Nyt statsadvokatur skal sætte ind mod it-kriminalitet

30. december 2021 kl. 10:451
Nyt statsadvokatur skal sætte ind mod it-kriminalitet
Illustration: MI Grafik.
Den nye statsadvokatur skal styrke kampen mod den alvorlige økonomiske, organiserede og it-relaterede kriminalitet sammen med politi og anklagere i den nye National enhed for Særlig Kriminalitet, NSK.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

En ny statsadvokatur, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, erstatter fra 1. januar 2022 Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK). Det skriver anklagemyndigheden i en pressemeddelelse.

Oprettelse af Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet blev besluttet i forbindelse med det seneste forlig om politi og anklagemyndighedens økonomi. En vigtig opgave for statsadvokaturen bliver at samarbejde med NSK i store og komplekse straffesager om økonomisk og organiseret kriminalitet. Herudover skal statsadvokaturen blandt andet føre tilsyn med straffesagsbehandlingen i NSK og føre ankesager af høj kompleksitet i landsretterne.

Jens-Christian Bülow skal stå i spidsen for statsadvokaturen. Han tiltrådte i august 2021 som statsadvokat hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) og har sideløbende arbejdet med opbygningen af den nye statsadvokatur, lyder det i pressemeddelelsen.

»Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet er en del af den oprustning, der sker mod bandekriminalitet, organiseret narkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvask, skatteunddragelse, menneskehandel og andre samfundsundergravende kriminalitetsformer, der er i vækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De udgør en trussel både mod den tillid, vores samfund bygger på, og vores generelle retsfølelse. Det stiller store krav til vores evne til at retsforfølge dem, der sætter sig selv over fælleskabet, og det glæder vi i statsadvokaturen os til at arbejde med bekæmpelsen af,« siger Jens-Christian Bülow i pressemeddelelsen.

Ledelsen i Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet kommer ud over Jens-Christian Bülow til at bestå af Kristian Kirk Petersen og Malene Stage Christensen, der er ansat som vicestatsadvokater, og Jakob Gøtze Pedersen, der bliver leder af ledelsessekretariatet.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet vil få 34 medarbejdere og får adresse i Kampmannsgade i København i SØIKs gamle lokaler.

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. december 2021 kl. 23:46

Dem de har sat på er nogle hårde hunde, Kristian Kirk Petersen er i hvert fald en af dem som altid får de sværeste sager. Hvorfor han kun er "vice" undrer mig.....