Nyt Visual Studio-værktøj til folk der ikke kan kode

Der er ikke brug for programmerings-evner med Microsofts nye Visual Studie-produkt Lightswitch. Værktøjet er nemlig målrettet folk, der ikke kan sætte to linjer kode sammen.

»Det kan du selv gøre« kan blive det nye standardsvar fra udviklerne, hvis andre i organisationen kommer og beder om en lille applikation, der skal trække data fra et Microsoft-miljø.

Microsoft lancerer nemlig ganske snart det nye værktøj Lightswitch, som skulle være så brugervenligt og pædagogisk, at selv ikke-udviklere kan smække en applikation sammen. Det skriver it-mediet Digi.no.

Lightswitch skal fylde tomrummet mellem decideret programmering i Visual Studio, og funktionerne i Sharepoint, Excel og Access, som de fleste fornuftige mennesker i et firma vil kunne bruge til at få præsenteret og behandlet data med.

Når man bruger Lightswitch, får man adgang til en lang række datakilder, fra Visual Studio og Sharepoint, til data i Microsofts sky Azure, og processen hjælpes på vej med mange hjælpende ord undervejs.

Input af standard-data som e-mail-adresser og telefonnumre vil automatisk blive valideret.

Når 'amatørerne' må give op, kan it-professionelle tage over og forbedre på applikationen i almindelig Visual Studio. Slutresultatet kan blive til i enten C# eller Visual Basic.

Læs blogindlægget fra Microsofts Visual Studio-chef Jason Zander, hvor Lightswitch bliver præsenteret og gennemgået.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rene Madsen

Det minder da ufatteligt meget om de tider med FP, hvor folk kom med deres fantastiske side de havde lavet i FP og så gerne ville have professionelle til at lige lave det lidt bedre...

Hurtigere og smartere "bare" at starte for fra...

Bliver spændende at se om det bliver det samme om igen, eller Lightswitch kan levere god kode...

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Det er sikkert udmærket (har ikke studeret det nærmere) til små, simple programmeringsopgaver. Men ligesom regneark er blevet misbrugt til at lave ting, som retteligen burde være kodet i et "rigtigt" sprog, så skal Lightswitch nok også blive misbrugt til alt for komplicerede opgaver, så man får noget, der er umuligt at vedligeholde.

Men det er ikke værktøjernes problem, det er et organisatorisk problem.

  • 0
  • 0
Brian Hvarregaard

Når de små eller umodne virksomheder, der stadig laver alle deres interne systemet selv, fordi det er "billigere" - så kommer og skal have det fikset. Så skal jeg da gerne stå forrest i køen med min regningsblok :-)

JEg trog også på at det bliver små hurtige apps/mockups. Det er da også fint nok - man skal bare ikke forveksle det med noget der kan lave enterpriseløsninger - men for små virksomheder kan det sagtens blive noget der kan sælges, langt den største del af dem der køber software bekymrer sig om funktionalitet ikke om kvalitet

  • 0
  • 0
Lars Holm Jensen

Lightswitch producerer ikke kode. Ikke som nogen udvikler kommer til at se på. Det er slet ikke meningen.
Vi kommer til at bruge Lightswitch lige så meget som vi bruger DBML, EDMX og service references, og så mange andre ting, som er auto-genereret, og som indgår i normale LOB og enterprise løsninger i .NET.

  • 0
  • 0
Ditlev Petersen

Nu skal man bare skrive det, som man vil have computeren til at lave. Og COBOLs noget specielle sproglige stil var jo også for at man kunne komme ind fra gaden og kode. Det gik så stik modsat. Og siden 80'erne er der blevet arbejdet på sådan et værktøj (har glemt navnet), Byte skrev om det.

Men derfor kan det da godt virke til små, enkle ting. Til nød som en prototype (start forfra, når det bliver tungt).

  • 0
  • 0
Jesper Poulsen

(start forfra, når det bliver tungt).

Det er jo nærmest tungt fra start af. Jeg mangler endnu at se det framework/wærktøj som resulterer i let og elegant kode.
Så snart der er one-size-fits-all-elementer indblandet bliver koden tungt. Jo mere omfattende disse elementer er (og det bliver de, jo mindre programmeringskundskab der skal til for at bruge dem), des tungere bliver den resulterende kode.

Gad vide om Vista blev skrevet i sådan et framework? :-)

  • 0
  • 0
Per Hansen

Hvis det ikke producerer kode, hvordan forklarer du så flg.

Når ’amatørerne’ må give op, kan it-professionelle tage over og forbedre på applikationen i almindelig Visual Studio. Slutresultatet kan blive til i enten C# eller Visual Basic.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Der er altid kompromisser i sprogdesign. Hvis man vil lade folk lave brugbare applikationer uden længere træning, bliver man nødt til at indskrænke problemområdet, så mange af de besværlige detaljer kan underforstås.

COBOL indskrænkede problemområdet en del i forhold til f.eks. Algol (deraf navnet "COmmon Business-Oriented Language"), men ikke nok til at man kunne forvente, at utrænede personer kunne lave noget brugbart. Det ændrede sig med regneark -- nu kunne utrænede lave simple, men brugbare, beregninger på computere, og det var nemt gradvist at udvide sit kendskab til sproget. Men regneark er mere indskrænkede i problemområder end COBOL, så hvor COBOL kan bruges til meget store systemer, er regneark uegnede til dette (selv om der er masser af eksempler, hvor folk har forsøgt). Der er også visse typer beregninger, som regneark kun vanskeligt kan udtrykke, og der mangler generelt abstraktions- og modularitetsmekanismer.

Det er naivt at tro, at man kan lave et sprog, der er både egnet til utrænede og til alle slags problemer. Jo mindre træning, man forventer af brugeren, jo mere bliver man nødt til at indskrænke problemområdet.

  • 0
  • 0
Anonym

Jeg ved squ ikke rigtig Torben....
Du kan da ikke seriøst sammenligne programmeringssprog med regneark.

Jo regneark har vundet sine indpas, men der sker det, at enhver lille 'afdeling' laver sine egne små regneark, da man ikke har adgang til aggragerede data - aka centrale oplysninger.

COBOL har været mit metiér gennem mange år, og det har nogle kvaliteter som andre sprog ikke har.

Hvis du kender COBOL, så prøv at erklære følgende:
Fakturatotal PIC S9(12)V9(4)
i dit favoritsprog, og se om det giver anledning til 'rounding errors'.

Hint: I financielle applikationer eksisterer en øreafrundingsfejl gansk simpelt IKKE.

Just my 0.02€

  • 0
  • 0
Jacob Christian Munch-Andersen

Jeg ved squ ikke rigtig Torben....
Du kan da ikke seriøst sammenligne programmeringssprog med regneark.

Regneark kan jo netop en hel masse af det samme som programmeringssprog, og hvis det ikke er nok kan man skrive makroer i et turingkomplet programmeringssprog.

Hvis du kender COBOL, så prøv at erklære følgende:
Fakturatotal PIC S9(12)V9(4)
i dit favoritsprog, og se om det giver anledning til 'rounding errors'.

Hvis du har en pointe kunne det godt være at du skulle forklare hvad det er den linje gør, der er ikke meget debat i at udtrykke sig på et sprog som de fleste ikke forstår.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder

Call to action

»Det kan du selv gøre« kan blive det nye standardsvar fra udviklerne, hvis andre i organisationen kommer og beder om en lille applikation, der skal trække data fra et Microsoft-miljø. Microsoft lancerer nemlig ganske snart det nye værktøj Lightswitch, som skulle være så brugervenligt og pædagogisk,
at selv ikke-udviklere kan smække en applikation sammen. Det skriver it-mediet Digi.no. Lightswitch skal fylde tomrummet mellem decideret programmering i Visual Studio, og funktionerne i Sharepoint, Excel og Access, som de fleste fornuftige mennesker i et firma vil kunne bruge til at få præsenteret og behandlet data med. Når man bruger Lightswitch, får man adgang til en lang række datakilder...