Nyt patientregister presser regioner: »Det er så kritisk, som det kan blive uden at knække«

28. juni 2018 kl. 05:112
Nyt patientregister presser regioner: »Det er så kritisk, som det kan blive uden at knække«
Illustration: Das Büro.
Nye versioner af både Sundhedsplatformen og Landspatientregisteret går i luften samtidig. Det presser regionerne, der skal lave nye arbejdsgange til et system, som ikke er færdigudviklet endnu.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Tredje november 2018 klokken 03:00 er et presset tidspunkt i offentlig dansk sundheds-it.

Den nye version af Landspatientregisteret (LPR3) går i luften, og dermed ændres hele den måde, regionerne indberetter data til staten om aktivitet på hospitalerne.

Helt overordnet går man fra en “aktivitetsbaseret” til en “forløbsbaseret” registrering, og det betyder, at regionerne skal etablere nye arbejdsgange for både det administrative og kliniske personale, sørge for digital understøttelse af de nye arbejdsgange, og endelig sikre at systemerne spiller sammen med LPR3.

»Vi er pressede. Helt vildt pressede. Det er faktisk så presset, som det kan blive, uden at knække. Og det er en del af præmissen for at køre dette her projekt med den bagkant, man har. Det kommer ikke som en overraskelse,« siger Klaus Larsen, der er it-direktør i Region Nordjylland, til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er kritisk for regionerne at kunne indberette til det nye Landspatientregister, fordi registeret blandt andet danner grundlag for økonomisk afregning mellem regioner og staten, regioner og kommuner og regionerne imellem.

LPR3 stadig under udvikling

Projektet besværliggøres yderligere af, at Sundhedsdatastyrelsen og leverandøren, DXC, stadigvæk er i gang med at udvikle LPR3. Derfor kan der konstant opstå ændringer, som regionerne er nødt til at reagere på.

»Det er hyperkomplekst, og det er umådeligt svært løbende at skulle forholde sig til forandringer og ikke have et faktagrundlag fra starten. Det gør det rigtig svært at matche forventninger og krav. Men sådan er præmissen,« siger Klaus Larsen.

I Region Nordjylland er arbejdsdelingen, at regionen først lægger sig fast på, hvordan man kan etablere nye arbejdsgange, der imødekommer den nye måde at indberette data på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derefter udvikler EPJ-leverandøren, der i Region Nordjylland hedder CGI, den digitale understøttelse, og så tester og implementerer region og leverandør sammen til sidst.

Og håber, at det virker sammen med det nye system fra Sundhedsdatastyrelsen. Der altså ikke er færdigt endnu.

»Det er ikke et patientkritisk system, men det er administrativt kritisk. Så det med at lave det korrekt, teste at det virker og efterfølgende også være i stand til at rette fejl. Det er en ret stor it-opgave,« siger Klaus Larsen.

Ny version af Sundhedsplatformen forsinket

I Region Hovedstaden og Region Sjælland er projektet om muligt endnu større.

LPR3 går i luften samtidig med den nye version af Sundhedsplatformen, der skal tilpasses, så den kan indberette til LPR3.

I den seneste afrapportering om Sundhedsplatformen til Regionsrådet i Region H kan man læse, at projektet er forsinket i begge de to regioner, der bruger Sundhedsplatformen.

»Det er et omfattende projekt, og det, tror jeg, det er for alle regioner. Og i øvrigt også for de andre aktører i projektet. På regional side skal vi leve op til det nye Landspatientregisters struktur, men det er jo også en udfordring at få udviklet selve registeret i rette tid. Og stille det til rådighed med stabile snitflader og testfaciliteter. Så jeg tror, at alle parter, også Sundhedsdatastyrelsen og deres leverandør, er presset af tidsplanen,« siger Per Buchwaldt, der er it-direktør i Region Sjælland.

Hvis den nye version af Sundhedsplatformen, SP2018, ikke er færdig 3. november klokken 03:00, vil hospitalerne ikke kunne indberette til det nye landspatientregister. SP2018 er kritisk i forhold til LPR3, fordi den skal rette op på de store problemer med LPR-registreringer, som Sundhedsplatformen tidligere har haft.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis det nye Landspatientregister ikke når at blive klar, kan Sundhedsplatformen teknisk set godt bare indrapportere til det gamle register.

Teknisk set.

I praksis, forklarer Per Buchwaldt, vil det dog være katastrofalt, fordi regionerne snart skal i gang med at uddanne det kliniske personale i den nye version af Sundhedsplatformen.

Og her er det afgørende, at man får uddannet dem i at bruge den version, der rent faktisk gælder.

»Vi kan understøtte både LPR2 og LPR3 i SP2018, men efter sommerferien bliver eventuelle ændringer i tidsplanen vanskelige at håndtere,« siger han til Version2.

»I det østdanske har vi mellem 45 og 50.000 brugere på Sundhedsplatformen, så når vi begynder at uddanne, skal det være i den version, der understøtter LPR3. Selvom vi rent teknisk kan begge dele, kan vi implementeringsmæssigt ikke håndtere usikkerhed efter et bestemt tidspunkt. Så skal vi vide, om tidsplanen holder, for ellers sætter vi gang i et tog, der bliver svært at rulle baglæns. Og vi risikerer at skabe stor frustration ude i organisationen.«

Han regner dog med at komme i mål til tiden, og det samme gælder for Klaus Larsen i Region Nordjylland.

»Forventningen er, at vi når det.«

2 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
29. juni 2018 kl. 21:32

...der skal lave nye arbejdsgange til et system, som ikke er færdigudviklet endnu..
....
...Det er hyperkomplekst, og det er umådeligt svært løbende at skulle forholde sig til forandringer og ikke have et faktagrundlag..

I bund og grund aner ingen, hvad det ender med, men med manglende viden, evner og indsigt udi det tekniske, så triller vi med den påbudte "positiv attitude" da hen til det sorte hul, og falder som forventet derned.

Synd for ansatte og administration samt patienter og skatteyderne - en guldgrube for konsulenter/leverandør.

Behandler- og administrativ sektor mangler i dag totalt evnen til at sige stop, ifm. udbredelse af klyt, umodne eller utilstrækkelige undersøgt projekter.. godt jeg er oppe til års, og helt kan undgå en ufagligt hjemmestrikket klyt.

1
28. juni 2018 kl. 11:13

Jeg ser dog to gode aspekter:

  1. De anerkender at det er et kritisk højrisikoprojekt - de forsøger ikke at skjule det i modsætning til f.eks. sundhedsplatformen.

  2. Beskrivelsen tyder på at de har valgt en bruger-drevet implentationsstrategi - forhåbentlig har med fokus på slutbrugere; i modsætning til sundhedsplatformen hvor man angiveligt opfattede lægerne og andet sundhedspersonale som modstandere af projektet - og ikke som nøglepersoner hvis ønsker til arbejdsrutiner skulle topprioriteres.