Offentlig høring om amerikansk netneutralitet udløser rekordmange høringssvar

Over en million amerikanere har givet deres besyv med i FCC’s offentlige høring om netneutralitet.

Det amerikanske teleagentur FCC er i disse dage på overarbejde, efter de er blevet bombarderet med åbne høringssvar fra amerikanske borgere, der vil give deres bidrag med i spørgsmålet om netneutralitet.

Over én million høringssvar er kommet fra amerikanske borgere, og det er rekordmange. Til sammenligning har rekorden ikke været slået siden 1996, hvor ‘kun’ 240.000 høringssvar blevet registreret, skriver Ars Technica.

Læs også: FCC godkender udkast til lov om netneutralitet og åbner en offentlig høring

Ifølge mediet kan de over én million høringssvar vise sig at gemme på endnu flere svar, citerer de FCC’s talsperson Mark Wigfield for at udtale. Mens høringsvarene kun har én afsender, har FCC stødt på flere svar, hvori flere signaturer på flere forskellige personer indgår.

Ars Technica vinkler historien på, at spørgsmålet om netneutralitet kun er 300.000 høringssvar efter den famøse bryst-episode til Superbowl-finalen, hvor sangerinden Janet Jackson kom til at vise sit ene bryst frem til de måbende amerikanere. Episoden udløste, som de fleste sikkert vil huske, et ramaskrig.

At en offentlig høring, som i dette tilfælde endda handler om reel lovgivning og ikke moralsk ansvar, og debat om netneutralitet kan vække næsten lige så meget fuore, viser, at netneutralitet er et vigtigt spørgsmål for amerikanerne, synes konklusionen at lyde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere