Nyt råd skal hjælpe danske virksomheder med it-sikkerhed

Et nyt virksomhedsråd skal hjælpe danske virksomheder med it-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har i dag nedsat et råd, der skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan styrke it-sikkerheden i danske virksomheder. Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed, som det kaldes, udgøres af 13 medlemmer med forskellig faglig baggrund i relation til it-sikkerhed i erhvervslivet.

Af en pressemeddelelse fra Erhvervs- og vækstministeriet fremgår det, at danske virksomheder i stigende grad udsættes for it-kriminalitet.

Virksomhedsrådet skal ifølge meddelelsen se på, hvordan høj it-sikkerhed, ansvarlig dataudnyttelse og datahåndtering kan blive konkurrenceparametre for danske virksomheder.

Rådets formand er it-direktør i JP/Politikens Hus, Per Palmkvist Knudsen.

»IT-sikkerhed og ansvarlig datahåndtering skal helt ind i kernen af de danske virksomheder, også de små, og være én af ledelsernes topprioriteter. Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed skaber en helt ny mulighed for at få virksomhedernes ønsker og forslag til, hvordan dette bedst opnås,« udtaler han ifølge pressemeddelelsen.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen udtaler i samme meddelelse:

»Dansk erhvervsliv er i disse år i gang med en digital omstilling, hvor større og større dele af forretningen bliver digital. Hvis vi skal realisere Danmarks digitale vækstpotentiale, er det afgørende, at IT-sikkerheden og håndteringen af data styrkes – særligt i de små- og mellemstore virksomheder. Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed skal give konkrete anbefalinger til at skabe bedre digital tillid og sikkerhed.«

Medlemmerne af Virksomhedsrådet for IT-sikkerhed er:

  • Per Palmkvist Knudsen (formand) IT-direktør i JP/Politikens Hus
  • Ann Harkjær Frederiksen, økonomichef i Svend Frederiksen Maskinfabrik
  • Annette Falberg, branchedirektør i DI Handel
  • Charlotte Petersen, Director, Cyber Risk Services, Deloitte
  • Claus Bak Petersen, CEO hos Auditdata
  • Ingrid Colding-Jørgensen, IT–sikkerhedsspecialist
  • Jacob Herbst, Chief Technical Officer (CTO) hos Dubex A/S
  • Lars Neupart, Director KMD
  • Louise Caroline Mogensen, Vicedirektør i Finansrådet
  • Marianne Dahl Steensen, Adm. dir. i Microsoft Danmark
  • Max Gersvang Sørensen, Data Protection Officer (DPO) i LEGO
  • Merete Søby, Adm. dir. hos Hitatchi Data Systems Denmark
  • Rasmus Theede, Formand for Rådet for Digital Sikkerhed

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (0)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017

Welcome to Free course to learn about the combined power of Alteryx and Qlik!

Affecto invites to a free course, where we want to share our knowledge of this self-service analysis platform together with the power of Qlik.
20. apr 2017

Robotics Process Automation (RPA) changes the way organizations think about and perform work at a reduced cost, higher efficiency and greater productivity

Join us for this exiting seminar, which Affecto hosts with our business partner SmartRPA May 3rd, 2017 at 13.00 in Copenhagen.
30. mar 2017