Nyt plugin forhindrer Windows 10 opgradering

Foto: Ultimate Outsider
Undergrundsudviklere tilbyder gratis plugin, der beskytter din Windows maskine mod - Windows.

Efter flere tilfælde, hvor brugere ufrivilligt har fået opdateret deres Windows 7 og 8 .1 maskiner til Windows 10, har folkene bag bloggen Ultimate Outsider udviklet et plugin, der forhindrer Microsoft i at tvinge Windows 10 opgraderingen ned på din maskine.

Læs også: Tusindvis af Windows 7 maskiner tvangsopgraderet

Ultimate Outsider kalder deres plugin for GWX Control Panel og lover, at det, udover at fjerne de tilbagevendende reklamer for Windows 10 på proceslinjen, vil beskytte din PC mod at hente og installer Windows 10 automatisk. Pluginnet vil også fjerner eksisterende installations filer og forhindre nye forsøg fra Microsoft på uønsket opgradering.

Du kan downloade GWX Control Panelet her og læse Ultimate Outsider beskrivelse af, hvordan det virker.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (7)

Simon Sørensen

Min gamle mor var blandt de stakkels brugere, som blev tvangsopgraderet for et par uger siden. Jeg har ellers forsøgt at beskytte hende mod det, for nu kan hun naturligvis ikke finde noget som helst på sin PC, og jeg er tvangsindkaldt som fast supporter.

Gennem meget omhyggelig adfærd er det indtil videre lykkedes mig at forblive på Windows 7 på min egen PC, men jeg bliver mere og mere nervøs for, om Microsoft en dag finder på at overtrumfe ethvert forsøg på fri vilje og tvinger installationen igennem.

Jeg downloader og installerer GWX Control Panel i dag. Skal nok dele eventuelle erfaringer herinde.

Ebbe Hansen

Jeg har gennem de seneste 3-4 måneder brugt gwx control panel jævnligt, og har udelukkende gode erfaringer med programmet. Både på windows 7 og windows 8 maskiner.
Ikke alene fjerner programmet den irriterende popop om windows 10. Den ændrer også på indstillingerne for windows update, aå wuau ikke længere kan opgradere operativsystemet.
Desuden kan programmet rydde de mapper, hvor windows update forhåndshenter windows 10 installationsfiler.

Finn Rasmussen

Jeg har monteret en ekstra harddisk indeholdende en klon af Windows 7 og opgraderet den til Windows 10. Valg af Windows-version i bootmeny i traditionel bios.
Så var der god tid til at finde nye drivere til al den gamle hardware, som pludselig ikke virkede mere. Nu virker det meste.
Jeg vælger manuelt opdateringer til Windows 7 for at undgå opgradering på denne disk. Skulle der ske en "smutter", overskriver jeg disken med et image og får en ny chance for at bevare min elskede Windows 7 indtil udløbsdatoen.

Henrik Eriksen

MS holder vel op med at lave opdateringer til Win7, 8 og 8.1, og så er man nødt til at have 10'eren for ikke at ens maskine skal være fuld af sikkerhedshuller?

I øvrigt virker det som om det her er 'sidste gang'. Der kommer ikke flere versioner af Windows, de vil bare vedligeholde på den her...sådan som jeg har forstået det...!

Så hvorfor ikke få det overstået?

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer