Nyt system til ejendomsvurdering skal i brug 1. januar: Medarbejderne aner intet om det

Illustration: Skatteministeriet
Nye vurderinger af Danmarks 1,7 millioner ejerboliger skulle have været gennemført i sidste måned. Men ansatte i Vurderingsstyrelsen ved stadigvæk ikke, hvordan it-systemet til vurderingerne kommer til at fungere.

Medarbejderne i Vurderingsstyrelsen ved ikke, hvordan de skal bruge det nye system til ejendomsvurderinger, der skal i brug fra 1. januar 2019.

Det skriver Politiken.

Det nye system skal bruges til at foretage nye og retvisende vurderinger af danske ejerboliger, men ifølge en mail fra Vurderingsstyrelsen til en bekymret borger, har styrelsen på nuværende tidspunkt ingen anelse om, hvordan det kommer til at foregå i praksis.

»Et nyt vurderingssystem skal træde i kraft i 2019. Hvad dette indebærer, er Vurderingsstyrelsen ikke vidende om,« hedder det i en mail fra styrelsen til den sjællandske boligejer.

Læs også: Nyt ejendomsvurderingssystem: Regeringen vil masse-samkøre registre om danskernes hjem

Boligejeren ville gerne vide, hvordan man kommer til at foretage vurderinger med det nye system, men den nye model er stadig under udvikling, og derfor kunne styrelsen ikke hjælpe ham.

Man kan dog udlede af mailen, at Vurderingsstyrelsen pt ikke er forberedt på at gennemføre vurderinger fra starten af det nye år.

»Vurderingsstyrelsen har ikke modtaget administrationsgrundlag, lovfortolkninger m.m. fra Skatteministeriet, der kan danne grundlag for en ejendomsvurdering ved den ordinære vurdering pr. 1 januar 2019. Vurderingsstyrelsen har ikke kendskab til det nye vurderingssystem (med væsentlige ændringer), som træder i kraft ved den ordinære vurdering pr. 1.januar 2019. Vurderingsstyrelsen har hverken regneark, vejledninger eller andet til vurderingen pr. 1. januar 2019.«

Læs også: Hård kritik fra Rigsrevisionen: For ringe styring i Skatteministeriet af nyt stort it-system

Ifølge en vurdering fra Skatteministeriet fra 2016 koster det nye vurderingssystem 840 millioner kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Gert G. Larsen

HVORDAN kan et IT-system koste så meget????
Er det bare noget helt revolutionerende smart og vildt, som selv kan vurdere hvadsomhelst fra nu af og til evig tid? Med en sikkerhed og performance som aldrig før set?

....eller er det bare et tilpasset standardsystem og lidt kode, og en konsulentbiks der endnu engang har malket de offentlige kasser?

Jesper Frimann

Det kan vist ikke gøre det...

Der er vel at mærke ikke tale om et lille projekt. Ifølge beretningen fra Rigsrevisionen har Skatteministeriet oplyst, at der samlet set er bevilget næsten 1,2 mia. kr. til udviklingen af det samlede nye ejendomsvurderingssystem frem til 2020.

Fra https://www.version2.dk/artikel/skarp-kritik-rigsrevisionen-skatteminist...

Og hvis vi går længere tilbage var prisen vist en anden...

Det nye it-system er budgetteret til at koste 96 millioner kroner. Det skal være fuldt indfaset i 2019

https://www.computerworld.dk/art/234956/efter-efi-skatteministeriet-kast...

Måske ville det være billigere bare at købe 1.7 millioner kopper kaffe hvert år, til nogle af alle de gode ejendomsmæglere, der glædeligt vurderer din bolig for... en kop kaffe.
// Jesper

Tobias Tobiasen

Naturligvis kan man ikke lave et program der præcist kan vurdere alle boliger i Danmark. Mon ikke det er den reelle grund til det ikke er færdigt?
Uanset hvilket program der skrives så vil der være mange der får en for høj vurdering og dermed betaler for meget og derfor vil de klage over vurderingen.

Bo S. Mortensen

Udviklings- ogf forenklingsstyrelsen er i gang med at rekruttere til det team der skal bygge systemet, og "i løbet af 2019" er mere realistisk end 1. januar. Datoen skal nok forstås som, at de nye vurderinger (og deraf følgende ejd.skat) kommer til at gælde med tilbagevirkedende kraft - når og hvis systemet så kommer i en fungerende version i 2019.

Projektlederstilling (lukket for ansøgninger):
http://www.jobindexarkiv.dk/cgi/showarchive.cgi?tid=h822314

Modeludviklere / data scientists:
https://www.it-jobbank.dk/jobannonce/306558/modeludviklere-data-scientis...

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize