OECD: Ingen gevinst ved at købe computere til skoler

Bedre adgang til teknologi har ikke givet nogen målbar forbedring på 15-åriges faglighed.

En ny rapport fra OECD fortæller i dag, at selv de lande, der har investeret meget i it-teknologi til undervisning, ikke kan pege på forbedrede læse-, regne- eller naturvidenskabelige færdigheder i folkeskolen.

Danmark er eksempelvis ét af de lande, hvor eleverne bruger internettet mest i undervisningen, men Danmark ligger fortsat under gennemsnittet i OECD og PISA-undersøgelserne, når det gælder eksempelvis læsning på nettet og computerbaseret matematik, skriver DR Nyheder.

»Rigtig mange undersøgelser viser det samme. Der er ingen positiv sammenhæng mellem det at bruge computere og resultaterne i forskellige kompetencemålinger. Og det er jo sådan set et godt resultat, for det siger jo, at man ikke løser nogen problemer ved at investere massivt i it,« siger lektor og Ph.d. Jeppe Bundsgaard fra Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet til DR.

Traditionel undervisning i dansk og matematik vil ifølge OECD-rapporten gøre mere for at forberede eleverne på den digitale verden, end at at investere i højteknologisk computerudstyr.

Konklusionen er draget på baggrund af tal fra 2012's PISA-undersøgelser, hvor over en halv million børn på 15 år deltog. PISA-testen undersøgte en bred vifte af kundskaber og deriblandt har nogle elever også deltaget i en undersøgelse, hvor de skulle navigere rundt på en hjemmeside og anvende forskellige computerprogrammer.

»Skolesystemet har brug for at finde en mere effektiv måde at integrere teknologi i undervisning og læring for at forsyne lærerne med værktøjer, der understøtter den moderne pædagogik, som den generelle undervisning baseres på. For at udnytte potentialet i teknologien, må landene investere mere effektivt og desuden prioritere, at lærerne inkluderes i udviklingen og implementeringen af denne forandring,« udtaler Andreas Schleicher, som er OECDs chef for undervisning.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
Jan Gronemann

Det er ikke nok at købe fine nye dimser, man skal sørge for at lærerne har de ordentlige værktøjer, erfaringer, kompetencer og planer til at udnytte computerne. Det er ikke mit indtryk at der i folkeskolen er gjort det der skal til for at sikre at de fornødenheder er på plads, og så kan det jo—tydeligvis—være ligemeget.

Frithiof Jensen

Jeg tror faktisk også der er noget med at indläringen fungerer dårligere når man läser eller skriver på en computer.

Når jeg skal arbejde "kreativt" med noget planlägning eller design så oplever jeg at det går langt hurtigere med at komme op med noget der fungere hvis jeg först bruger en Stäedler 0.7 mm stiftblyant, viskeläder og papir til designet. Derefter, når det er "OK" bruger jeg computeren til at fylde detaljerne ud.

Jeg oplever også at hvis jeg läser en bog eller papir sidder teksten langt bedre "fast" end når jeg läser noget fra en skärm.

Jeg tror at det som sker er dels at den analoge process sätter tempoet ned så hjernen kan nå at reflektere over informationerne og at det er hämmende for effektiv tänkning at skulle prästere "en färdig lösning" - som man på en måde skal kunne når man fyrer et CAD program eller en spread-sheet op.

Computeren "stresser" brugeren og den stress saboterer den dybe / kreative tanke-process man behöver for at läre noget nyt eller skabe noget.

Måske er der noget i det eller ...

Måske er jeg bare en af den generation som er forgiftet af fjernsynet - Når min hjerne oplever noget på en skärm, så er den programmeret til at det betyder "Input Only Mode" og går hurtigt i en vegetativ tilstand for at spare dyrebar Glukose.

Man bör absolut undersöge effekterne af indläring med IT med et kritisk öje - helst för vi ender med at uddanne den dummeste årgang nogensinde, som derefter ender op i ledende stillinger (fordi, der ikke er andre. Det kan ikke väre sundt at 3-6 årige sidder i barnevognen med en iPad imens Mor & Far sidder med näsen i FaceBook på mobilen!

Ditlev Petersen

som det sarkastisk hed tidligere. Fortsættelsen var: but what is the problem?
Computere har en fantastisk evne til at "gå i vejen", når man skal lave noget. Også selv om man ikke skal se kattevideoer. At man tager bedre noter og følger bedre med, når man bruger pen/blyant og papir, end når man skal notere på en computer, blev vist demonstreret for nylig. Ud over det har jeg en kedelig fornemmelse af, at jeg blev markant mindre effektiv, da jeg gik fra mainframe eller MS-DOS til Windows. Og det er blevet yderligere værre de sidste par år, hvor et utal af programmer kæmper om at forstyrre mest muligt. Opdater dette, se hint, messenger blinker, TO vinduer fortæller mig, at nu timer tidsregistreringen snart ud (uden smålig skelen til at det ikke passer).
I midten af 90'erne fandt en amerikansk forsker ud af, at de firmaer, der brugte mest på it, også var dem, der klarede sig dårligt.
Måske skal vi til at tænke anderledes, når vi indfører it eller ændrer noget? Hvad skal det bruges til og hvad får vi ud af det? Ellers er pen og blæk måske at foretrække. De skal heller ikke lades op hele tiden og det vejer og fylder mindre.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017