Stik imod hensigten vildleder en offentlig internetportal privatpersoner og virksomheder om, hvor hurtig en internetforbindelse de kan få. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Version2 har foretaget. Det kan ifølge stifter af konsulentvirksomheden Netplan, civilingeniør Torben Rune betyde, at man vælger en internetudbyder på et tyndt eller direkte forkert grundlag, eller at en kommune eller en virksomhed foretager en investering på et forkert grundlag.
»Som forbruger er databasen ikke meget værd, og det duer simpelthen ikke, at man har en myndighed, der giver misvisende information,« siger Torben Rune.
Databasen www.tjekditnet.dk er ifølge Erhvervsstyrelsen oprettet med det formål at oplyse borgere, virksomheder og kommuner om, hvor hurtigt net man kan få på en given adresse. Men i de tilfælde, som redaktionen har undersøgt, bliver der angivet en langt højere mulig hastighed, end hvad der reelt set er muligt på adressen.
Lavere reelle hastigheder
På siden er det blandt andet oplyst, at man på flere specifikke adresser som udgangspunkt kan få op til 50/10 Mbit/s downstream/upstream over kobbernettet - men det kan man ikke. Den hastighed over kobber kræver nemlig en såkaldt pair-bonding, og den udbyder flere internetudbydere slet ikke.
Det er derfor direkte forkert, at der som udgangspunkt er adgang til den hastighed.
I praksis er der i flere tilfælde tale om en garanti på 20/2 Mbit/s uden pairbonding og 50/10 Mbit/s med pairbonding, altså en reel hastighed, der udgør 40 procent downstream og 20 procent upstream set i forhold til det oplyste på tjekditnet.dk. Det er, så vidt redaktionen er bekendt, de færreste af udbyderne, der tilbyder pair-bonding, og forbrugerne skal selv betale for opsætningen.
»Vi opdaterer løbende med de data, vi får fra udbyderne, herunder eventuelle fejl, der indrapporteres,« siger specialkonsulent hos Erhvervsstyrelsen Hans Teglhus Møller, der selv gør opmærksom på, at nogle af fejlene skyldes, at nogle adresser både er privatadresser og erhvervsadresser. Derfor er der på tjekditnet.dk anført nogle alt for høje mulige internetforbindelser.
Dårligt grundlag for store og små beslutninger
Databasen er i flere tilfælde teknisk grundlag for beslutninger. Både for private i forbindelse med køb af ejendom eller i forbindelse med et ønske om at vælge en ny bredbåndsløsning, men også for kommuner, som skal vurdere sin situation, hvad angår bredbåndshastigheder.
Torben Rune siger også, at hans konsulentvirksomhed for nyligt fandt et stort fibernetværk på Lolland ved husstande, der i databasen fremgik som døde punkter uden internet.
»Det er klart, at hvis man som privatperson eller kommune baserer sin beslutning udelukkende på en fejlbarlig database, så træffer man beslutninger på et dårligt grundlag, «siger Torben Rune, der siger, at det i sidste ende kan resultere i ressourcespild, hvis en kommune enten investerer i forbedringer på et område, der allerede er fint dækket ind, eller hvis man overser et lokalt, geografisk, dødt punkt.
»Det virker, som om Erhvervsstyrelsens har forregnet sig, hvad angår kompleksiteten på området, og at dette område er meget dynamisk. Tallene og hastighederne ændrer sig hele tiden, så den årlige opdatering, man indtil videre har lovet fra Erhvervsstyrelsens side, er nok lige i underkanten,« siger Torben Rune.
Erhvervsstyrelsen lover bod og bedring:
»Vi har allerede bedt udbyderne indrapportere, hvor der kræves pair-bonding for at opnå de angivne hastigheder. De oplysninger vil komme med i næste version af siden sammen med en skelnen mellem udbudte hastigheder til henholdsvis privat- og erhvervskunder,« siger Hans Teglhus Møller, der garanterer, at fejlene med pair-bonding-hastighederne bliver løst i dette års opdatering af tjekditnet.dk, som udrulles i løbet af efteråret 2015.
Derudover påpeger Hans Teglhus Møller, at man på sigt vil lave tre små, løbende opdateringer ud over den nuværende årlige opdatering, hvor udbyderne vil få mulighed for at opdatere sine data.
Vi er blevet gjort bekendt med at Hans Teglhus Møller er blevet citeret ukorrekt. Vi beklager fejlene og har nu rettet citaterne. Artiklens hovedpointer er uændrede.
