Odense kører sag mod TDC: Borgmester får telefonregning på kvart million

En ferie i Tyrkiet har ført til en telefonregning på 245.057 kroner for Odense-borgmester Anker Boye. Nu kræver Odense Kommune i alt 9,5 millioner kroner retur fra TDC efter strid om priserne.

Der er blevet længere mellem historierne om forrykte telefonregninger på grund af roaming i udlandet, i takt med at EU har tvunget priserne ned, og teleselskaberne har beskyttet private kunder bedre med for eksempel en advarsel, når man har brugt for 500 kroner.

Men kombinationen af et erhvervs-abonnement og en rejse uden for EU-landene kan stadig udløse regninger, som kan drive dig fra hus og hjem. Den ’fælde’ er borgmester i Odense, Anker Boye, gået i og slås nu med en telefonregning på 245.057 kroner. Det skriver Fyens Stifttidende i dagens papiravis.

Regningen er fra en rejse til Tyrkiet i sommeren 2011, og ifølge Anker Boye brugte han sin telefon helt normalt, altså ved at tjekke mails, læse netnyheder og besvare opkald. Han mener derfor, at regningen er helt ude af proportioner, og tilsammen mener Odense Kommune at have fundet overtakseringer fra TDC’s side for i alt 9,5 millioner kroner, som kommunen nu kræver tilbage fra TDC. Denne sag ønsker TDC ikke at kommentere.

Mens roaming-priserne i EU-landene er faldet markant de seneste år på grund af reguleringen fra EU, kan det stadig koste kassen at bruge telefonen eller have mobil data-roaming slået til i andre lande i verden.

Som privatkunde hos TDC vil det på en ferie i Tyrkiet koste 8 kroner pr. minut at ringe til Danmark og hele 90 kroner pr. megabyte data, man sender og modtager. Til sammenligning koster det 2,23 kroner pr. minut fra EU-landene at ringe til Danmark og 4,19 kroner for en megabyte data.

Hvis priserne hos TDC er de samme for erhvervskunder, kunne Anker Boye downloade 2,7 gigabyte data under sin ferie i Tyrkiet for den kvarte million, som TDC altså kræver af kommunen.

I andre lande i verden kan data være endnu dyrere, for eksempel koster det 100 kroner pr. megabyte i USA, og 115 kroner i mange andre af verdens lande.

EU-landene er i øvrigt på vej mod slet ikke at have roaming-takst. Fra december 2015 skal det ikke koste ekstra at bruge sin telefon uden for sit eget lands grænser, har Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen besluttet. Reglerne skal dog også godkendes af ministerrådet, som består af ministre fra hvert EU-land.

Læs også: Sådan kom EU-forbuddet mod roaming-priser på bordet

Læs også: Teleindustrien: Uden roaming-priser får I dårligere netværk

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (23)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#5 Christian Nobel

Nu kan det tænkes at selvom han var på ferie at alle opkald/mails var arbejdsrelateret og nødvendige - plus han gik udfra at aftalen med TDC var bedre.

2,7GB - svare mails - hmmm.

Selv om der er tale om en politiker, så burde man forvente et minimum af hjerneaktivitet (nok naivt).

Der kan ikke have været meget tid til at holde ferie - og så kunne han jo ligeså være blevet på sit kontor.

  • 1
  • 1
#9 Jeppe Rørbæk

Hej Maciej :)

Selvfølgelig er der forskel på jobs og kommunikationsbehov :)

Men synes du ikke han skulle have besvaret sine nødvendige indgående opkald, udført de nødvendig udgående opkald, og så klaret mails etc. på wifi på samme måde som mange andre klarer deres kommunikationsbehov på rejser, istedet for at bruge sin telefon "helt normalt" for 245.000,-?

Og er du ikke selv særlig opmærksom på mobildata forbrug når du er i udlandet? (det er jo ikke den med liiige at tale med borgmesteren der har kostet så meget ... regningen modsvarer - jf. artiklen - mere end 3 ugers uafbrudt samtale :).

Venlig hilsen Jeppe

  • 2
  • 0
#11 s_ mejlhede

Der er mange skurke her, og selv med overtaksering så er det dyrt og

  • Så er der stadig noget galt med roaming aftaler uden for EU og advarsler om priser.

  • Hvis ferien har været maximal 14 dage, så kunne man for en LILLE halv milion om måneden, nok kunne ansætte en lokal tyrker til at følge en med et lokal taletids kort.

  • Man kunne sikkert også få billigere Satellit forbindelser,

  • Hvorfor ikke betale for kaffe og vand til MacD. her er der normal gratis og åben WiFI(Kender ikke tyrkiet) Eller er det for 245.000,- kr. for besværligt, når man får det betalt af skatteyder.

  • Odense kommune skulle jo nok lige finde ud af mængden af det personlige forbrug, det er de jo forpligtet til. Der skal jo betales skat af denne del. Samt alt efter indgået aftale, betales privat også.

  • Selv med en overtaksering og fejl på 75%, så lyder en telefon og data regning på 60.000,- af meget.

  • Har far sagt til ungerne der kedet sig, og lige skulle på Nettet, og se TV hjemmefra, bare brug min, "firmaet" betaler.

Så ja der er skurke her., TDC, EU, Det tyrkiske telefonselskab, Kommunen, men nok først og fremmeste manden som har brugt denne mængde data og telefoni uden omtanke.

  • 5
  • 0
#13 Nils Bøjden

Hr. Boye betaler forhåbentlig skat af de 250.000 kr. han har fået ekstra i løn under sin private ferie :) - Det ville alle andre der nyder personalegoder skulle.

Hvorfor i alverden skulle han gøre det. Han er vel i samme situation som 100 tusindvis af andre danskere som bliver beskattet af fri telefon. At arbejdspladsen så ikke kan finde ud af at lukke for udlandsroaming eller har lavet nogle fornuftige roaming aftaler, siger mere om it-chefen end om brugeren (borgmesteren). Eller hvem der nu har ansvaret for indkøb af telefonservices.

  • 0
  • 0
#14 Deleted User

Der er noget 100% galt naar et firma TDC ka' opkraeve en kvart million for et par s0lle gigabytes, saa er jeg ligeglad med hvor han har roamet fra. Det er da 100% r0veri fra TDC's side af at eks linien ikke automatisk blir kappet ved et eller andet max bel0b

  • 1
  • 0
#15 Lars F. Jensen

Næste gang så burde IT chefen nok sørge for at et sådan forbrug ikke kan finde sted ved f.eks. at spærre for data i udlandet eller ved at aftale et maks. beløb for roaming.

Det er da helt almindelig praksis i mange firmaer. Min telefon kan ringe til og fra 'far away', men skal jeg læse/skrive må jeg starte computeren og finde en internetadgang, der ikke koster meget.

I bund og grud sker den slag ikke, hvis man tænker og handler, som var telefonen ens egen.

Lars :)

  • 0
  • 0
#19 Henrik Krarup Lindholm

Mon ikke godt man kan forvente, at en mand der er dygtig nok til, at være borgmester i Odense plus hans embeds- og administrationsfolk skulle være i stand til, at læse en simpel kontrakt om pris på dataforbrug uden for EU. - Helt ærligt, hvor mange her ved IKKE at det koster DYRT at bruge sin mobiltelefon (specielt data) når man er på ferie.

Den datamængde der er beskrevet her er bestemt heller ikke ubetydelig og noget ud over et "normalt" e-mail check forbrug på en mobiltelefon.

Der må bestemt være noget andet i spil her. Hvis der var tale om overtaksering uden for kontrakt var det aldrig blevet til en historie i medierne, for så havde Odense kommune og TDC ganske sikkert læst kontrakten og var kommet overens.

Jeg synes det bedre spørgsmål her er (hvis artiklens fakta er rigtige) Hvad bruger en mand 2,7 GB data til, på sin arbejdsgivers telefon under en privat ferie i Tyrkiet?

... og jeg er bestemt enig i, at prisen for data under roaming er meget høj og måske burde tvinges ned - Jeg antyder blot, at i dette tilfælde er der tale om top professionelle mennesker og en frivilligt indgået aftale med et teleselskab - ikke en privatperson der er blevet trynet.

  • 0
  • 0
#20 Claus Wøbbe

At man kan få andre til at betale for sit telefonforbrug - skatteborgerne beklager sig ikke.

1/4 mio - mon ikke der har været godt gang i streaming af musik og diverse andre ting og sager?

  • 0
  • 1
#22 Isaac Rajman

Sådan kan det gå når man giver en person fri "kredit", i dette her tilfælde muligheden for at overskride ethvert fornuftigt forbrug ift data/roaming og telefonforbrug. Det er pissefarligt roaming, det ved mange. Når man så kører på et "kredit"abonnement, dvs en aftale hvor man kan forbruge løs uden at have tanket op, ja så kan dette her ske. Nemlig en total skødesløs borgmester, og sikkert også en it-administration der ikke har implementeret nogle effektive stop-mekanismer. Andet end en advarsel ved et vist forbrug, der åbenlyst ikke havde den store indvirkning.

Hvilken som helst kredit skal altid varetages med omhu. Der er trods alt nogen der har oprettet det, en administration. Kredit kommer ikke ud af det blå.

I min verden skal en offentligt valgt/ansat ALDRIG nogensinde have adgang til så høj kredit uanset hvad. Som så mange andre påpeger, må man enten ændre hans aftale til en debet-aftale dvs med optankning(mon ikke det ret hurtigt vil få ham på andre tanker, hvis han skulle tanke op hver time for 200-300 kr?), fjerne muligheden for at roame eller gå på udenlandske netværk, eller instruere ham i at bruge Wifi-hotspots eller lokale sim-kort.

Det er SÅ farligt at bruge roaming udenlands ift mb-priser. En fælde slet og ret. Så må man lave et regelsæt fra offentlig instans, om at ALLE der er på offentlig kredit, SKAL have en aftale der stopper al roaming og udenlandsk telefontraffik. Jeg kan ikke forestille mig en eneste offentlig ansat, der skal have adgang til roaming for 80-100kr pr MB. Aldrig nogensinde må dette komme på tale. Det burde være fyringsgrund med det samme til enhver IT-Ansvarlig, at tillade roaming til de mb-priser. Det er trods alt offentligt ansatte.

  • 0
  • 0
#23 Isaac Rajman

hvordan tror i så historien ville have forløbet? Dvs hvis han havde haft en spærring for hver 4000-8000kr, og så selv skulle betale med sit kreditkort for hver 8000 kr optankning, mon han så havde fortsat? Når man kan mærke det er ens egne penge, så stopper lysten også ret hurtigt til at forbruge til de priser. Det handler ene og alene om at det er på det offentliges regning. Selvfølgelig har han ikke nogen ansvarsfølelse for den store fælleskasse.

Det er en stor offentlig kredit, og den kan man bare trække og trække på. Sådan er det vel desværre mange steder i det offentlige, hvor de ansatte har mulighed for at få snablen ned i kassen.

Skal de SELV punge ud, så får piben ofte en anden lyd. Så skal vi nok se mådehold og ansvar på en helt anden måde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere