Brugerønsker til Sundhedsplatformen hober sig op: Nu over 4.000 ændringsforslag

ignorering
I langt de fleste uger siden maj 2016 er der lukket færre ønsker fra brugerne til udvikling af Sundhedsplatformen, end der er kommet ind.

Bunken af uopfyldte ønsker fra brugerne i Region H til optimering af Sundhedsplatformen bare vokser og vokser uge for uge.

Det viser en oversigt over antallet af såkaldte forbedrings- og ændringsønsker fra Region H's brugere af Sundhedsplatformen, som Version2 har fået udleveret. Ifølge materialet var der i uge 24 4.222 aktuelle og åbne forbedrings- og ændringsønsker, også kaldet requests.

Et eksempel på et ønske til forbedring kan være, at klinikerne efterlyser bedre overblik over svar på prøver, f.eks. blodprøver.

En graf over antallet af nyoprettede og lukkede requests viser, at der i langt de fleste uger siden maj 2016 er lukket færre ønsker, end der er kommet ind. Derfor ophobes antallet af åbne requests.

Klinikere i Region H har også kontaktet Version2 og beklaget, at set fra deres stol har 'systemforbedringerne i løbet af det seneste år været meget små'.

Læs også: Politikere føler sig ført bag lyset: Ikke advaret om at Sundhedsplatformen er 'højrisiko'

Administrationen i Region H skriver samtidig til politikerne, at man har styr på området:

»Driften af Sundhedsplatformen vurderes fortsat tilfredsstillende, idet antallet af brugerhenvendelser og utilsigtede hændelser ligger på et forventet og håndterbart niveau,« lød det i en sagsfremstilling op til Regionsrådets møde midt i juni.

Ph.D. og lektor i projektledelse Per Svejvig, Aarhus Universitet, kender ikke i detaljer til Sundhedsplatformen, men mener ikke, et absolut tal på 4.222 siger noget om, hvorvidt det er højt eller lavt.

Det bør sammenholdes med andre studier koblet med størrelsen og kompleksiteten af it-systemet - f.eks. antal brugere, hvor mange arbejdsprocesser det dækker, antal integrationer osv., påpeger han.

»Jeg underkender ikke, at det kan være et slid og slæb for de ansatte på sygehusene at komme ind på Sundhedsplatformen, men jeg hører ikke om problemer eller projektforhold, som ikke er set før,« siger han og tilføjer, at antallet af (change) request ofte vil stige i en periode, hvor man tager et nyt system i brug.

Læs også: Aktindsigt: Sundhedsplatformen vandt på it-understøttelse af dagligt hospitalsarbejde

»Ofte vil man fokusere på at rette kritiske fejl frem for at indføre ændringer i et system. På længere sigt bliver der så plads til løbende forbedringer,« siger han og maner til ro - også blandt brugerne:

»Alle parter er nødt til at acceptere, at indkøring og retning af fejl og performanceoptimering tager tid - typisk 1-3 år - inden et system af den størrelse når almindelig drift,« siger han.

Ledelsen overser, at it-projekter tager tid

Problemet ligger nærmere i, hvilken forventning både brugere og ledelse har til det at indføre et nyt it-system:

»Det er et kæmpe og gennemgribende forandringsprojekt at implementere et nyt fagsystem for 40.000 ansatte. Det giver typisk mange udfordringer: Der kan være fejl i systemet, designet skal måske tilpasses til de enkelte afdelinger eller hospitaler - og det griber også ind i rigtig mange ansattes arbejdsmæssige forhold,« siger Per Svejvig.

»Det skaber selvfølgelig turbulens blandt brugerne,« siger forskeren.

Og politikere og topembedsmænd har i forberedelsen af systemudrulningen en tendens til at glemme, at det tager år at få så stort et projekt til at gå i drift:

»Dem, der køber ind og implementerer, er for optimistiske og lærer ikke af de historier, der har været om tilsvarende systemer i f.eks. England. Det duer ikke at have en optimistisk tro på, at man kan undgå performance-drop, utilfredse brugerne og fejl, der skal rettes. Det er en helt normal situation - og det skal man selvfølgelig også forberede sine brugere på,« siger han.

Mere fart på fejlretningen

Tallene fra Region H viser også, at antallet af henvendelser fra brugerne stiger, når et nyt hospital går på Sundhedsplatformen, men at antallet falder igen, efterhånden som brugerne lærer systemet at kende.

