Nytårsquiz: Kig i krystalkuglen og tip 13 rigtige for it-året 2011

Version2-læserne tvivler stærkt på, at Steve Ballmer letter sig fra chefstolen og bruger mere tid på golfbanen. Du kan stadig nå at give dit bud på, hvordan it-året 2011 vil forme sig.

Det bliver ikke i år, at Microsofts direktør Steve Ballmer annoncerer, at han hellere vil bruge mere tid på at spille golf end på at piske stemningen op på Microsofts årlige udviklerkonference.

Spørgsmålet om, hvorvidt Steve Ballmer vil gå på pension i 2011 er i hvert foreløbig et klart nej, hvis man skal tro Version2's læsere.

I år giver Version2 dig mulighed for at give dit bud, hvordan du tror, it-året 2011 vil udforme sig. Du kan deltage ved at udfylde denne tipskupon for chancen for at vinde både håneretten og tre flasker vin.

Steve Ballmers pension er der ikke mange Version2-læsere, der tror på ifølge de foreløbige svar. Læserne tvivler også på, at Oracles Larry Ellison vil hive checkhæftet frem for at slå kløerne i endnu et hardwarefirma.

Til gengæld tror de fleste på, at DanID faktisk vil få lanceret en NemID-løsning til mobile enheder. Der er stadig tæt løb i de fleste spørgsmål, men hvem får ret, når vi når december?

Det er ikke længere muligt at deltage i quizzen

Skæringsdatoen for spådommene er sat til 1. december 2011, så præmien kan blive uddelt inden jul. Sker der noget inden den 14. januar 2011, der kan afgøre et spørgsmål i nytårsquizzen, tæller det heller ikke med og spørgsmålet udgår.

Version2-redaktionen vil i tilfælde af tvivl være overdommer for, hvad der tæller som rigtigt svar.

Når du udfylder nytårsquizzen, kan du også tilmelde dig Version2's nyhedsbrev, hvis du ikke allerede modtager det.

Der bliver i den anledning trukket lod om en multifunktionskniv, Leatherman Charge AL, blandt alle nye abonnementer.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Michael Jensen

"Der bliver i den anledning trukket lod om en multifunktionskniv, Leatherman Charge AL"

Hvad med i det mindste at udlodde en kniv man kan have på sig udenfor sit eget hjem ? Jeg tror de fleste herinde allerede har de værktøjer derhjemme som sådan et multifunktionsværktøj tilbyder.

"7.37 cm (blade length)" "All Locking Blades and Tools" "Outside-accessible Blades for One-handed Opening"

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere