Nyudnævnt ITU-professor vil gøre sundhedsdata mere værdifulde

ITU har udnævnt Minna Isomursu til professor i interaktionsdesign og co-design ved Institut for Digital Design.

Minna Isomursu er udnævnt til professor i interaktionsdesign og co-design ved Institut for Digital Design på ITU.

Det oplyser IT-Universitetet i en pressemeddelelse.

Den nyudnævnte professor skal blandt andet forske i, hvordan services i sundhedssektoren kan forbedres ved hjælp af data.

ITU oplyser, at Minna Isomursu i øjeblikket interesserer sig specielt for, hvordan sundhedsvæsenet kan forbedre dets services ved hjælp af personlige data.

»Den enorme mængde af forskellige typer sundhedsdata er virkelig udfordrende set fra et brugerperspektiv, fordi det er meget svært at få en helhedsforståelse af de data, der er til rådighed. Det kan også være svært overhovedet at få adgang til dataene, fordi de ligger spredt forskellige steder,« siger Minna Isomursu ifølge pressemeddelelsen.

I den forbindelse mener hun i den forbindelse, at servicedesign er nødvendigt for at kunne gøre data mere tilgængelige, men også i forhold til at skabe værdi med rå data.

Hun har Isomursu tidligere arbejdet med design af digitale services til ældre. Eksempelvis et projekt, hvor ældre borgere fik mulighed for at bestille måltider via mobiltelefonen. Mens teknikken ikke voldte de ældre nogen problemer, så viste det sig, at muligheden for at vælge mellem fiskesuppe eller frikadeller ikke var specielt efterspurgt – de ældre var tilfredse med maden uanset.

Ifølge Minna Isomursu, så er ovenstående et eksempel på, hvordan hovedudfordringen ved nye it-løsninger ofte ikke handler om usability eller teknik, men om at identificere, præcis hvor man kan skabe merværdi

»Inden for servicedesign taler man om, at en service kun er succesfuld, hvis den skaber værdi for alle parter – virksomheden, der leverer servicen, medarbejderne og kunderne. Vi kunne tilføje digitale komponenter til mange eksisterende services. Udfordringen er oftest ikke teknologien, men derimod at identificere de cases og konstellationer, hvor man kan skabe værdi for alle,« siger hun ifølge pressemeddelelsen.

Minna Isomursu holder tiltrædelsesforelæsningen ”Co-design for service” torsdag den 2. marts kl. 14-15.30 i auditorium 2 på ITU. Alle er velkomne, oplyser ITU

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Kenn Nielsen

»Inden for servicedesign taler man om, at en service kun er succesfuld, hvis den skaber værdi for alle parter – virksomheden, der leverer servicen, medarbejderne og kunderne. Vi kunne tilføje digitale komponenter til mange eksisterende services. Udfordringen er oftest ikke teknologien, men derimod at identificere de cases og konstellationer, hvor man kan skabe værdi for alle,«

Tillad mig at påpege det åbenlyse:

Udover kontant betaling, skal sundhedsvæsnets aktører således også aflønnes med personlig sygehistorik...

K

  • 5
  • 0
#7 Gert Madsen

"men om at identificere, præcis hvor man kan skabe merværdi" Det er interessant som de fleste eksempler på værdi, ved at samle og grave i data, handler om ting, man kunne få at vide direkte ved at tale med sine brugere/kunder.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere