Nytolkning af cookie-direktiv er bombe under dansk succesforretning med trafikovervågning
Virksomheden Blip Systems har leveret intelligente trafiksystemer til en lang række danske kommuner, der gør det muligt at overvåge trafikken i realtid. Trafik-teknologien fungerer ved at aflæse den unikke MAC-adresse på bilisternes mobile enheder, men som Version2 i går kunne fortælle, så er fremgangsmåden ulovlig. Metoden er nemlig omfattet af det såkaldte cookie-direktiv, som kræver, at man skal have brugerens samtykke, før mac-adressen må bruges til noget, som man ikke har bedt om.
Hos Blip Systems ved man endnu ikke, hvad konsekvenserne af direktivet bliver for forretningen. De kan blive både større og mindre lyder det fra virksomhedens administrerende direktør, Peter Knudsen.
»Det kommer helt an på, hvad impact bliver af det her. Det kommer an på, hvordan det skal tolkes,« siger han til Version2.
En af Blip Systems' kunder er Aarhus Kommune. Her vil man nu mødes med Erhvervsstyrelsen for at finde ud af, om de mange sensorer i diverse trafikkryds har en fremtid. Resultatet kan i Peter Knudsens øjne være alt fra en praktisk løsning til et reelt forbud mod systemet. Og så er der ikke et naturligt teknisk alternativ til Blip Systems MAC-adresseopsnappere.
»Der er masser af andre ting udover en MAC-adresse, som man kan se på et mobilt device, men det vil jo så ligeledes være omfattet af direktivet,« vurderer Peter Knudsen.
Blip Systems trafikovervågning opsnapper MAC-adresser fra mobile enheders WiFI- og Bluetooth-signaler. Den unikke adresse hashes allerede i sensoren og re-hashes med en værdi, der ændrer sig jævnligt. Det er derfor ikke muligt at finde en bestemt MAC-adresse i systemet, og på den måde mente virksomheden indtil nu, at man havde omgået direktivets krav om at indhente tilladelse fra brugeren.
Men den forståelse af, hvad direktivet tillader, går ikke igen hos Brian Wessel, der er kontorchef i Erhvervsstyrelsen.
»Du må indsamle MAC-adressen, hvis det er nødvendigt for at udføre den service, som brugeren beder om. Hvis du derudover bruger det til andre formål, så skal bede om kundens accept,« har Brian Wessel forklaret Version2.
Strid om ansvar for ulovlig trafikovervågning
Blip Systems' udstyr er opsat af en række danske kommuner, der alle ønsker bedre styring af trafikken i realtid. Foruden Aarhus tæller kunderne kommuner som København, Køge, Randers, Viborg og Aalborg. Systemet er også et udbredt system i lufthavne – herunder Københavns lufthavn Kastrup - hvor det kan bruges til at monitorere antallet af rejsende løbende.
For stadsingeniør i Aalborg Kommune Michael Kirkfeldt var det ukendt, at teknikken, som skal hjælpe med at aflaste presset på de nordjyske indfaldsveje, var på kant med loven.
»Lovgivningsmæssigt var jeg af den overbevisning, at det må være leverandørerne, der har styr på det,« forklarede han, da Version2 spurgte ind til sagen.
Men det ansvar vil leverandøren Blip Systems ikke sidde med alene.
»Vi sælger vores systemer i rigtig mange lande – også uden for EU. VI forsøger selvfølgelig at sikre, at man kan overholde gældende lovgivning. Men vi har også den funktion, at det er op til de kunder, der indsamler og ejer data at sikre, at de overholder lovgivningen i det pågældende land,« siger Peter Knudsen.
Det er også kunderne selv, der specificerer, hvor længe data skal gemmes i systemet, forklarer den administrerende direktør.
Kommune: Investering er ikke spildt
Peter Knudsen håber, at man i håndhævelsen af direktivet vil skele til, hvad formålet med at indsamle informationen er i første omgang.
»Jeg kunne godt forestille mig, at man kiggede mere differentieret på, hvordan data bliver brugt. Jeg synes der er forskel på, om data bliver brugt i marketing, eller den bliver brugt til at sikre at trafikken flyder,« siger han.
Samtidig fremhæver direktøren, at andre trafikovervågningssystemer - såsom nummerpladeaflæsning - er lovlige, selvom de er mere indgribende over for privatlivet.
»En nummerplade er jo uendelig mere personlig end en telefon er, for man kan jo altid vælge at bytte sin telefon eller købe en ny og sælge den gamle. En nummerplade er information, der er meget mere personlig, end den oplysning, vi samler op,« mener Peter Knudsen.
EU-direktivet kræver, at brugere giver deres samtykke, før en MAC-adresse må anvendes til noget som helst andet, end det brugeren beder om. I den sammenhæng overvejer Peter Knudsen, om et skilt på vejen, der informerer bilisterne om trafikovervågningen, kunne løse den opgave. På den måde skulle bilister, der ikke ville accepterer overvågningen, finde en anden vej end den, sensorerne dækker.
Om systemet skal slukkes, eller om der er en anden løsning, bliver formentlig diskuteret, når Aarhus Kommune skal mødes med Erhvervsstyrelsen. Ifølge kommunens projektleder på området, Michael Bloksgaard, ønsker kommunen at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan inden for rammerne.
»Vi håber at finde en løsning på det, men det har vi ikke endnu. Det er en proces, vi skal i gang med,« siger han.
Det kan blive dyrt at erstatte trafiksystemet til en alternativ løsning som nummerpladeaflæsning. På det tidspunkt, hvor Aarhus valgte Blip Systems lå prisforskellen på de to løsninger i nærheden af faktor ti, fortæller projektlederen. Etableringsprisen for det nuværende system har ligget på omkring 25.000 kr. per sensor. Med lidt over hundrede enheder giver det en investering på over en 2.5 million for overvågningssystemet.
Men selv hvis systemet skal slukkes, så er de penge ikke spildt, mener Michael Bloksgaard.
»Der er stadig nogle data, vi har fået hjem. Hvis du ser på, hvad vi har fået ud af det, så kan det sagtens retfærdiggøre investeringen. Men vi ville selvfølgelig stadig være kede af at slukke for det.«
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
