Nytårsforsæt: Zuckerberg vil bygge sin egen AI-assistent

4. januar 2016 kl. 08:381
Facebook-stifteren vil i 2016 snedkere sin egen computer-butler. Lidt som Jarvis i Iron Man, lyder beskrivelsen.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Facebook-chef Mark Zuckerberg har offentliggjort sin private målsætning for 2016: Han vil bygge sin egen kunstigt intelligente huscomputer, der skal styre alt fra musik til temperatur.

Det skriver The Verge.

I en Facebook-opdatering forklarer it-milliardæren, at resultatet skal være lidt som Jarvis i Iron Man - en stemmestyret computer, der kan kontroller alt i hjemmet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Computersystemet skal først og fremmest styre basale ting som musik, lys og temperature. Dertil kommer mere avancerede ambitioner såsom at åbne døren for venner, der ringer på, og at monitorere, om Zuckerbergs nyfødte datter har brug for hjælp.

Endnu mere udfordrende bliver at få systemet til at registrere, hvem der befinder sig i hvert enkelt rum og automatisk justere lys og temperatur efter personens præferencer.

Zuckerberg, der har tænkt sig at kode systemet selv, har tidligere sat sig markante mål for sin fritid. Tidligere satte Facebook-faderen sig for at lære mandarin, læse to bøger om måneden og personligt slå ihjel alle dyr, som han spiser.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
4. januar 2016 kl. 09:42

Kunne være super fedt. men på den anden side. Jarvis ville hurtig gør mig mere dum, da han vil tænke på alt for mig.