Odder Kommune bruger fem års skole-it-budget på 80 digitale tavler

Alle skoler i Odder Kommune får nu interaktive tavler overalt. Men indkøbet til 2,25 millioner betyder, at skolerne ikke kan købe nye computere de næste fem år.

Som så mange andre kommuner står Odder Kommune for tiden ansigt til ansigt med sparerunder og fyringer på grund af gråvejr i økonomien. Blandt andet står kommunen over for at skulle afskedige 24 lærere på kommunens skoler.

Men det har ikke afholdt et enigt byråd i kommunen fra at investere i interaktive whiteboards til 80 klasseværelser på kommunens skoler.

Når det kan lade sig gøre, skyldes det, at byrådet har besluttet at brænde de næste fem års it-investeringer på skoleområdet af på én gang. Dermed bliver der ikke mulighed for at købe for eksempel nye computere ind i den periode.

Informationschef i Odder Kommune, Roald Kramer, forklarer til Version2, at man de senere år har investeret i trådløse netværk til alle klasselokaler. Før det har man indkøbt computere, og nu har politikerne altså valgt at tiden er kommet til at opgradere fra kridt til digitale tavler.

»Der er købt nye computere inden for de seneste år. Så det er ikke oldsager, skolerne har i dag. De kan holde nogle år endnu,« siger han om udsigten til at skolerne de næste fem år ikke kan købe nyt it-udstyr.

Samtidigt var der politisk enighed om snarest at få lagt en strategi for it-undervisning, der blandt andet skal tage hånd om elever uden egen computer. Hvad denne hjælp kunne bestå af, er dog ikke fastlagt.

»Politikerne er meget opmærksomme på, at det ikke er alle elever, som har råd til deres egen computer. Så det vil være et af fokuspunkterne i en fremtidig strategi for undervisning og it i skolerne,« siger Roald Kramer.

De 80 interaktive tavler, som kombinerer en trykfølsom whiteboard-tavle med en projektor, kommer til at koste 2,25 millioner i alt. Investeringen sker via leasing af pengene, så kommunen betaler beløbet tilbage over de næste fem år. Det sker med midler fra anlægsbudgettet, altså penge afsat til investeringer i bygninger og udstyr. Samtidigt bliver der bygget skabe med opladere på skolerne, hvor eleverne kan opbevare deres egne computere.

»Lidt mærkeligt«

Men selvom der var politisk enighed i byrådet, da indkøbet blev besluttet den 11. oktober, var der også politikere, som godt kunne se det paradoksale i at købe nyt udstyr med den ene hånd og fyre lærere med den anden.

»Som skolelærer har jeg prøvet at arbejde med whiteboards, de er simpelt hen lækre, og de giver mulighed for at lave en meget mere spændende undervisning. Det kan dog virke lidt mærkeligt, at der lige pludselig er penge til dette, når vi står over for at skulle afskedige 24 lærere på skolerne, oven i de besparelser vi allerede har gennemført,« sagde byrådsmedlem for SF, Morten Piil Grau, ifølge pressemeddelelsen fra Odder Kommune.

En anden pegede på problemet med manglende midler til computere til skolerne, men glædede sig omvendt over, at alle lærerne fremover nu kunne bruge de interaktive tavler i undervisningen. Det ville løse problemet med it-skeptiske lærere, lød vurderingen.

»De midler, vi har på budgettet, har de seneste år ikke engang kunnet række til fornyelse af pc'ere. Vi har fået de trådløse netværk, som vi selv ejer, og vi tager nu næste skridt, og vi anskaffer vel at mærke så mange whiteboards, at det med opdateringen af lærernes it-kundskaber kommer helt af sig selv. Det er langt mere motiverende, når hele lærerværelset - og ikke kun et par lærere - skal bruge de nye whiteboards,« sagde Lars Grønlund, der er byrådsmedlem for Socialdemokraterne.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (43)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Brian Funk

"... vi anskaffer vel at mærke så mange whiteboards, at det med opdateringen af lærernes it-kundskaber kommer helt af sig selv"

Hvordan forventer de at alle lærerne, der måske ikke er vokset op med computere, skal kunne lære det uden kurser?
Lærere, der ikke har nogen som helst it-interesse, begynder ikke nødvendigvis automatisk at lære at bruge det som et undervisningsredskab, fordi alle andre også gør det..

De må da have afsat penge til opkvalificering af lærerne, når de har brugt 5 års budget på dette.

  • 0
  • 0
Anonym

Hvad er det fede ved sådan en digital tavle, som ikke kan løses med en overhead og et whiteboard, evt. kombineret med en gammeldags tavle?

Er der nogle arbejdsgange der bliver skåret ned? Kan det integrede med elevernes computere (som de ikke må have fremme, eller ikke har råd til) eller muliggør det fjernundervisning i folkeskolen?

Hvorfor skal man have digitale tavler?

Og enhver ved at på 5 år sker der intet med pc'ere, de går hverken i stykker eller bliver outdatede....

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Gavnen af smartboards er, efter min mening, ofte overvurderet. Man lærer ikke tingene bedre af, at det vises i farver på et smartboard i stedet for med kridt på en tavle. Og til visning af multimedieindhold kan man sagtens bruge en bærbar PC og en transportabel projektor, der sættes op til lejligheden. En sådan kombination koster væsentligt mindre end et smartboard.

Man ville få meget mere ud af pengene, hvis de blev brugt til flere lærertimer, så der kunne blive flere undervisningstimer og flere hjemmeopgaver (som kræver mere rettetid).

Men der er ingen smarte sælgere, der promoverer denne løsning.

  • 0
  • 0
Brian Funk

Jeg læser til lærer og har god erfaring med at bruge tavlerne som et middel til at inddrage it i undervisningen. Det giver bl.a. god mulighed for at vise eleverne hvordan man fx kan behandle data i undersøgelser i fysik/kemi eller matematik og de kan selv bruge tavlen til projektfremlæggelser og lign.
En anden styrke er, at man kan gemme "tavlerne" fra gang til gang inkl håndskrevne notater foretaget på tavlen.

Der er også i dag krav til at eleverne i dag lærer at bruge it og det skal være en integreret del af undervisningen.

@Torben
Flere hjemmeopgaver, giver ikke nødvendigvis mere læring.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Flere hjemmeopgaver, giver ikke nødvendigvis mere læring

Nej, men den bedste måde at lære noget på er at arbejde selvstændigt med det. Da der er begrænset tid i skolen, må en del af dette ske via hjemmeopgaver.

Og der er visse ting, en computer ikke kan hjælpe med til -- for eksempel at sætte kommaer.

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Under alle omstændigheder vil det være nødvendigt at bevare de »gammeldags« kridttavler i klasseværelserne. Dels er de unægtelig praktiske i brug - dels skal undervisningen vel også fungere /når/ de moderne, digitale tavler er stjålet ...

Kridttavlerne er i øvrigt i forvejen mere praktiske i brug end de fashionable whiteboards. Der skal bare bruges kridt, som læreren som regel har i en særlig holder i lommen, mens der til whiteboards skal bruges en speciel type tusch, der altid bliver væk, og når man bruger almindelig tusch, hvilket uundgåeligt kommer til at ske, sidder det fast på tavlen ...

Fordi redskaber er fashionable i erhvervslivet behøver man ikke at indføre det i skole eller på universitet ...

  • 0
  • 0
Emil Wibe

Jeg tror ikke mange er uenige med mig når jeg påstår, at alt alle IKT remedier er værktøjer, der skal lette arbejdsopgaver, kommunikation og i dette tilfælde er der også et didaktisk aspekt.

Jeg ser ikke interaktive tavler som andet end en gadget, der får de ikke IT-kyndige op af stolen for her er et digitalt medie, der taler til flere sanser end vi er vandt til med kridt tavlen. Men er interaktive tavler ikke bare en videreudvikling af kridt tavlen? Det skulle jeg mene. Og her er alle ulemper ved kridt tavlen fulgt med:

Alt skal skrives i store typer for at få det stort på tavlen og gør det derfor mere uoverskueligt for aktøren.

Aktøren står med ryggen til klassen/publikum når der arbejdes på tavlen.

Alle elever/publikum er tvunget til at fokusere på tavlen..

m.m.

Der er så mange muligheder for at lave en meget billigere og bedre løsning. Det ærgrer mig at se, at der bliver brugt så mange penge på interaktive tavler især når der fyres personale på landets skoler. Jeg tror nu også, at det stigende salg af interaktive tavler stiger da der, som nævnt i tidligere indlæg, er folk til at sælge produktet og dermed support på produktet.
Men...
I de blindes rige er den enøjede konge

  • 0
  • 0
Lars Remmen

Og der er visse ting, en computer ikke kan hjælpe med til -- for eksempel at sætte kommaer.

Grammatisk, pause eller det ny komma?

Nej, men den bedste måde at lære noget på er at arbejde selvstændigt med det. Da der er begrænset tid i skolen, må en del af dette ske via hjemmeopgaver.

Det er ikke meget nyt man kan lære ved selvstændigt arbejde. Man kan træne det man allerede har lært.

Og til visning af multimedieindhold kan man sagtens bruge en bærbar PC og en transportabel projektor, der sættes op til lejligheden. En sådan kombination koster væsentligt mindre end et smartboard.

Et rullebord med det på er endnu bedre, men prøv lige at indregne tiden til at køre sådan et bord frem og tilbage.

Kridttavlerne er i øvrigt i forvejen mere praktiske i brug end de fashionable whiteboards.

Og det at man nyser/hoster af kridtstøv (og at eleverne også gør det) glemmer vi et øjeblik.

Hvad er det fede ved sådan en digital tavle, som ikke kan løses med en overhead og et whiteboard, evt. kombineret med en gammeldags tavle?

At man i matematikundevisningen nemt kan arbejde dynamisk med geometri. At det er rart, at kunne vise et par små filmklip i historieundervisningen. At noterne på tavlen kan gemmes så alle elever kan finde dem frem senere. At det forberedte stof kan smides direkte fra Dropbox til tavlen. Og meget mere.

Der er ting som kan kritiseres ved interaktive tavler, men jeg ville meget nødigt tilbage til en grøn kridttavle.

/Lars

  • 0
  • 0
Jesper Henningsen

At fyre 5 års IT budget af på "smarte" whiteboards er nok ikke så smart... men hvis man tænker på de klager man hører fra andre medier end Version2, om oldgamle lærebøger hvor Tyskland stadig var delt i to, og mere eller mindre alt som var øst for Danmark var Sovjet, så kan disse whiteboards og lidt internet adgang, sørge for at eleverne får det seneste information.

Det kan desuden spare skolerne for at skulle punge for at opdatere de gamle landkort de normalt har hængende.

Alt undervisning som fremlægges, og vises på tavlen, kan gemmes med kommentarer mm. uden brug af kridt eller special tusch og sendes til hver elev som .pdf efter når undervisningen er slut.

"Smartboards" skal ikke ses som IT... Det skal ses som en normal udvikling af måden man underviser på, på samme måde som skrivemaskine og rettelak, naturligt er blevet afløst af OpenOffice Writer eller andre tekstbehandlings programmer.

  • 0
  • 0
Christian Andersen

Og det at man nyser/hoster af kridtstøv (og at eleverne også gør det) glemmer vi et øjeblik.

min kæreste er lærer et sted hvor de allerede bruger de såkaldte smartboards, og hun fortæller gladeligt om hvor hårdt man skal trykke for at systemet reagerer. Mon ikke der ligger nogle potentielle "trykskader" og lurer?

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

[quote] Og der er visse ting, en computer ikke kan hjælpe med til -- for eksempel at sætte kommaer.

Grammatisk, pause eller det ny komma?
[/quote]

Det er ligegyldigt. Det om kommaer var en lettere skjult kommentar til den oprindelige posters evne til at sætte dem, men det var nok for subtilt.

[quote]Nej, men den bedste måde at lære noget på er at arbejde selvstændigt med det. Da der er begrænset tid i skolen, må en del af dette ske via hjemmeopgaver.

Det er ikke meget nyt man kan lære ved selvstændigt arbejde. Man kan træne det man allerede har lært.
[/quote]

Jeg vil tværtimod sige, at det er begrænset, hvor meget nyt, man kan lære, ved at se en lærer præsentere noget på en tavle -- hvadenten den bruger kridt eller lys. Man lærer først rigtigt noget, når man forsøger at bruge det.

[quote]Og til visning af multimedieindhold kan man sagtens bruge en bærbar PC og en transportabel projektor, der sættes op til lejligheden. En sådan kombination koster væsentligt mindre end et smartboard.

Et rullebord med det på er endnu bedre, men prøv lige at indregne tiden til at køre sådan et bord frem og tilbage.[/quote]

Et rullebord kan mindske opsætningstiden en smule, men det tager længere tid at transportere, specielt hvis man skal skifte etage. En projektor og en bærbar computer kan man have i en skuldertaske. Men uanset, så bør transporttiden ikke fraregnes undervisningstiden -- frikvarter er (trods navnet) ikke fritid, men tid til at skifte lokaler og klare mindre ærinder. Det gælder både elever og lærere.

  • 0
  • 0
Lars Remmen

Det er ligegyldigt. Det om kommaer var en lettere skjult kommentar til den oprindelige posters evne til at sætte dem, men det var nok for subtilt.

Det havde jeg nu fattet. Min pointe var nok for subtil: Det er dårlig netikette at påpege andres stavefejl.

Jeg vil tværtimod sige, at det er begrænset, hvor meget nyt, man kan lære, ved at se en lærer præsentere noget på en tavle -- hvadenten den bruger kridt eller lys. Man lærer først rigtigt noget, når man forsøger at bruge det.

Man kan lære noget ved at arbejde med et emne samtidig med, at man får præsentation/vejledning/feed-back/opklarende spørgsmål m.m.

Et rullebord kan mindske opsætningstiden en smule, men det tager længere tid at transportere, specielt hvis man skal skifte etage. En projektor og en bærbar computer kan man have i en skuldertaske.

Det er i særdeleshed nemt og praktisk når man har en gårdvagt på sportspladsen i regnvejr og man skal stoppe et slagsmål mellem Bertram & Jens.

Men uanset, så bør transporttiden ikke fraregnes undervisningstiden -- frikvarter er (trods navnet) ikke fritid, men tid til at skifte lokaler og klare mindre ærinder. Det gælder både elever og lærere.

Ja, og have tilsyn i gården/på gangen m.m. Hverdagen er mange steder skruet sådan sammen, at der netop ikke er nogen tid til at hente apperatur til næste lektion.

/Lars

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Mindre tid til forberedelse er det samme som en ringere undervisning.

Man kan nemlig ikke undervise uden forberedelse.

Derimod er der så meget andet man kan spare væk, som en bunke møder i teams mv. I dagens gymnasieskole fortæller lærere at henved 50% af tiden går til møderi, 25% til forberedelse og 25% til undervisning.

Hvor eksaminerne så kommer ind ved jeg ikke ...

  • 0
  • 0
Simon Friis Vindum

Alle de argumenter jeg har hørt, for brugen af Smartboards (man kan vise film på YouTube, kort fra nettet, gemme notater og evt. sende dem til eleverne, etc), er noget der egentlig ikke kræver et Smarboard, men blot en overhead og en projektor i loftet.

Min konklusion er derfor, at Smartboards er fuldstændig spild af penge, og at den primære årsag til at uddannelses institutionerne køber dem alligevel er, at de fejlagtigt tror at alt it er smart og moderne, næsten ligegyldigt hvor ubrugeligt det i virkeligheden er.

  • 0
  • 0
Daniel Udsen

En ting der altid har undret mig er hvorfor uddannelses verden altid og også her pure afviser at andvende kommercielt masseproducerede løsninger, men insistere på at bruge penge de realt ikke har på tvivlsomme special produkter.

Du kan formeteligt instalere enten overheads eller plasmaTV skærme for 2/3 af prisen for whiteboards men så handler man ikke længere med UddanelsesIT leverendører.

En anden ting ved sådan en aftale er at den næsten med garenti leder til problemer om 5år når alt IT inclusiv whiteboard er "unsupported and obsolete".

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

Ja eller hvis lærerene tilbragte lidt mere tid i klasserne end med såkaldt "forberedelse". Danske lærerer er dem, som underviser mindst i Europa... :-(

Såkaldt? Jeg kan fortælle dig, at de fleste lærere er nødt til at bruge mere tid på forberedelse end de får penge for.

  • 0
  • 0
Kim Rasmussen

Kridttavlerne er i øvrigt i forvejen mere praktiske i brug end de fashionable whiteboards. Der skal bare bruges kridt, som læreren som regel har i en særlig holder i lommen, mens der til whiteboards skal bruges en speciel type tusch, der altid bliver væk, og når man bruger almindelig tusch, hvilket uundgåeligt kommer til at ske, sidder det fast på tavlen ...

Det er simpelthen ikke korrekt.
Jeg har aldrig kridt i lommen, og er efterhånden glad for ikke at komme hjem med kridtstøv på tøjet.
Nogle IWBer kræver brug af en speciel pen, andre gør ikke.
Vi har efterhånden rigtig mange af de IWBer der kræver en speciel pen, men de er nu aldrig blevet væk...
Naturligvis går den en i stykker fra tid til anden, men dels har vi 2 i hvert lokale og dels har jeg en hel kasse jeg kan supplerer op fra - det er intet problem i det daglige. Jeg husker væsentligt flere gange hvor jeg har måtte løbe rundt for at finde gammeldags tavlekridt i en anden klasse eller et depot, end at jeg har måtte finde en ny pen.

Når det er sagt, så er jeg enig i at IWBer er noget overvurderet. Jeg er rigtig glad for at bruge dem, men meget (men ikke alt) af det smarte kunne være klaret med at sætte en projektor op i alle lokaler. IWBer er noget man kan sætte op når der er indkøbt nok computere - jeg vil klart foretrække flere computere end IWBer...

  • 0
  • 0
Søren Søndergaard

Ja - det er sgi da helt uansvarligt, at byrådet disponerer 0,2% af folkeskolebudgettet på den måde.

Næ, næ - den slags nymodens pjat skal man da ikke have ind. Lad os da for alt i verden gøre som vi altid har gjort.

Så kan vi også lettere forsætte genbruget af de gode gamle undervisningsplaner.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Nej? Jamen var det så ikke en ide at lære eleverne at tage noter istedet for at de regner med at alt skrevet på tavlen helt automatisk ligger klart til dem i dropbox?

For mit vedkommende, har de bedste forelæsere været dem der har droppet powerpoint, overheads og andet skrammel og meget simpelt tager kridtet frem. Det sætter tempoet ned i et fornuftigt niveau, kræver at læreren er bare lidt vågen og gør det nemmere lige at tage et emne op som en elev spørger om.

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

Som lærer har jeg nu altid rendt rundt med kridt i lommen. I en særlig holder, hvor kridtet kan skydes frem, når det skal bruges. Så får man heller ikke kridtstøv i bukserne.

Og jeg har altid haft problemer med whiteboards, hvor den rigtige tusch mangler, eller blot er blevet tør. Og med whiteboards hvor der er blevet skrevet på ad en almindelig tusch, så det ikke kan fjernes igen.

Jeg har undervisningserfaring fra folkeskolen, gymnasieskolen, erhvervsgymnasiet, teknisk skole - og såmænd også fra det tertiære uddannelsessystem.

@Thomas Hansen,

Ja, tit forløber timerne ikke helt som man har planlagt. Man er altid nødt til at ekstemporere lidt.

  • 0
  • 0
Svend Andersen

Såkaldt? Jeg kan fortælle dig, at de fleste lærere er nødt til at bruge mere tid på forberedelse end de får penge for.

Ja såkaldt.
Er danske lærere dummere end i resten af Europa, siden de skal bruge længere tid på forberedelse?

Jeg kan forstå, at der skal forberedes til en ny klasse, første gang man har den, men når man har undervist 8. klasse i fem år, så sidder det på rygraden, og forberedelsestid bliver til hyggetid hjemme.
Jeg kender det fra mine lærere i familien.
Hvorfor forbereder lærerne sig ikke på skolen?
Hvorfor møder lærere oftest efter timen er begyndt, og ikke før?

Lærere gør et godt stykke arbejde, det vil jeg slet ikke afvise, men I har det altså ikke så hårdt, som I og Jeres formand gerne vil give udtryk for. Det kunne jo tænkes, at der kunne effektiviseres, som der bliver konstant i den private sektor.

  • 0
  • 0
Lars Remmen

Jeg kan forstå, at der skal forberedes til en ny klasse, første gang man har den, men når man har undervist 8. klasse i fem år, så sidder det på rygraden, og forberedelsestid bliver til hyggetid hjemme.

Interessant. Den 8. klasse jeg underviser i historie, samfundsfag og kristendomskundskab kan ikke undervises på samme måde som de to 9. klasser jeg også underviser (og underviste sidste år). Der er også meget stor forskel på at undervise 9. eller 7. klasser.

Hvorfor forbereder lærerne sig ikke på skolen?

Jeg skal ikke tale for alle, men på min arbejdsplads har vi ca. seks arbejdspladser til 50+ lærere. Der er et meget stort ønske om arbejdspladser blandt mine kolleger, men skolen har hverken pladsen eller pengene til det...

Hvorfor møder lærere oftest efter timen er begyndt, og ikke før?

Jeg kan stadig ikke tale for alle, men jeg er der som regel før. Med mindre der er elever som har konflikter (slås eller græder) på vejen. Jeg går ud fra de fleste vil mene det er forkert bare at gå forbi? En anden grund kan være, at der er de berygtede gårdvagter som man skal til og fra.

Lærere gør et godt stykke arbejde, det vil jeg slet ikke afvise, men I har det altså ikke så hårdt, som I og Jeres formand gerne vil give udtryk for. Det kunne jo tænkes, at der kunne effektiviseres, som der bliver konstant i den private sektor.

Nu vil jeg ikke mene at jeg har det hårdere (eller nemmere), end de jeg kender i det private. Men der kan da sagtens effektiviseres. Mange møder opleves som spild af tid - enetaler af ledere. Det kunne mere effektivt skrives ud til medarbejderne.

/Lars

  • 0
  • 0
Per Erik Rønne

@Svend Andersen,

Det der gennemgås med de forskellige klasser er ikke det samme. Vælger 2c eksempelvis en bog som Paul Andersons »The Millenium Boat« i stedet for John Miltons »Paradise Lost«, skal læreren omhyggeligt læse den igennem, gennemføre en litterær analyse og omhyggeligt skrive noter til alle sider, samt planlægge et undervisningsforløb, fordelt på lektioner. Han skal derudover også rette engelske stile og hvad der ellers bliver tale om.

Du mener at forberedelsestiden helst skal foregå på skolen? I dag har lærerne kontor i hjemmet; et værelse er sat af til formålet, og det er fuldt ud betalt af lærernes løn. Alternativet er at hver grund- og gymnasieskole skal bygge en ny bygning med kontorer til hver enkelt lærer. Hvilket vil blive rigtigt, rigtigt dyrt.

Men udviklingen går skam da i den retning. Der er stigende politiske krav om kontrol med lærernes arbejdstid, og så må man jo have stempelure til lærerne på skolerne, lige som man må have udførlige indberetninger fra dem om, hvad de har lavet, så man kan lave statistik på, og dermed også få ansat nogle ekstra HKere og DJØFere. Og i Gymnasieskolernes Lærerforening har man ligefrem fundet ud af at de nye, unge lærere faktisk foretrækker at have kontor på skolen, med fast arbejdstid. Så vil de have fri, når de har fri, og elever og forældre skal ikke henvende sig uden for normal kontortid!

  • 0
  • 0
Niels Dybdahl

Med 80 smartboards til 2,2 mio, så må hver koste ca 30000 kr. Totaludgifterne per elev er omkring 50000 kr (nogle kommuner lidt højere nogle lidt lavere). Med godt tyve elever per klasse, så koster disse smartboards under 3% af den årlige udgift per klasse.

Hvis vi antager at de holder 5 år, så er det altså omkring en halv procent af de samlede omkostninger i folkeskolen der går til smartboards. Er det for meget? Eller er materialebudgettet i folkeskolen efterhånden barberet ned til det groteske? Lønninger og bygninger er ikke så nemme at skære ned på som materialer.

Jeg har hørt om veluddannede lærere som render rundt på genbrugspladser for at skaffe materialer til undervisningen og om klasser som måske bliver bevilget læsebogen i et fag, men ikke opgavebogen. Lærerne må så i stedet selv udvikle opgaver. Det er simpelthen et resursespild uden lige at så mange lærere sidder og udvikler de samme opgaver og undervisningsforløb igen og igen for "at spare".

Men så bliver disse undervisningsforløb vel genbrugt? Nej, det forbyder copydanaftalerne, hvis der indgår materiale fra internettet. Igen spild af resurcer.

Lærerne burde forbydes at udvikle egne undervisningsforløb, hvis disse ikke genbruges. Den tid der kan spares der, er der hårdt brug for andre steder. Debatten om 0.5% til smartboards er peanuts i sammenligning dertil.

  • 0
  • 0
Per Sikker Hansen

Godt spørgsmål mjjzf. Jeg arbejder i e-learning industrien (clioonline.dk), og mit indtryk er at trenden i høj grad er at skolebøgerne er på vej ud af klasselokalet. De er stadig til stede mange steder, men jeg tror det er begrænset hvor mange der er tilbage om 5 år - og der bliver de digitale tavler først uendeligt vigtige. Derfor synes jeg det er fornuftigt og langsynet at investere og fremtidssikre nu, hvor der ser ud til at være luft til det.

At jeg så synes det er noget pjat at fyre lærere er noget andet. Digitale tavler kan bruges til hat og nøgler hvis der ikke står nogle kompetente mennesker og tegner på dem.

  • 0
  • 0
Kim Rasmussen

Jeg kan forstå, at der skal forberedes til en ny klasse, første gang man har den, men når man har undervist 8. klasse i fem år, så sidder det på rygraden, og forberedelsestid bliver til hyggetid hjemme.
Jeg kender det fra mine lærere i familien.

Ja, naturligvis kan man bruge det samme og samme stof igen, uden at udvikle sig, tage hensyn til ny forskning eller at elever og klasser er forskellige - men så er man sørme også en mildest talt elendig lærer!
Når jeg skal undervise min 8. kl. om fx gener og stamceller, så dur det sstof jeg brugte for 5 år siden da på ingen måde - der er jo sket rigtig meget på det felt, og nej, vores bøger er (naaturligvis) heller ikke opdateret. Så er det dejligt med et IWB hvor ny viden kan hentes ind.
Der er ikke sket det store med formlerne for rentesregning de sidste 5 år, men elever og klasser er altså forskellige - så det kræver en forskellig tilgang i forskellige klasser, men naturligvis kan noget genbuges. Derfor får nye lærer i en del kommuner også deltelt mere tid til forberedelse end ældre.

Hvorfor forbereder lærerne sig ikke på skolen?

Uha, det ville jeg skam også gerne (i højere grad end jeg gør nu), men prøv at besøge en dansk folkeskole og se de kontorer lærerne tilbydes - de fleste steder vil du ikke finde andet end et par rum hvor der er kastet 3-4 skriveborder og et par PCer ind.
Kontorfaciliterter til danske lærer er nærmest ikke-eksisterende - derfor.

Hvorfor møder lærere oftest efter timen er begyndt, og ikke før?

Pas - måske har de løst andre opgaver der har trukket et par minutter ud? Men naturligvis kan du på et lærerværelse - som på de fleste andre store arbejdspladser - finde et par stykker der er dovne, og ikke passer deres arbejde ordentligt...

Lærere gør et godt stykke arbejde, det vil jeg slet ikke afvise, men I har det altså ikke så hårdt, som I og Jeres formand gerne vil give udtryk for.

Enig!
Vi har et godt arbejde, og nej, det er ikke super hårdt...

Effektivisering: Ja, hjertens gerne! Jeg er uddanet og god til at undervise, ikke til at deltage i dødsyge møder uden egentligt indhold... Jeg vil gerne undervise mere, og så skærer ned på en lang række af andre opgaver jeg har - og jeg ved at mange lærer har det sådan.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg ser ikke interaktive tavler som andet end en gadget

Jeg har set dem i drift og de erstater snildt 3-4-5-6 tavler der skal køre op og ned. Notatskrivning kan elimineres, idet indholdet af boardet kan downloades til en USB-stick. Resultatet er at eleverne får mere ud af undervisningen her-og-nu, når de ikke skal bruge tid og opmærksomhed på at nedfælde alle guldkornene.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jeg ser ikke interaktive tavler som andet end en gadget

Jeg har set dem i drift og de erstater snildt 3-4-5-6 tavler der skal køre op og ned. Notatskrivning kan elimineres, idet indholdet af boardet kan downloades til en USB-stick. Resultatet er at eleverne får mere ud af undervisningen her-og-nu, når de ikke skal bruge tid og opmærksomhed på at nedfælde alle guldkornene.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Jamen var det så ikke en ide at lære eleverne at tage noter istedet for at de regner med at alt skrevet på tavlen helt automatisk ligger klart til dem i dropbox?

Hvis du tager notater så flytter du fokus fra det der bliver undervist. Du kan ikke både tage notater 100% og følge med i undervisningen 100%.

Dem der har klæbehjerne og ikke behøver at tage notater får mere ud af det der undervises i.

Hvis det der er blevet undervist i kan gemmes digitalt efter end undervisninglektion, så kan eleverne/de studerende have 100% opmærksomhed på selve undervisningen. Det er ikke helt ligegyldigt.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Hvis du nu læser hvad jeg egentligt sigter efter, er det jo at der IKKE findes tavler overalt og derfor kræves der stadig en god notat-teknik videre i studierne. Derfor skal elever lære at tage notater MENS der undervises. Og så lad os kigge lidt på hvordan tavlerne også kan bruges. Dette åbner op for at powerpoint præsentationer fyres af i et tåbeligt højt tempo og så satser vi vel bare på at eleverne selv kan hente de nødvendige informationer ud af disse præsentationer, som jo lægges tilgængelige på nettet.

Udfra mine personlige erfaringer med at modtage undervisning, er der intet bedre end en tavle+kridt. Kan helt klart se fordelen i at lærerens kragetæer kan lægges på nettet, men det kunne da være løst væsentligt billigere.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Hvis du nu læser hvad jeg egentligt sigter efter, er det jo at der IKKE findes tavler overalt og derfor kræves der stadig en god notat-teknik videre i studierne.

Det kommer, hvad enten du vil det eller ej. Interaktive tavler er fremtiden og de kommer racende ind fra højre.

En projektor lægger op til at powerpoint præsentationer fyres af i et højt tempo. Den interaktive tavle gør at powerpoint bliver forældet. Det er yt at lave kagen hjemmefra.

Alt hvad der skrives på tavlen kan gemmes - det er det smarte og det er det der gør konceptet stærkt. At du sidder i en forældet verden er ikke udviklingens skyld.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

Så du ser intet problem i at udviklingen, som har en destruktiv effekt på elevers evner til både at tage noter og følge med i timerne, indføres på det lavest muligt niveau?

Tavlerne burde blive indført på de højeste årgange af uddannelsessystemet og så bevæge sig ned. Det du opnår ved at indføre dem i folkeskolen først, er jo at forhindre eleverne i at udvikle deres notat teknik før end de kommer til de højere uddannelses-niveauer hvor sværhedsgraden er væsentligt højere.

Og som andre har været inde på, var pengene måske bedre brugt på andre tiltag, flere timer, lektiecafe e.lign.

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

Så du ser intet problem i at udviklingen, som har en destruktiv effekt på elevers evner til både at tage noter og følge med i timerne,

Det giver ikke bedre indlæring, så nej. Tværtimod. Lad os komme forbi det notatteknik-fis. Vi lever i år 2010. Vi skal udnytte teknologien, ikke lad og begrænse af den. Notatteknik er noget man rodede med i forrige årtusinde.

  • 0
  • 0
Niels Dybdahl

Det giver ikke bedre indlæring, så nej.

Det er en udbredt misforståelse at alle lærer bedst på samme måde, men man skal passe på med at generalisere ud fra egne erfaringer. Jeg tror at nogen lærer bedst ved selv at skrive det ned, mens andre lærer bedre ved at høre det eller se det etc.

Men jeg var i min ældste søns klasse i dag i de første to lektioner. Og det virkede utroligt naturligt som læreren puttede et skærmbillede på tavlen og betjente det via den trykfølsomme skærm. At forestille sig klasselokalet uden det smartboard, er som at tænke sig tilbage til sidste årtusind.

  • 0
  • 0
Thomas Hansen

come again? Tag en tur i diverse kemi labs og du vil opdage at notatbøger og almen tavle-skribleri stadigt er yderst udbredt. Og nu vi er ved kemi+teknik, så kan du vel lige vise mig hvordan man nemt skriver kemiske formler, især organiske forbindelser på en computer.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere