Offentligt it-kaos i 2013 koster indtil videre 77 millioner kroner

Illustration: REDPIXEL.PL/Bigstock
It-projekter, der er blevet dyrere eller helt skrottet, koster det offentlige dyrt. I årets første måneder har fordyrede it-projekter kostet staten mindst 76,5 millioner kroner.

Det offentlige havde i sidste årti budgetoverskridelser for én milliard kroner på statslige it-projekter alene. Sidste år blev politiets it-system Polsag til 567 millioner kroner skrottet. Og tendensen med mange millioner spildte skattekroner fortsætter, viser en ny opgørelse, Berlingske har foretaget.

Læs også: Det offentliges digitaliseringsboss: Her er de største udfordringer

Ifølge avisen har staten alene i år mistet mindst 76,5 millioner kroner på statslige it-projekter, der er blevet dyrere eller helt skrottet. Herudover kommer de tab, kommunerne og regionerne måtte have.

Det offentlige tog i 2011 konsekvensen af de mange spildte kroner og oprettede Statens IT-projektråd, der skal sikre en bedre kontrol med projekterne og dermed være med til at forhindre, at projekterne løber løbsk eller helt bliver skrottet.

Læs også: 1.500 gigantiske it-projekter undersøgt: Hvert sjette ender katastrofalt

»Systemet, vi byggede dengang, er baseret på private virksomheders praksis med opdeling af projekter og løbende opfølgning. Mit indtryk er, at vi nok har været særligt dårlige til at få stoppet projekter i tide, men nu er vi faktisk begyndt at lukke projekter i hidtil uset omfang,« siger Lars Frelle-Petersen, direktør i Digitaliseringsstyrelsen, til Berlingske.

Han tør ikke love, at der ikke vil være lignende sager som Amanda, Polsag og den digitale tinglysning, men han er optimistisk på projektrådets vegne.

»Vi har i hvert fald reduceret risikoen betydeligt for, at vi igen får den her slags sager, som løber ind i så store problemer. Men det er klart, at it ikke er en eksakt videnskab, ligesom at bygge broer og metroer heller ikke er det. Så det vil stadig kunne gå galt,« understreger Lars Frelle-Petersen over for Berlingske.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Poul-Henning Kamp Blogger

Det er meget fint at en stak af vennerne fra VL har fået endnu et ben at gnave på, men hvis vi skal dette uværk til livs skal der nedsættes en IT-havarikommision der har til opgave at finde ud af og dokumentere hvad der gik galt, hver gang det går galt.

Det var præcis det man gjorde da flyene begyndte at falde ned om ørene på folk og det virkede.

  • 6
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Der skal selvfølgelig også være konsekvenser, hvis man ikke følger den dokumentation som en IT havarikommission fremlægger. Det er jo efterhånden en olympisk disciplin at ignorere gode udviklingsprincipper, og også at fralægge sig ansvar, når det endelig går galt.

Men hvornår kan et IT projekt kategoriseres som havareret? Falder NemID under det, når det egentlig bare ikke kører så godt? Rejsekortet? DeMars? EPJ?

Der er jo mange projekter der ude, som egentligt "blot" kører ad helvede til og koster mange ekstra millioner i vedligeholdelsesomkostninger, men som trods alt i den strengeste definition kører, og dermed kan betegnes som en politisk succes.

  • 3
  • 0
Anonym

Jeg vil skyde på at stat og kommuner snildt kunne finde de 77 mio. staten har spildt og det ukendte beløb kommunerne har tabt, ved at droppe alle de tåbelige udbud der skal til hver gang noget overstiger en relativ lav grænse.

Simple ting bliver gjort til komplekse juridiske værker, blot fordi at en opgave stiger en meget lav mio. grænse. Vi kunne i det offentlige spare ret så mange penge ved at købe ved virksomheder vi stoler på, eller som vi har god erfaring med frem for at købe discount varer ved udbudsvindere, som måske ved første øjekast er billigere, men hvor slutprisen sjældent er det.

En anden ting man kunne droppe ASAP var SKI - jeg tror simpelthen ikke at der bliver sparet så meget som én eneste krone der. Det er ikke sjældent at jeg hører nogle af vores indkøbere nævne at flere af tingene på SKI kunne købes billigere i f.eks. El-giganten (inkl moms) end SKI "sælger" det ex. moms!?!

  • 2
  • 0
Christian Nobel

En anden ting man kunne droppe ASAP var SKI - jeg tror simpelthen ikke at der bliver sparet så meget som én eneste krone der. Det er ikke sjældent at jeg hører nogle af vores indkøbere nævne at flere af tingene på SKI kunne købes billigere i f.eks. El-giganten (inkl moms) end SKI "sælger" det ex. moms!?!

Helt korrekt.

SKI er en bundrådden og korrupt organisation, som er det rene gift for lokalt erhvervsliv og udelukkende et fordyrende mellemled.

De eneste der har glæde af SKI er megaleverandørerne, der skriger af grin hele vejen ned i banken, samtidig med at virksomhederne i udkantsdanmark styrtbløder - og forskellen mellem ud- og "ind"kantsdanmark bare vokser og vokser.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

Det offentlige havde i sidste årti budgetoverskridelser for én milliard kroner på statslige it-projekter alene. Sidste år blev politiets it-system Polsag til 567 millioner kroner skrottet. Og tendensen med mange millioner spildte skattekroner fortsætter, viser en ny opgørelse, Berlingske har foretaget. Læs
også: Det offentliges digitaliseringsboss: Her er de største udfordringer Ifølge avisen har staten alene i år mistet mindst 76,5 millioner kroner på statslige it-projekter, der er blevet dyrere eller helt skrottet. Herudover kommer de tab, kommunerne og regionerne måtte have. Det offentlige tog i 2011 konsekvensen af de mange spildte kroner og oprettede Statens IT-projektråd, der ska...