I forhold til indberetning af fejl er der aktuelt 4.694 såkaldte hovedincidents ifølge tallene fra Region H. Tallet er frasorteret dubletter, dvs. henvendelser om de samme incidents. Men i modsætning til ønsker om ændringer lukkes der ofte flere fejl/incidents, end der meldes ind – det sker i cirka halvdelen af ugerne.

Regionen oplyser endvidere, at når en eller flere brugere opretter en sag som en fejl (incidents), og det efterfølgende viser sig, at systemet fungerer efter hensigten, kategoriseres henvendelsen som en 'anvendelsesfejl'. I denne kategori er tallet knap 2.000.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (14)

Jesper Frimann

er, at fordi man forcerede tidsplanen, således at mange ændringer kommer i faktisk drift, så bliver meget funktionalitet så skræddersyet på et afdelings niveau, at mange stordrifts fordele simpelt hen ikke bliver til noget.

// Jesper

Allan Astrup Jensen

Det væsentlige ikke, at der opdages fejl i IT systemet, men at indførelsen af systemet betyder lavere produktion og længere ventelister. Det vil der fortsat være, når disse fejl rettes.
Det er de grundlæggende forudsætninger for de lovede besparelser, der er problemet. Først når Regionen indser, at sundhedsplatformen ikke sparer ressourcer, men kræver flere ressourcer, er der håb. Det er ikke et IT system, som skal bestemme arbejdsgange på hospitaler, men det modsatte. Lægerne og det andet sundhedspersonale skal ikke have mere administrativt arbejde, men mindre. I så fald kan der behandles flere patienter godt.

J A Thomsen

Man får elendige systemer med et væld af undtagelser, hvis brugerne absolut vil holde fast i gammeldags "sådan plejer vi" arbejdsgange i stedet for at bruge anledningen til at se med friske øjne på tingene og tilrettelægge en arbejdsgang, der er optimal både i forholdet til de nye IT-værktøjer og det arbejde, der skal udføres.

Jeg har desværre set alt for mange tilfælde af oksekærrer, der digitaliseres !

Om man ved indførslen af Sundhedsplatformen har fokuseret nok på indførsel af forbedrede arbejdsgange, som kunne spille sammen med den, har jeg ingen konkret viden om, men man har lov at gisne.

Finn Christensen

Jeg har desværre set alt for mange tilfælde af oksekærrer, der digitaliseres !

Ja det her er for udvikler/vedligeholder fede tider.. (læs "indtægter")

1970'erne til 2015
Man overførte de gamle blanketbaserede systemer til skærme (batchopdatering), rørpost m.fl. - via en billig ubegavet løsning. A: Bevidstløs kopiering af blanketterne uden at tænke på at blanketter oprindelig var designet til at være rationelle ifm. hulkort, hulstrimmel, mekaniske maskiner, personale på hullestuer samt ifm. rørpost etc.

Man overførte de gamle skærmbaserede (batchopdatering) til online opdatering hos brugerne - bevidstløs kopiering af gamle batch-skærmbilleder - nedlægger hullestuer og uddanner en stor decentral brugerkreds.. man glemte helt.. (læs A:).

Man overfører den gamle online opdatering til PC'er, hos alle brugerne.. (læs **A:)...

2015-2025
Man overfører den gamle PC-løsning til Apps, iDims, iMobil og Pad'er hos alt og alle.. (læs **A:)...

2025 og fremover
Man overfører de gamle Apps, iDims, iMobil og Pad'er - det hele til "Big Mother In The Galaxy".. (læs **A:)...

Disclamer:
1) Jeg ved godt, at mennesket hjerne indeholder en kæmpe bunke vaner og faste rutiner, som igen og igen bliver udført.

2) Jeg ved også, at disse vaner og faste rutiner er den mindst ressourcekrævende, den hurtigste og mest rationelle form for databehandling.. så evolutionen til nuværende homo sapiens var selvfølgelig så rationel, som det kunne forventes.

Men når jeg og mange andre kender til både 1) og 2) så forstår jeg ikke at 1) og 2) skal gentages og udtrykkes i vores it-løsninger. It er blot en simpel form for ny processtyring af noget "maskinmekanisk", og it er overhovedet ikke en kompliceret biologisk genstand - tværtom.

Jesper Frimann

Når man alligevel forsøger at automatisere arbejdsgang, så er det en meget sund aktivitet at overveje om de nuværende arbejdsgange er optimale, eller om det er noget der kan optimeres når man introducere ny IT.


Jup. Det er sådan en typisk Datalog/Civ Ing. udtalelse. (Og jeg er 101% enig).

Problemet er bare i Djøf og CBS verdenen er sådan noget jo alt alt for kompliceret og det er jo 'den forkerte' værktøjskasse man bruger.
Det er stadig meget bedre at f.eks. outsource hver process, for så slipper man for at sætte sig ind i den underliggende faglighed. (selv om det er altid er en god ide).

Jeg har selv prøvet, at se til i frustration, mens en process der eksisterede i 6-8 forskellige implementeringer på tværs i virksomheden blive outsourced enkeltvis.

// Jesper

Louise Klint

Jeg synes der er behov for at Kræftpakkeforløb og frem for alt Medicinkortet fungerer i Sundhedsplatformen.

Som det har været fremme i flere medier de seneste uger kan Sundhedsplatformen ikke give hospitalerne overblik over Kræftpakkeforløb, hvilket har konsekvenser for patienterne. Der er nogle meget korte deadlines, som skal overholdes, ved tegn på kræft, da det er potentielt livstruende. Disse er i mange tilfælde ikke blevet overholdt, fordi hospitalerne er blevet ineffektive efter indførelsen af IT‐systemet, og systemet ej heller giver mulighed for dette overblik. Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen var i Politiken søndag ude at sige at:

”Vi har indskærpet over for hospitalsledelserne, at de må gøre det manuelt med papir og blyant, hvis det er nødvendigt for at overholde reglerne om maksimale ventetider.”

Og det er sådan det foregår.
Medicinkortet, FMK, har problemer med fejlmedicinering. Det har ikke fungeret fra starten, og her mere end 1 år efter virker det stadig ikke, som det skal. SP fordobler eller sletter medicindoser til fare for patienterne.

https://www.version2.dk/artikel/psykiater-sundhedsplatformen-goer-vores-...

Problemet er stadig ikke løst, jeg synes det er oprørende.
Det sætter Administrationens udtalelse om at ”driften vurderes tilfredsstillende” lidt i perspektiv, men jeg synes det er rystende at det kan få lov at fortsætte.
Styrelsen for Patientsikkerhed har været inddraget flere gange, senest i marts måned, hvor det gik ud over 50 patienter
http://politiken.dk/indland/art5909027/Sundhedsplatform-udskrev-forkerte...
Og hver gang får Regionen lov at skrive en redegørelse, og så sker der ikke mere.

Jeg synes det er rystende at der reelt ikke er en dansk myndighed, som varetager patientens tarv, når det virkelig gælder. Jeg synes det er rystende at der ikke bliver sanktioneret.
At Styrelsen for Patientsikkerhed ikke går ind og sætter foden ned, nu.
Sætter implementeringen på pause.

Leverandøren, Epic, har haft mere end 1 år til at løse problemet. Det er ikke løst.
Der er ikke brug for mere snak (kommunikation og redegørelser),
der er brug for HANDLING.

Kevin Johansen

Jeg har oplevet hvordan noget så simpelt, som det at måtte scrolle for at se sidste note i journalen betyder forskellen mellem behandling her og nu og fem ugers forgæves kamp for at få de utallige forløb til at forstå patientens situation (konkret: afføring oralt, kræftsvulst lavede kanal mellem tarm ig mavesæk).

Så fucking jo, SELV DE MINDSTE FEJL HAR BETYDNING!!!! Den professor og andre her glemmer at Sundhedsplatformen IKKE er til for sundhedspersonalet MEN FOR PATIENTERNE!

Anne-Marie Krogsbøll

.... mod og mandshjerte overhovedet at pege på fejl og mangler, og fremkomme med ønsker til Sundhedsplaformen:
http://pov.international/sundhedsplatformen-er-den-storste-skandale/

Måske ville der komme betydeligt flere ønsker, hvis folk "turde"? Eller foregår det anonymt?

Hæstorp har så været på banen de seneste dage:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/regionsformand-beregning-bag-sundhedsp...

Men det virker som om, den ene halvdel af hendes hjerne har en indsigt, som den anden halvdel ikke har. Hvordan kan man ellers udtale?:

"- Enhver kan sige sig selv, at det er en meget rosenrød fremstilling at hente effektiviseringer samme år, hvor kun et par hospitaler kom på Sundhedsplatformen."

..., når det samtidig overordnet fastholdes, at:
" Trods problemerne skal regionens hospitaler i 2018 høste økonomiske "gevinster" på 102 millioner kroner som følge af mere effektiv administration og planlægning af behandlingen af patienterne. Og regionens ledelse lægger op til, at hospitalerne de tre efterfølgende år skal effektivisere for samlet 750 millioner kroner."?

Ganske vist siger Hæstorp så:
"Regionen må måske lempe effektivitetskravene, erkender Sophie Hæstorp Andersen."

??? Måske ?????

Hvordan kan man overhovedet udtale, at det siger sig selv, at det var for rosenrødt, når man selv har været regionsrådsformand og stået for denne linje? Masser af fagfolk har advaret om dette fra før man satte det i gang - så hvor var Hæstorp og regionsrådet, da dette rosenrøde luftkastel blev vedtaget, når man kunne sige sig selv, at det var et skønmaleri? Var de på ferie?

Man kan ikke undskylde sig med, at man ikke var tiltrådt - for der har været tid nok til at rette op på skuden, efter at det nye regionsråd tiltrådte - men de har bare fulgt de allerede vedtagne planer - alle advarsler til trods - og åbenbart også til trods for, at det for Hæstorp var indlysende, at planerne var for rosenrøde. Hvorfor sagde hun så intet?

Eller ville de bare ikke lytte til kritikerne, selv om det nu åbenbart "sagde sig selv", at det var for rosenrødt? I givet fald: Hvorfor ville de ikke lytte? Hvilke alternative interesser plejede de, når det åbenbart ikke var borgernes?

Og med denne rosenrøde erkendelse (bedre sent end aldrig), hvorfor bremser man så ikke hårdt op nu, gør status, og lægger nye, denne gang realistiske, planer for at få et velfungerende system, i stedet for den meget valne udmelding, at man måske må vente lidt med besparelserne?

Hvorfor stoler man stadig på den administrative ledelse, når denne den ene gang efter den anden (og tilsyneladende stadig) maler rosenrøde fantasifostre? Har de ikke dummet sig nok i denne sag? Hvis interesser plejer den administrative ledelse med disse urealistiske vurderinger, som man månedligt fremlægger for regionsrådet - som åbenbart stadig er parate til at lade sig spise af med dem. For har vi set nogen - nogen overhovedet -i regionsrådet for alvor slå i bordet og kræve projektets ledelse stillet til ansvar for de overdrevent rosenrøde vurderinger - som enhver jo altså i følge Hæstorp nu pludseligt kan se, at der var tale om?

Det virker på mig som om, man taler med to tunger - at man stadig ikke for alvor vil se i øjnene, at man har dummet sig gevaldigt. Eller at man stadig har andre interesser i sigte end borgernes i denne sag. Hvilke?

Hvor er den funktion i systemet, der tæller ligene på bordene - så det måske langt om længe kan gå op for også regionsrådspolitikerne, at der er noget rivende galt med styringen af dette projekt - sikkert både hos den administrative og den politiske ledelse?

Anne-Marie Krogsbøll

Sophie Hæstorp Andersen kommenterer problemerne med Sundhedsplatformen i Berlingske i dag:
https://www.b.dk/kommentarer/regionraadsformand-sundhedsplatformen-var-e...

Det er jo fuldstændigt utroligt så megen håndskrub, hun her er i gang med. Har Hæstorp ikke selv haft den mindste mulighed for at efterspørge de akter, som hun nu anklager de tidligere regionspolitikere for at have sjusket med at indhente? Har hun ikke selv som regionsrådsformand nogen mulighed for at stille den administration, som hun nu anklager for skønmaleri, til regnskab for, at de har fremlangt en urealistisk business case og et resume, hvor vurderingen "højrisiko" var fjernet?

Hvor er tiltagene til at stille denne administration, som hun nå åbenlyst skyder skylden på, til ansvar, og evt. få den fjernet? Hvor er tiltagene til at hanke op i Sundhedsplatformen på nuværende tidspunkt? Kan man da stole på noget som helst, som kommer fra den administration? Hvis ikke (og det lyder på Hæstorp som om, at det kan man ikke) - hvad vil man så gøre ved det fra politisk side? Ingenting?

Det lyder mest som om, rotterne er ved at forlade den synkende skude - i stedet burde de tage fat om problemerne og gøre noget ved dem.

Allan Astrup Jensen

Overskriften i Berl. Tid.: "Sundhedsplatformen var en rosenrød business-case"!
Ja, men det var alle de andre store IT skandaler i skat og Politi mv. også. Lærer beslutningstagere ikke af deres og andres fejl at stole på IT-sælgerne, som kan sælge sand i Sahara? Vi må forlange, at regionsrådspolitikerne undersøger sagerne ordentligt og ikke kun agerer gummistempel! Det er det, vi vælger dem til, og det vi betaler dem for! Hvis de ikke har tid, lyst eller energi til at gøre et godt stykke arbejde, så træd dog tilbage og lad andre komme til, som vil!

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017