Nyt sammenklappeligt tastatur gør din smartphone til en fuld computer

Et tastatur, der kan foldes til at fylde som et kortspil, kan gøre en smart telefon mange gange mere brugbar. Prisen bliver 99 dollars.

Egentligt kan dagens potente smartphones det meste, som man ellers bruger en bærbar computer til. Men for mange er der en alvorlig barriere: Nemlig at få pølsefingrene til at ramme de rigtige bogstaver på den lille, trykfølsomme skærm.

Det problem har firmaet Cervantes Mobile forsøgt at løse, og resultatet er et sammenklappeligt tastatur, der har fået navnet Jorno. Det er 15 procent mindre end et normalt et af slagsen i udfoldet tilstand, og kan krympes til en lille lommevenlig boks med omtrent samme mål som et - kvadratisk - spil kort. Det skriver Cnet.com.

Med en lille holder til telefonen og en bluetooth-forbindelse kan tastaturet bruges med stort set alle smartphones på markedet i dag, lover firmaet bag.

Prisen bliver 99 dollars, omkring 600 kroner, og tastaturet skulle gerne komme på markedet ikke alt for længe efter nytår.

Målene er 9 x 9 x 2 centimeter sammenfoldet, og 22 x 9 x 1 centimeter udfoldet. Vægten bliver på omkring 200 gram, eller dobbelt så meget som en typisk telefon.

Et indbygget, genopladeligt batteri sørger for strøm til bluetooth-forbindelsen. Ifølge producenten vil én opladning række en måneds tid ved normalt brug, hvad det så end er sat til.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Nicholai Hansen

nope, men de havde cirka de samme dimensioner når de var foldet sammen 8,9 x 12,7 x 2,2 cm.

kommunikationen foregik igennem en seriel port i holderen, at det har taget andre virksomheder 10 år at skifte fra en seriel port til Bluetooth, er en nyhed der hører til i en skammekrog og ikke på en forside.

Log ind eller Opret konto for at kommentere