Nyt parallelsprog fra Microsoft

Det nye .Net-sprog Axum skal gøre det nemmere at skabe parallelle programmer, som skalerer gnidningsløst på flerkerne-computere.

Microsofts laboratorier, MSDN Labs, har sendt et nyt sprog på gaden, som skal gøre det nemmere at skrive skalerbare programmer på flerkerne-arkitekturer.

Sproget, som tidligere gik under navnet Maestro, er nu døbt Axum, og det er en del af .Net-familien. Sproget bygger på principper så som isolering, agenter (som er Microsofts navn for Actors, kendt fra beskedudveksling) og data i kanaler, siger Microsoft ifølge Infoworld.

»I Axum er parallelisme udgangspunktet. Alle agenter afvikler parallelt, med mindre du eksplicit begrænser dem. Det betyder, at du bruger mindre tid på at skrive den samme kode til flertrådning igen og igen og kan bruge mere tid på din egen kode,« skriver S. Soma Somasegar, chef i Microsofts udviklerafdeling, på sin blog.

Eksemplet herunder viser asynkron læsning fra en fil. Eksemplet ligner almindelig kode, men nøgleordet asynchronous bevirker, at tråden ikke låser, mens bufferen fyldes op.

asynchronous int ReadFile(string path)
{
Stream stream = ?;
int numRead = 0;
// This is where things are asynchronous.
while ( (numRead = stream.Read(buffer, ...) ) > 0 )
{
PrimaryChannel::NextBufferRead <-- buffer;
}

return numRead;    

}

Der er endnu kun tale om et eksperimentielt sprog, og ikke et egentligt produkt, understreger Microsoft.

Der er flere oplysninger samt video om Axum via det eksterne link herunder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Ville Witt

Herligt - igen en masse as bruge sin tid på. Vi skulle nødigt bruge noget der virker - og det så godt at det bruges i fly, satteliter, tog (signaler), atomkraftværker, ...

Well se selv her: http://www.seas.gwu.edu/~mfeldman/ada-project-summary.html

Og så ER sproget både lavet og KONSISTENT uden at nogle ejer det, der er ingen dialekter og den eksakte specifikation er frit tilgængelig: http://www.adaic.org/standards/05rm/html/RM-TTL.html

Og hvis du vil læse en bog, der udvikles på konstant så er der en fin en på Wikibook http://en.wikibooks.org/wiki/Ada_Programming Men pas nu på at du ikke bliver afhængig - sproget er gennemtænkt og man kan - når man lyster - lave interfaces til funktioner/metoder/datatyper/biblioteker fra andre sprog.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere