Nyt uddannelsesforløb hos CFCS kræver intet eksamensbevis: Første hold er udklækket

Manglen på kvalificerede it-medarbejdere har fået Center for Cybersikkerhed til at oprette egen uddannelse.

Center for Cybersikkerhed (CFCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har gennemført sit første cyberakademi.

Det betyder konkret, at 15 unge med flair for it nu kan kalde sig junior-analytikere, og de fleste af dem er nu blevet ansat i efterretningstjenesten. Det oplyser CFCS i en pressemeddelelse.

En af de 15 rekrutter er den såkaldte rekrut 'Dash', der er blevet undervist i emner som datasikkerhed, netværksforståelse og programmering, angrebstyper, angrebsopdagelse, analyser af sikkerhedshændelser og i diverse, relevante tekniske værktøjer.

Alt sammen for at ruste dem til at detektere og håndtere digitale angreb mod samfundsvigtig infrastruktur i Danmark.

Kræver intet eksamensbevis

Akademiet er særligt, da det har været rettet mod unge, som ikke nødvendigvis kunne stille til start med eksamensbevis eller erfaring.

Til gengæld har de båret rundt på evnerne og lysten til en karriere inden for cybersikkerhed, skriver CFCS i meddelelsen.

For Dash var det et stort ønske, der gik i opfyldelse, da han i sommer kom ind på akademiet:

»Det har været en drengedrøm at arbejde for FE. Jeg har altid interesseret mig for it og sikkerhed, og hvis man vil følge med udviklingen, er det hér. Samtidig var jeg ikke fan af at skulle tage en seksårig uddannelse for at komme i gang – det her var en oplagt mulighed for at komme ind,« siger han.

Og der er brug for flere som Dash, understreger CFCS's øverste chef, Thomas Lund-Sørensen:

»Vi står over for en fortsat stigende digital trussel fra ondsindede aktører. Derfor har vi set det som en vigtig opgave at uddanne flere talenter, der kan være med til at beskytte Danmark og den samfundsvigtige infrastruktur mod angreb. Samtidig vil vi gerne bidrage til at opbygge en kapacitet på området – frem for blot at tømme markedet for sikkerhedskompetencer.«

Uddannelsen varer 12 måneder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Nielsen

Nu ved jeg godt, at der nok findes mange dygtige unge mennesker, som ikke har papir på deres kunden.

Men svarer det her alligevel ikke til, at indklade landsoldater, hvor man har brug for special tropper ?

Eller er dette, en måde at forsøge at rekutere dygtige nok mennesker, som forsvaret kan betale inden for reglerne.
Altså et forsøg på "billlig" arbejdskraft, inden de unge får et bevis på deres kunden, som vil betyde at de måske ikke kan/må betales.

Håber da de finde nogle guldkorn, men jeg tror også at de kan blive slemt skuffet
Selv om mange voksen uden udannelse og viden, tror at de unge er experter og supper dygtige, forde de har arbejdet med dimser hele deres liv. Så er mange af "experterne" idag, stadigt dem som kan lidt mere end deres forældre.
Ligesom den edb ansvaligt på en folkeskole i gamle dage, blev rekuteret, som den eneste der kunne formatere en Disk.

Hvis man gerne vil have lidt mere end script kiddie, så vil jeg vente til der var puttet lidt mere viden på. Enten i form af meget mere erfatring, som er guld inden for EDB, eller en uddannelse.

Det sidste kan give en bredre med viden, som man hurtigt kan savne som auto dedakt, Men så er Lønudgiften og lysten til at arbejde for forsvaret jo en også en anden.

Nu vandt Landsoldaten jo det første slag i 1849, på grund af et panisk træk. Men efterfølgen blev der ikke politisk eller militært gjort noget meget, for at ende i en ligende situation.

  • 2
  • 0
Louise Klint

Jeg tror, du har fat i noget dér, Hans Nielsen.

Uddannelsen til junior cyberanalytiker foregår på Cyberakademiet.
Uddannelsen varer 3 måneder.

Jeg kan huske, vi talte om det, her på V2, i foråret.
Havde set link til Forsvarets ”jobopslag” og info herfra:
05.03.19: https://www.dr.dk/nyheder/indland/forsvaret-opretter-cyberakademi-man-be...

Målet med uddannelsen er en ansættelse i et nyoprettet
Cybersituationscenter, som fra 2020 skal være bemandet døgnet rundt, året rundt.
Og for at kunne sikre det, vil man nu i første omgang uddanne
20 junior-analytikere med studiestart 1. august 2019.

Fakta: Cybersituationscenteret
• Cybersituationscenteret er oprettet som en del af
Forsvarsforliget for perioden 2018 til 2023.
• Centeret har til opgave at opbygge et nationalt cybersituationsbillede i tæt samarbejde med offentlige myndigheder, forsvaret og virksomheder,
herunder i de seks samfundsvigtige sektorer: Tele, energi, transport, sundhed, søfart og finans.
• Derudover har centeret til opgave at opdage cybertrusler mod virksomheder og myndigheder.
Kilde: Forsvarets Efterretningstjeneste

Det virker på mig til, at her er fokus på det finansielle.
Teenagere og ufaglærte er nok billigere i drift, end fx en overenskomstmæssig løn til en OberstMajorGeneral, med 30 års anciennitet, ud på de sene nattetimer?

  • 0
  • 0
Henrik Størner

Jeg synes faktisk det er positivt at Forsvaret gør noget praktisk og uddanner nogle unge mennesker til at løse den opgave, de mangler folk til. IT-branchen (og i særdeleshed cybersikkerhed) skriger efter dygtige medarbejdere, men det virker ikke som om de selv vil sørge for uddannelse eller opkvalificering.

CfCS's Peter Knøster havde et indlæg på Driving IT konferencen for nylig netop om denne uddannelse. Kandidaterne blev optaget i december sidste år og er åbenbart nu færdige, så det er et lille års uddannelse. Der er tid nok til at blive rimeligt kompetent på it-sikkerhed.

At de så på et tidspunkt kommer til at vælge mellem æren ved at arbejde for fædrelandet og den usle mammon ude i det private - tja, det kommer vi i it-branchen jo bare til at nyde godt af. Når vi nu ikke selv gider ...

  • 6
  • 0
Louise Klint

Måske drejer det sig om den nye Cyberværnepligt?
Den kan vare op til 12 måneder.

20.04.19: https://politiken.dk/indland/art7152643/Forsvarsminister-s%C3%A6tter-nye...
https://politiken.dk/indland/art7152732/Plan%C3%B8konomi-og-militariseri...
(Artiklerne er abonnementsbeskyttet, men man kan se oversigt over uddannelsen i faktaboks).

Der er lidt at holde styr på.
Den uddannelse, artiklen omtaler, er til ”junior cyberanalytiker”.
Den varer 3 måneder og startede 1. august.
De første er netop færdiguddannet.
(Er lidt i tvivl om, FE selv har skrevet forkert, når de samtidig skriver 15(?) uger, som ikke redegøres nærmere for).

05.03.19: https://fe-ddis.dk/Nyheder/nyhedsarkiv/2019/Pages/CenterforCybersikkerhe...

Uddannelsen vil være modulopbygget over 12 uger,
hvor grundmodulet vil indeholde undervisning i blandt andet datasikkerhed, netværksforståelse og programmering,
mens undervisningen i modul 1 vil gå i dybden med angrebstyper, angrebsopdagelse, analyser af sikkerhedshændelser og brug af relevante tekniske værktøjer.
Efter 15 ugers uddannelse vil omkring 10 kandidater blive tilbudt et job i Cybersituationscenteret, hvor de vil indgå som junior cyberanalytikere og dermed blive del af det hold, som først opdager angreb mod dansk kritisk infrastruktur.

Uddannelsen begynder 1. august 2019.
Der er planlagt minimum to uddannelsesforløb –
et i 2019 og et i 2020.
Målgruppen er it-interesserede, som kan lide at arbejde med computer og skærm, og som måske er introduceret til - eller har til gode at lære - basal viden om cybersikkerhed.
Uddannelsen er lønnet, og undervisningen foregår fuld tid
fra mandag til fredag i Københavnsområdet.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere