Nyt studie knytter actionspil til bedre kognitiv funktion

Et nyt studie viser, at actionspillere på ekspertniveau har større kognitive evner end spillere på amatørniveau.

Et studie har fundet sammenhæng mellem bedre evner i actionspil og forbedret kognitiv funktion.

Det skriver Iflscience.

Actionspil kan i denne sammenhæng være eksempelvis racerspil eller kampspil, og forskerne har udført MRI-scanninger på 27 ekspertspillere og 30 amatørspillere, og scanningerne har fokuseret på områder i hjernen, der er kædet sammen med motoriske evner, kognitiv funktion og sansning.

Læs også: Gamere tager deres spilunivers med i drømmene

Studierne viste kort fortalt, at ekspertspillerne havde bedre forbundne hjerne end amatørerne. Specielt i den venstre hjernehalvdel, der er knyttet sammen med blandt andet logik og objektiv tænkning.

Ekspertspillerne havde også mere såkaldt grå substans, der bearbejder informationer i hjernen, hvilket i princippet betyder, at de kan bearbejde data hurtigere.

Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Søren Harder

Det lyder som en omgang pseudovidenskab. Hvad mener de egentlig med 'kognitive funktioner' og hvorfor undersøger de dem ikke direkte i stedet for gennem MRI-scanninger (som vist er fuldstændig ubrugelige, de må mene fMRI-scanninger)? At man udråber venstre hjernehalvdel til den 'objektive' viser vist at man højst har læst 10 farverigt illustrerede sider om neurologi. Det er lidt underligt at tale om forbedrede sensoriske og motoriske evner, som primært er i den venstre hjernehalvdel. Og hvis man taler om 'bedre forbundne hjerne' viser det også en manglende indsigt i neurologi (og dansk grammatik).

  • 0
  • 0
Dennis Skovborg Jørgensen

Det lyder som en omgang pseudovidenskab.

Ja havde artiklen dog bare sluttet af med et link til den videnskabelige artikel. Hvis den nu var udgivet i (for eksempel) Nature, så måtte man jo nok regne med at dine bekymringer var grundløse. Eller du kunne som minimum have undersøgt nærmere.

På den anden side, så kunne du jo have risikeret at have postet et lidt malplaceret og tosset indlæg, hvis der rent faktisk var sådan et link, og du ikke havde fulgt det.

  • 1
  • 0
Rikke Simonsen

Kunne godt tænke mig at vide om det var spillerne på ekspertniveau der var nået dertil pga bedre kognitive evner - eller om de havde opnået bedre kognitive evner ved at spille sig op på højt niveau.

Med den smule viden jeg har om hjernen, så kan man ihvertfald udlede så meget om en øget mængde grå masse - at "kablerne" i hjernen er bedre isoleret - og det plejer at være en rigtig god ting for de signaler der skal sendes - som kan sendes hurtigere og mere præcist. Så mon ikke blot det er det undersøgelsen har fastslået? Øget grå masse?

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere