Nyt Systematic-system planlagde hjemmesygepleje hos død patient

Ikke bare i Aarhus, men også i Odsherred Kommune er der alvorlige problemer med et system med elektroniske omsorgsjournaler. Det har bl.a. medført manglende medicinering.

Opdateret med kommentar fra Systematic. Et nyt system fra Systematic med elektroniske omsorgsjournaler (EOJ) i Odsherred Kommune er ifølge kommunen årsag til, at en borger ikke fik startet antibiotikabehandling til tiden, og desuden at en sygeplejeleder ikke blev orienteret om, at der har været nogle livstruende situationer.

Desuden har systemet, kaldet Columna Cura, planlagt besøg hos en borger, der har været død i to år, fortæller TV 2 Øst.

De mange it-problemer skaber stor frustration hos hjemmesygeplejerskerne i det nordvestlige Sjælland og får dem til at sove dårligt om natten:

»Vi tager det dybt alvorligt, at de er i den her situation, og vi sætter nu himmel og jord i bevægelse,« oplyser Gitte Løvgren, der er kommunaldirektør i Odsherred Kommune og ansvarlig for omsorg og sundhed, til TV 2 Øst.

Hun understreger, at systemet virker, men at der er områder, hvor det ikke er optimalt.

Version2 har tidligere omtalt ret store problemer med samme EOJ-system i Aarhus Kommune.

Systemet blev i det østjyske sat i drift over et halvt år forsinket i efteråret og var - da det endelig kom i drift - årsag til »kaos« og en pukkel af sager med borgernes anmodning om hjemmepleje eller hjemmehjælp, som ikke blev behandlet rettidigt.

Læs også: Kaos med ny Systematic-it i Aarhus: Ældre må vente unødigt længe på hjemmepleje

Flere sygeplejersker i Odsherred fortæller til medierne, at informationer, der tidligere var gemt i journalsystemet, ikke længere kan hentes frem.

Ifølge mediet sn.dk bliver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) nu inddraget i sagen fra Odsherred Kommune.

Ministeren skal svare på, om hun mener, det er betryggende at sende patienter hjem fra hospital til en kommune, som ikke har styr på, hvilken medicin borgeren skal have. Problemet er, at oplysninger om medicinering ifølge hjemmesygeplejerskerne forsvinder i Columna Cura.

Ministeren skal også svare på, hvor mange utilsigtede hændelser der er rapporteret generelt i forhold til Columna Cura fra Systematic, som anvendes i flere kommuner - ud over Odsherred også i 13 kommuner i hovedstadsområdet samt i Aarhus Kommune.

Anders Goul Nielsen, der er Group Senior Vice President hos Systematic har sendt følgende kommentar til Version2:

»Vi er naturligvis i tæt og løbende dialog med vores kunder både under og efter implementeringen af vores løsninger og bistår dem med al den hjælp, de ønsker fra vores side. Særligt når der som her også er tale om at indføre og implementere en ny arbejdsmetode som Fællessprog-III, der har en væsentlig påvirkning af arbejdsgange og registreringspraksis for mange medarbejdere.«

»Vi har et godt og tæt samarbejde med Odsherred Kommune om, hvordan vi bedst bistår dem i den aktuelle sag - både med undervisning og teknisk assistance, så sundhedspersonalet oplever it-systemet som et hjælpende værktøj, og borgere oplever en god og sikker service fra kommunens medarbejdere.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017