Oculus Rift svarer på privacy-bekymringer

VR-producenten Oculus Rift har ikke planer om at sælge brugerskabt indhold videre til reklamefolk eller til Facebook, som ejer virksomheden. I hvert fald ikke i første omgang.

Flere medier har berettet om lyssky elementer i VR-producenten Oculus Rifts brugerbetingelser på det seneste.

Læs også: Medie: Der er nogle super-lyssky ting i brugerbetingelserne for Oculus Rift

Hvis man eksempelvis udgiver noget brugerindhold via Oculus, så overgiver man alle rettigheder til indholdet til Oculus, som kan bruge det efter forgodtbefindende.

Oculus kommer som sådan ikke til at eje indholdet, men kan anvende brugerskabt indhold i forbindelse med eksempelvis reklamer.

Derudover fremgår også af brugerbetingelserne, at Oculus kan indsamle data, mens man bruger enheden.

Læs også: Oculus Rift kommer til at koste over 4.000 kroner

Men VR-producenten afviser i en mail til mediet UploadVR, at man på nuværende tidspunkt deler data med Facebook.

»Facebook ejer Oculus og hjælper med at køre nogle Oculus-tjeneste som eksempelvis elementer af vores infrastruktur. Men vi deler ikke informationer med Facebook på det her tidspunkt. Vi har endnu ikke reklamer og Facebook bruger ikke data fra Oculus i reklamesammenhænge.«

Oculus skriver dog videre, at datadeling med Facebook kan blive aktuelt i fremtiden.

»Det er noget, vi kan overveje i fremtiden,« lyder det i mailen.

Læs også: Oculus-stifter: Virtual reality kommer til at erstatte smartphones

Oculus skriver, at deres privacy-politik er beregnet til at ‘skabe den absolut bedste VR oplevelse for folk’, ved at indsamle bestemte informationer, som kan hjælpe dem med at forbedre platformen.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere