Hacktivistgrupperingen Anonymous har flere gange taget ansvaret for DDoS-angreb mod forskellige mål. Men nu viser afsløringer fra whistlebloweren Edward Snowden, at Anonymous selv har været et mål for samme type angreb. Gerningsmændene skal findes i det britiske embedsværk, skriver amerikanske NBC.
For ifølge de lækkede dokumenter er det den britiske sikkerhedstjeneste GCHQ - Britain’s Government Communications Headquarters - der angiveligt har udsat flere IRC-chatrum for DDoS-angreb. Samtidig skulle sikkerhedstjenesten have inficeret flere maskiner med malware for at afsløre hacktivisternes identitet.
Dette skulle efter sigende have ført til, at briterne kunne dømme en hacker for at stjæle data fra betalingstjenesten PayPal, mens de i en anden sag kunne identificere hacktivister, der angreb statslige hjemmesider.
De lækkede dokumenter stammer fra NSA, skriver NBC og tilføjer, at briterne ligefrem pralede med metoderne, da de præsenterede DDoS-angrebene for den amerikanske sikkerhedstjeneste. Missionen med DDoS-angrebene blev af briterne kaldt Rolling Thunder. Ifølge briterne, skræmte det 80 procent af personerne i chatrummene væk.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.