Nyt studie ranglister browser-privacy: Brave ligger i toppen, og Edge skraber bunden

Et nyt studie har set nærmere på privacy-implikationerne i en række af de mest populære browsere. Resultatet er skidt for Microsoft Edge.

Hvis du bruger Microsofts Edge-browser, bruger du den browser, der i et nyt studie har fået den laveste privacy-bedømmelse.

Det skriver Arstechnica.

Studiet, der er blevet lavet på Dublin Universitet, analyserer og rangerer browserne efter, hvor gode de er i forhold til at sikre brugernes privacy.

Studiet fokuserer på, hvilken data der bliver sendt fra browseren, når brugeren surfer på internettet, herunder både unikke identifikationer og de skrevne URL’er (typed URL).

Læs også: Privat surfing på vej i Firefox: Planer om knap som åbner for Tor-tilstand

Det er altså data, der over tid kan være med til at identificere, hvem der bruger en given browser.

Resultatet er, at studiet har inddelt browserne i tre kategorier – god, mellem og dårlig.

I den gode ende finder man Brave, mens der i midten findes Chrome, Firefox og Safari. I bunden ligger den russiskudviklede Yandex og Edge.

Browserdata afgør score

De to browsere med lavest score er endt dér, fordi de sender hardwarespecifik identifikation, der er unikke sekvenser, som også kan linke apps, der kører samtidig.

Edge sender data til en Microsoft-server, self.events.data.microsoft.com, og Yandex indsamler en kryptografisk hash.

Læs også: Fra pornosøgninger til Facebook-vaner: Gratis antivirusprogram afsløret i at sælge kunders browserdata

De tre browsere i den mellemste kategori indsamler data, der skal hjælpe med ’autocomplete’, som foreslår URL’er, når brugeren taster i URL-feltet.

I studiet er Chrome version 80.0.3987.87, Firefox 73.0, Brave 1.3.115, Safari 13.0.3, Edge 80.0.361.48 og Yandex 20.2.0.1145 brugt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Martin Dahl

fordi de sender hardwarespecifik identifikation

Formålet med cookielovgivningen er at sikre, at den besøgende giver samtykke til, at browseren lagrer delvist henførbar identifikation på den den besøgende i den pågældende browserinstans.

Dette formål er komplet ligegyldigt, hvis der etableres andre og mere robuste identifikationer, hvis virke er ligesom eller vildere end cookies.

At Microsoft vælger at bage dette ind i deres browser, er kun et udtryk for at de ikke ønsker at respektere ånden i Cookie lovgivningen, og at de igen tilsidesætter brugernes vigtigste interesser.

Det burde være årsag nok til ikke at overveje at benytte Edge. Nogenside.

  • 9
  • 0
#3 Simon Mikkelsen

Mine yndlinge, Firefox Focus og Ecosia er slet ikke nævnt. Det handler åbenbart ikke om at finde den mest privacy-venlige browser men om hvem af de store der er giver mest privacy - hvilket ikke giver så meget mening for os brugere.

  • 9
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere