Nyt værktøj afslører den tilgængelige båndbredde i kommunerne

Erhvervsstyrelsen er snart klar med et nyt værktøj, der skal gøre det lettere for blandt andet kommunale it-chefer at gennemskue, hvordan den reelle bredbånds-situation ser ud.

I løbet af marts lancerer Erhvervsstyrelsen en ny kortlægning af bredbånd for fastnet til kommuner og regioner. Dermed får de kommunale efter alt at dømme lettere ved at gennemskue den faktiske båndbredde på fastnet forbindelser. Det fortæller Kit-Magasinet, Kommunernes IT-magasin.

Den hidtidige kortlægning har ifølge magasinet baseret sig på teleselskabernes egne beregninger, der viste, hvad der teknologisk var adgang til i kommunen, men ikke nødvendigvis, hvad kommunerne faktisk kunne købe.

»Vi laver bl.a. den nye bredbåndskortlægning for, at kommunerne kan stille mere præcise krav til teleselskaberne. Hidtil har bredbåndskortlægningen været et bud på, hvad der teknisk var til stede. Med den nye kortlægning vil it-chefen kunne se dækningen for hele kommunen og hvilket selskab der dækker med hvilken teknologi. Det giver også kommunerne et overblik over, hvor der eventuelt mangler dækning, og det kan de stille krav om i et udbud,« siger vicedirektør Katrine Winding, Erhvervsstyrelsen til KIT.

Den nye kortlægning omfatter fastnet bredbånd (kobber, fiber og bredbånd via kabel-tvnettet) og vil vise dækning ned på adresseniveau, men kan også vise dækningen i større områder alt efter kommunens behov.

Kortlægningen bliver en del af servicen tjekditnet.dk, som kan bruges til at tjekke, hvilket selskab der leverer bedst mulig mobil- og internetdækning på en given adresse. Tjekditnet.dk indeholder en indgang målrettet forbrugerne, og en indgang målrettet kommuner og regioner.

Den mobile kortlægning af bredbånd og tale forventer Katrine Winding dog ikke er klar i løbet af næste måned, men dog før sommerferien.

»Det er en vanskelig opgave for mobilselskaberne, fordi de skal levere data på samme måde, så det er muligt for borgere, virksomheder og kommuner at sammenligne dem, og da vi er pionerer, er der ingen andre selskaberne kan lære af,« siger hun til KIT.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Rasmussen

Hej Jan - du henviser til en "gammel" rapport over en generel hastighedskortlægning som formentligt er baseret på teleselskabernes oplysninger. Dette er en online (her og nu) kortlægning baseret på faktiske målinger ikke teleselskabernes egne påstande. Ja det er nok i virkeligheden "først i verden" :-) Jeg er ked af det på dine vegne - I er jo større bedre og rigere til alt i Norge ;-)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere