gør krav om høj oppetid / stor båndbredde og hyppig opdatering af data, m.v. Mens brugere som kan nøjes med at bruge et årligt udtræk suppleret med ugentlige deltas fx kunne få det gratis.

  • 0
  • 0
#2 Anonym

Det er kun oplagt, at man tilbyder disse data til virksomheder,« siger Adam Lebech og understreger, at personfølsomme oplysninger ikke skal danne grundlag for digitale tjenester.

"personfølsomme" er blot et begreb som embedsmændene har fået indført for at kunne gøre havd de vi lmed alt andet end sundhedsdata.

Vi vil godt have gjort det 100% klart at vi taler om at persondata i bredeste forstand er holdt udenfor.

Persondata tilhører borgeren - ikke staten, så det tilkommer ikke staten at sælge dem som er krævet med tvang.

  • 0
  • 0
#3 Peter Favrholdt

Der har svært ved at se hvad sammenhængen er mellem "hurtigt bredbånd" og "sælge data til virksomheder"?

Altså virksomheder der har brug for at kommunikere med offentlige databaser for at videresælge disse - vi må formode at disse virksomheder kan købe den fornødne båndbredde (og man kommer ganske langt med 10Mbit/s hvis det ikke er 3D røntgenbilleder).

Mht. privates adgang til disse data - mon ikke det er fint nok med bredbånd anno 2008/9?

Kan nogen nævne data/services fra det offentlige som kræver mere end 2Mbit/s for at køre?

CVR registret? Kirkebøger? Videostreaming?

Hvis man skulle gøre noget mht. bredbånd kunne man:

  1. flytte medielicensen over på kildeskat (nånej der er jo skattestop). Så ville vi undgå en "skat" på bredbånd.

  2. sikre at også yderområder/småøer har bredbånd.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere