Obama efterspørger 14 mia. dollars til cybersikkerhed
Den amerikanske præsident Barack Obama har efterspurgt 14 mia. dollars til nationens cybersikkerhed i sit budgetforslag for 2016. Det skriver Nyhedsbureauet Reuters. På budgettet efterspørges blandt andet øgede midler til indtrængningsdetektorer, gengældelsesangreb og afværgelseskapacitet.
Budgettet for cybersikkerhed har været stigende i den seneste årrække, hvor den amerikanske forsvarskommando, Pentagon, alene er aftager af 5,5 mia. dollars kun til cybersikkerhed. Det skal ses i lyset af en støt stigende cybertrussel, både indenrigs og oversøisk, senest demonstreret ved et angreb mod Sony Pictures, som USA mener at kunne bevise kom fra Nordkorea.
De efterspurgte midler skal dog dække en lang række initiativer, der gælder lige fra beskyttelses af den nukleare afdeling af energiproduktionen, til en Cyber Campus for civile, der skal frembringe flere privat-offentlige partnerskaber. De skal have henholdsvis 160 mio. dollars og 227 mio. dollars hver, hvis forslaget bliver vedtaget.
Udsigten til forøget indkøb af IT-teknologi ventes at komme en lang række amerikanske firmaer til gode, herunder Lockheed Martin, Hewlett-Packard og Raytheon.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.