Odense tyvstarter med digital post - borgerne står i kø for at blive fritaget

Digital post er blevet obligatorisk for boligejere og børnefamilier i Odense Kommune. Og der er rift om at blive fritaget.

Fra i dag er digital post blevet obligatorisk for 77.000 borgere i Odense kommune. Syv måneder før resten af borgerne i hele landet skal være på fra 1. november. Det sker som en del af et forsøg, hvor 40 procent af kommunens befolkning – nærmere betegnet børnefamilier og boligejere - skal agere testpiloter, så kommunen kan indsamle erfaringer, inden alle andre skal på digital post. Målet er at minimum 80 procent skal være tilmeldt fra 1. november.

Men det er ikke alle, der ser lige lyst på den nye kommunikationskanal. Og siden der fra 1. marts blev åbnet op for fritagelser hos borgerservice, er det gået stærkt med henvendelser fra folk, der gerne vil undgå at få tvangsdigitaliseret deres post. Ifølge Birgitte Hjelm Paulsen, der er chefkonsulent hos Odense Kommune, står folk bogstaveligt talt i kø for at blive undtaget.

»I sidste uge havde vi fritaget cirka 2.000. Og jeg har hørt her til morgen, at de står i kø nede i borgerservice for at blive fritaget. Så vi får nok fritaget ret mange over de kommende dage,« siger Birgitte Hjelm Paulsen, der er chefkonsulent hos Odense Kommune, til Version2.

Birgitte Hjelm Paulsen tilføjer, at man regner med at skulle fritage omkring 7.000 medlemmer af den tyvstartende gruppe, og at de ældre udgør en stor del af den gruppe, der ikke ønsker at kommunikere digitalt med det offentlige.

Læs også: Ombudsmanden frikender kritiseret funktion i Digital Post

De ældre vil slippe

Tal fra Digitaliseringsstyrelsen underbygger Birgitte Hjelm Paulsens udtalelser. De viser nemlig, at borgere i aldersgruppen fra 75 år og op har en lavere tilmeldingsprocent til digital post end landsgennemsnittet, ligesom de dominerer statistikken for fritagelser.

Og hos Ældresagen udtrykker jurist Ingrid Stockholm Lauridsen da også begejstring for, at det er blevet muligt at undgå digital post. Hun kritiserer dog de fritagelsernes begrænsede varighed på to år.

»Vi får mange henvendelser fra folk der er nervøse over digital post, så det er meget vigtigt, at fritagelsesmulighederne er kommet. Men vi så gerne, at det ikke var en toårig fritagelse, men en permanent løsning. Hvis man bliver fritaget fordi, man ikke kan bruge en computer, så er det jo ikke sikkert, at man kan bruge den to år efter,« siger Ingrid Stockholm Lauridsen, til Version2.

Ældresagen skal i næste uge mødes med Lars Frelle-Petersen, der er direktør i Digitaliseringsstyrelsen, for at diskutere mulighederne for at gøre alle fritagelser permanente. På landsplan er der pr 21. marts fritaget 31.748 borgere fra digital post.

Løsningen er i det seneste år blevet kritiseret fra flere kanter, blandt andet af to forskere, der har undersøgt det økonomiske grundlag for digital post. De konkluderede, at systemet har kostet kommunerne millioner af kroner i beskåret bloktilskud.

Læs også: Forskere: Kommuner tabte 53 millioner på Digital Post i 2013

Læs også: Hård kritik af Digital Post: Myndigheder kan ændre i din indbakke

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Peter Makholm Blogger

Jeg skimemde lige bekendtgørelsen for fritagelse fra Digital Post.

Er det kun mig der fidner det en smule ironisk at komunalbestyrelsen kan kræve at ansøgningen skal indgives elektronisk (§4 Stk 2)? Og er det iøvrigt ikke en ret tåblig mulighed når ansøgningen skal afleveres ved personligt fremmøde (§4 stk. 1) og med forevisning af sundhedskort eller anden behørig legitimation (§4 stk. 3)?

Hvad har de tænkt sig? At jeg skal udfylde ansøgningen hjemmefra og aflevere den på et 5¼" diskette?

Bekendtgørelsen er dateret 18. december 2013, men jeg har godt nok downloadet den ideag, meeeen....

  • 4
  • 0
#6 Jesper Jepsen

Nu kræver det jo kun at man ikke har adgang til en computer, og da der skal bruges NemID udelukker den definition enheder der ikke kan køre java. Altså hvis man kun har en Mobiltelefon/tablet så kan man også blive fritaget.(uden at lyve)

Desvære kan man ikke blive fritaget hvis man ikke har tillid til systemet.

  • 4
  • 0
#7 Peter Makholm Blogger

Desvære kan man ikke blive fritaget hvis man ikke har tillid til systemet.

Prøv at udtrykke det som et praktisk problem, så det kan falde ind under §3 nummer 7. Hverken bekendtgørelsen eller den medfølgende vejledning indeholder udtømmende lister over hvad "praktiske vanskeligheder" dækker over.

At den præsenterede løsning ikke er sikker, anser jeg i høj grad som et praktisk problem.

  • 5
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere