Nyt register skal sikre danskerne mod identitetstyveri med spærring af cpr-nummer

Illustration: leowolfert/Bigstock
Rigspolitiet er på vej med et nyt register, som skal give danskerne mulighed for at spærre deres cpr-nummer, hvis det er blevet stjålet.

Det skal være sværere at begå identitetstyveri i Danmark takket være et nyt register, som Rigspolitiet forventer at lancere inden udgangen af 2015. Det skriver Jyllands-Posten.

Registret skal give eksempelvis butikker mulighed for at slå et cpr-nummer op og på den måde se, om det er meldt stjålet, før de giver kredit.

»Hvis det lykkes, får gerningsmændene ikke ret mange penge ud af identitetstyveri. På den måde forestiller vi os, at vi kan få kvalt denne her type forbrydelse,« siger centerchef Kim Aarenstrup fra Rigspolitiets Cyber Crime Center til Jyllands-Posten.

Registret vil få navnet 'Stop-id-tyven'.

Samtidig med debatten om identitetstyveri i Danmark, så har der også kørt en debat om brugen af cpr-nummeret til autentificering, altså at bekræfte en persons identitet. Selvom cpr-nummeret har en særlig beskyttelse ifølge persondataloven, så optræder nummeret i så mange sammenhænge, at det ikke kan regnes for en tilstrækkelig fortrolig oplysning til autentificering, lyder kritikken.

Læs også: Overblik: Er det slut med det 'hemmelige' cpr-nummer?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (19)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Allan Vestergaard

Det lader ikke til at være et lovkrav at benytte registeret, så de firmaer som opretter kredit uden autentifikation af kunden, kan blot fortsætte med den praksis.

Yderligere er registeret jo først aktivt efter, at en person har opdaget identitetstyveriet og har registreret sig. Det forekommer mig at være lidt sent.

Men, da jeg, jf. dr.dk's artikel, får en kode jeg selv kan anvende, hvis jeg f.eks. ønsker at tegne kredit online, er det jo oplagt, at jeg registrerer mig selv inden uheldet er ude.

Ja, i princippet kunne rigspolitiet jo gøre os alle den tjenesete og oprette os samlet på én gang.

På den måde skal vi angive en kode hver gang vi ønsker at oprette en kredit online. Man kunne jo foreslå at det blev tænkt sammen med NemId, så man blot kunne benytte den.

Så får vi en løsning hvor vi alle skal finde papkortet frem hvis vi ønsker at oprette kredit online, men til gengæld er det vanskeligere at oprette kredit i andres navn.

Da alle borgere så vil være oprettet i registeret og der ikke var behov for kodeord, kunne man helt spare registeret væk, og blot lade firmaer benytte NemId til at sikre at kunden er den han udgiver sig for.

Nu vel...det gælder jo stadig kun de firmaer som ønsker denne praksis. For firmaer som ønsker oprette kredit uden autentifikation, blot med et cpr-nummer, er denne mulighed stadig åben.

Knud Jensen

Jeg antager at nogle butikker kan have endog rigtigt travlt på en god dag, så hvor mange opslag af CPR tillader dette system på en dag?

For umiddelbart lyder det jo som en ganske fint sted at sætte en PC til at lede efter brugbare CPR-numre. Er det lavet bare nogenlunde "brugervenligt" så er der 3 mulige beskeder: "CPR-nr. er spærret", "CPR-nr. er ikke spærret" og "CPR-nr. er ugyldigt".

Det kunne godt åbne for en meget uheldig mulighed for misbrug. Med mindre man tænker denne problemstilling ind i projektet allerede nu.

Allan S. Hansen

For at løse et problem i brugen af CPR, så indfører vi blot endnu et register, fordi det er den eneste "løsning" det offentlige kender til.

"Vi har problemer med det her register"
"Okay, lad os lave et ekstra der kan registrere det første".

Så når "Stop-Id-tyven" ikke virker, skal vi så lave et tredje register der kan registrere og stoppe misbrug af "Stop-Id-tyven" opslag.

Og 10:1 på at der ikke er tænkt misbrug af dette register, så nu vil vi se adskillige spærede CPR numre der reelt ikke er spærret samtidigt med at folk stadig får misbrugt deres åbne CPR numre.

Jens loggo

Man kan ikke stjæle et CPR nummer.

Det eneste problem med CPR nummeret, er at nogle godtager det som verifikation af identitet, og det burde udelukkende være deres problem og ikke borgerens, hvis det giver problemer.

Morten Rasmussen

Det er muligt at CPR-numre var en god idé før data-tidsalderen, men nu er det et defekt design som for længst er overhalet af udviklingen.

Det er givetvis fornuftigt nok at introducere en blokeringsmekanisme i den eksisterende arkitektur (det er nemt og hurtigt at introducere, og løser et akut problem her og nu for de stakkels mennesker som har været udsat for identitetstyveri). Imidlertid er det jo netop blot en lappeløsning, som jo på sigt bør erstattes af en egentlig autentificeringsmekanisme (NemID ligger jo lige til højrebenet).

I denne forbindelse er det klart at man nok bør se på svagheden i NemID-arkitekturen (single point of failure), da et NemID-nedbrud kan betyde at hele det danske samfund øjeblikkeligt sættes i stå. Derfor bør man nok overveje en distribueret løsning.

Christian Nobel

Det er muligt at CPR-numre var en god idé før data-tidsalderen, men nu er det et defekt design som for længst er overhalet af udviklingen.

CPR nummeret er at sidestille med en pointer, og bør ikke tillægges højere værdi end det - problemet er som mange andre også har været inde på, at nogen (f.eks. politikere) anser denne pointer som værende den hellige gral.

Jens Hørlück

Det ville hjælpe, hvis der blev indført omvendt bevisbyrde i den type sager.
Så skal virksomheder bevise, at de har gjort alt hvad de kunne for at sikre en persons identitet.
I dag er det ofte den skadelidte, der skal bevise, at huan IKKE har købt som virksomheden påstår.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder