Obama søger it-folk – og de må gerne kode uden slips

22. august 2014 kl. 15:324
En charmeoffensiv skal skaffe dygtige it-folk til USA’s svar på Digitaliseringsstyrelsen. Et af budskaberne er, at man godt må gå – relativt – afslappet klædt, selvom alle andre går med slips.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Der er brug for flere dygtige it-folk, med tekniske evner, i den amerikanske stat, som i kølvandet på skandalen om Health.gov-hjemmesiden nu opretter en ny enhed, U.S. Digital Service, en slags amerikansk Digitaliseringsstyrelse.

Men det er tilsyneladende ikke helt nemt at lokke de rigtige profiler fra Silicon Valley til et job i statens tjeneste i Washington D.C. Med en ny video sætter Det Hvide Hus i hvert fald gang i en charmeoffensiv, som gør et stort nummer ud af dresscode. Det skriver Wired.

Selvom resten af statsadministrationen klæder sig i mørke jakkesæt og slips, er det ikke et krav, hvis man skal arbejde i den nye organisation, lyder budskabet. Og det er ikke bare fordomme om it-folk med hvide sokker i sandalerne, som har ført til videoens budskab.

Lederen af U.S. Digital Service, Mickey Dickerson, forklarer i videoen, hvordan spørgsmål om dresscode faktisk er det, han får mest fra sine it-venner, for eksempel hans tidligere kolleger hos Google. Og selvom han ikke dukker op på de bonede gulve i en t-shirt, kan han godt slippe af sted med en krøllet skjorte, så længe det er noget med knapper og krave, forklarer han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han ser også spørgsmålene om dresscode som en måde for vennerne – og potentielle ansøgere til jobs i det nye center – at vejre arbejdsmiljøet på, fordi statsadministrationen er kendt for at være et meget formelt sted.

Mickey Dickerson blev hentet ind for at redde stumperne, da skandalen om Healthcare.gov-hjemmesiden rullede i USA. Den mission lykkedes, og nu er han – med præsident Obamas ord – sat i sving med på samme måde at forbedre de digitale løsninger på alle andre områder i staten.

Remote video URL

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
25. august 2014 kl. 11:36

Lyder interessant. Man kan jo sagten være pænt klædt på, selvom man holder en lidt mere afslappet stil. Lange bukser og sweater / trøje af en eller anden slags, kan jo sagtens være både pænt og afslappet. Og skal det absolut være skjorte, så kan det jo også gøres pænt og afslappet.

1
25. august 2014 kl. 08:40

Tænk et potentiale der ville være hvis vi havde mulighed for at tage denne type jobs i en årrække og bagefter komme retur til det danske offentlige it med inspiration og erfaringer...

2
25. august 2014 kl. 09:14

Hvorfor det? Vi har da massere dygtige IT folk herhjemme der kan løfte den opgave for det offentlige, men vi lider lidt under samme problem, nemlig at arbejdsvilkårene for dygtige IT folk ofte er langt bedre i det private erhvervsliv samtidig med at det også er en hel del mere lukrativt.

Det samme problem gør sig gældende for de fleste offentlige stillinger og det er også lidt af samme årsag at de fleste dygtige ledere ender med topposter i det private erhvervsliv istedetfor en ministerstol på Christiansborg.

Sålænge vilkårene i det offentlige ikke kan matche det private erhvervsliv, så er det op ad bakke at tiltrække eliten.

3
25. august 2014 kl. 09:44

Jamen helt bestemt har vi da masser af dygtige IT folk, men nu handler det ikke kun om teknik... det handler også en del om organisationsstruktur og hvordan offentlige institutioner uden for vores grænser fungerer... Det er det jeg mener vi sikkert kunne lære en masse af, ligesom når studerende tager semestre i udlandet på andre uddannelser og har viden med hjem...