ODF- og OOXML-aftale på plads

Efter yderligere en lille uges tovtrækkeri om aftalen om implementering af åbne dokumentformater i det offentlige er Folketingets partier nu blevet enige om aftalen.

Som beskrevet allerede i sidste uge på Version2, kommer aftalen mellem Folketingets partier og videnskabsminister Helge Sander (V) til at betyde, at de offentlige institutioner fra næste år skal kunne modtage både OOXML og ODF-formater i forvaltningen.

Implementeringen af åbne fokumentformater i det offentlige blev vedtaget sidste år og den aktuelle beslutning skal blandt sørge for, at den enkelte myndighed ikke oplever, at udgifterne til it stiger på grund af de nye, obligatoriske standarder.

For at give tid til opsamling af yderligere erfaringer med håndtering af åbne dokumentformater er de aftale en køreplan, der betyder, at de to standarder i første omgang gøres obligatoriske i en prøveperiode fra 1. januar 2008 og ét år frem.

I prøveperioden skal offentlige myndigheder kunne modtage begge standarder, både ODF og OOXML, og nyindkøb skal kunne håndtere mindst én af de to standarder. Prøveperioden skal evalueres i første halvår 2009 af en tredjepart med henblik på en ny vurdering i Folketinget, oplyser Videnskabsministeriet.

I løbet af efteråret vil videnskabsministeren orientere Folketingets it-ordførere om status for den konkrete udmøntning af køreplanen, og samtidigt vil man drøfte, hvilke kriterier der i 2009 skal evalueres på i forhold til dokumentstandarder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (14)

Kommentarer (14)
Christian Nobel

Så fik vennerne i Redmond "videnskabsministeren" til at danse efter deres pibe:

"nyindkøb skal kunne håndtere mindst én af de to standarder"

Suk.

Poul-Henning Kamp Blogger

Det er her det demokratiske princip burde få en masse kompetente mennesker til at udbryde: "Nu er det nok, nu går jeg ind i politik, for det kan jeg gøre meget bedre!"

Hvorfor sker det ikke ?

Poul-Henning

Jesper Lund Stocholm Blogger

Hvis I havde regnet med, at beslutningen om valg af format skulle afgøres ved håndsoprækning, så er I altså nødt til at bede om at få jeres skolepenge tilbage. Vi bor jo i Danmark og ikke i Schweiz.

Men derudover har du jo ret i at det må få en masse folk op af stolene. Fx har jeg tænkt mig at gør alt hvad jeg kan for at komme så tæt på beslutningen om anbefaling af OOXML/ODF som overhovedet muligt. Det kan jo ikke passe, at dem der råber højest (eller mest skingert) får lov at sætte dagsordenen alene.

:o)

Jesper Lund Stocholm Blogger

> Det kan vel heller ikke være i orden at dem der
> vifter med de tykkeste seddelbunter skal sætte
> dagsordenen.

Nåeh - du mener IBM og Sun? Jeg synes også, at det er for dårligt at de købte sig til Kenyas stemme/holdning i ISO.

Med mindre du har konkrete fakta om bestikkelse af danske ministre og embedsmænd, så synes jeg, at du skal lade være med at komme med disse beskyldninger. Det er jo heller ikke synderligt konstruktivt, hvis jeg begyndte at smide om mig med ustøttede beskyldninger om, at et tilfældigt større amerikansk "forretningsmaskine"-firma har fat om bollerne på en tilfældig person fra den danske OSS/L-verden ... vel?

:o)

Christian Nobel

"Men derudover har du jo ret i at det må få en masse folk op af stolene."

Hallo, der har været afholdt en (pseudo)høring, hvor en række seriøse spillere som IBM, Sun, og Oracle har opponeret set fra leverandør side.

Adskillige interessenter med praktiske erfaringer som Region Midtjylland og Rødovre kommune har gjort indsigelser og især fremhævet at 2 standarder er en rigtig dårlig løsning.

En række IT tekniske og politiske organisationer har påpeget problemerne ved 2 standarder, osv. osv.

Faktisk har kun et indlæg været ubetinget positiv over for indførelse af OOXML som "åben standard" (og så herregud, lad dem da bare få ODF med, vi tromler dem jo alligevel), gæt selv hvem.

"Det kan jo ikke passe, at dem der råber højest (eller mest skingert) får lov at sætte dagsordenen alene."

Og hvem fik så sin vilje - tadaaah et firma for hvem moral er en by i Rusland (pixispil på nettet om penge er sandelig ikke rettet mod børn, vores jurister siger den holder vand - bvadr.).

Og så kan man iøvrigt sammenligne billederne på disse to sider:

http://www.computerworld.dk/art/40076?cid=1&a=cid&i=1&pos=4

http://us.imdb.com/gallery/ss/0120630/Ss/0120630/24.html?hint=group

Jørgen Ramskov

http://fussnotes.typepad.com/plexnex/2007/06/microsoft-paten.html

"Gary Edwards, President of the OpenDocument Foundation, argues correctly in this Q&A that Microsoft's "patent" deals with the weak Linux vendors are -- if all the unimportant details are held aside -- an ODF-containment play."

og

http://www.openmalaysiablog.com/2007/06/is-vml-in-or-ou.html

VML er "deprecated" i OOXML, men Office 2007 bruger det alligevel - det lyder ikke videre smart.

Jesper Lund Stocholm Blogger

"Men derudover har du jo ret i at det må få en masse folk op af stolene."

>Hallo, der har været afholdt en (pseudo)høring,
>hvor en række seriøse spillere som IBM, Sun, og
>Oracle har opponeret set fra leverandør side.

Skal vi tage den igen? En høring er ikke en afsteming. At IBM, Sun, ORACLE mfl. har påpeget (samme) problemer gør ikke disse problemers vægte større i sig selv. Det understreger bare, at der er konsensus om, at der er et problem.

At tale om, at man ikke har lyttet til modstanderne af OOXML er jo direkte forkert. Alene det at vi overhovedet taler om ODF er jo et udtryk for, at de har lyttet. Glem ikke at uanset hvor lang OOXML-spec er, uanset hvor meget man hader Microsoft og uanset hvor mange legacy-attributter der er i OOXML, så er OOXML isoleret set et ubetinget plus i forhold til i dag, hvor dokumentformaterne er lukkede. Hvis politikerne ikke havde lyttet til fx IBM og andre, så havde man jo valgt blot at bruge OOXML. Det er det sikre valg og ganske som man aldrig er blevet fyret for at købe IBM, så er man heller aldrig blevet fyret for at installere MS-Office. Så jo, man har naturligvis lyttet ... men det er ikke det samme som at man har smækket hælene sammen og sagt "Javel, Rob Weir!".

>Adskillige interessenter med praktiske erfaringer
>som Region Midtjylland og Rødovre kommune har
>gjort indsigelser og især fremhævet at 2
>standarder er en rigtig dårlig løsning.

Men har du set på deres rapporter? Region Midtjylland snakker meget om fremtiden og om, hvorfor de mener at ODF er den bedste standard men de kigger ikke på, hvordan ODF skal håndtere dagligdagen i dag. Jeg har forsøgt at finde en rapport fra Rødovre Kommune om deres erfaringer. Leif Lodahl var så flink at sende mig et par links til deres høringssvar, men en rigtig rapport om deres erfaringer har jeg ikke kunnet finde. Hvis jeg kigger på høringssvaret så er det dog tydeligt, at Rødovre Kommunes erfaringer er baserede på relativt simple tekstbehandlingsdokumenter og så vidt jeg kan se - ikke regneark overhovedet. De behandler heller ikke spørgsmålet om, hvorvidt Rødovre Kommunes behov er repræsentative for resten af den offentlige sektors. Lars Roark - kom endelig med indspark, hvis du ser dette :o)

>En række IT tekniske og politiske organisationer
>har påpeget problemerne ved 2 standarder, osv.
>osv.

Jeps - men hvor mange af dem kigger på verden i dag og ikke kun på fremtiden?

>Faktisk har kun et indlæg været ubetinget positiv
> over for indførelse af OOXML som "åben standard"
> (og så herregud, lad dem da bare få ODF med, vi
>tromler dem jo alligevel), gæt selv hvem.

Microsoft ... eller mig? :o)

"Det kan jo ikke passe, at dem der råber højest (eller mest skingert) får lov at sætte dagsordenen alene."

>Og hvem fik så sin vilje - tadaaah et firma for
>hvem moral er en by i Rusland (pixispil på nettet
> om penge er sandelig ikke rettet mod børn, vores
> jurister siger den holder vand - bvadr.).

Super konstruktivt indspark, Christian ...

Niels Elgaard Larsen

==
Med mindre du har konkrete fakta om bestikkelse af danske ministre og embedsmænd, så synes jeg, at du skal lade være med at komme med disse beskyldninger. ==

Nu skrev Eskild jo ikke noget om bestikkelse, kun om pengenes magt. Og det er svært at argumentere mod.

Kan I fx huske Thomas Myrup, fuldmægtig og projektleder i Videnskabsministeriet. Beskæftigede sig en del med Open Source og dokumentformater.
fx http://ing.dk/article/20031107/IT/111070071

Nu er han i Bruxelles:
http://www.theparliament.com/EN/Forums/Microsoft/contacts.htm
EU Policy Manager, Microsoft Corporate affaiers, Europe

Han har i øvrigt til et EU-parlamentsvalg stemt på Adam Lebech, som bl.a. har stået for ODF-rapporterne.
http://web.archive.org/web/20050425111133/http://agisma.typepad.com/myru...

Thomas Myrup er ikke den eneste, der er gået den vej. Og der er ikke noget forkert i det. Men der er jo nok penge i det.

Niels Elgaard Larsen

Lars Roark

Jesper opfordrer mig til at komme med et indspark...

Ikke for at være lyseslukker, men debatten ovenfor, har ikke noget at gøre med det valg der er sendt til høring. Og for at forgribe: netop denne begrænsning i hvad det er for at valg man ville diskutere/høre har jeg opponeret mod - det er mere morsomt end alvorligt:

Der diskuteres ikke kontorpakke platform, eller bare tekstbehandlingsplatform.
Der diskuteres ikke "udveksling af dokumenter".

En (populært tilskåret :-) ) udgave af emnet er
"dokumentformatet for udveksling af ikke færdige tekstebehandlingsdokumenter mellem myndigheder".
- altså ikke regneark eller andet
- altså ikke færdige tekstbehandlingsdokumenter
- altså ikke udveksling med virksomheder
- altså ikke udveksling med borgere

Og jvnf. høringens to områder "inden OOXML": OIOXML og ESDH områderne, gælder det heller ikke dokumenter der udveksles mellem EDSH systemer, og næppe heller dokumenter der udveksles som en del af et applikations workflow. (her blev blandt andet alle elektroniske blanketter parkeret andetsteds)

Hvorved det meste sjov er gået af opgaven, men det der er tilbage, undersøgte vi (for to kommuner).

PS! Bemærk at vi i det offentlige kun beskæftiger os med at lave simple dokumenter - og derfor er disse dækkende :-))

-Lars

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 10:29

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017

Affecto has the solution and the tools you need

According to GDPR, you are required to be in control of all of your personally identifiable and sensitive data. There are only a few software tools on the market to support this requirement today.
13. sep 2017