Nyt offentligt netværk skal sikre inklusion i digitaliseringen
Digitaliseringsstyrelsen, KL og Danske Regioner har dannet et netværk, der skal sikre, at den offentlige sektor er tilgængelig for alle – også borgere, der finder digitale tilbud vanskelige at bruge.
Det skriver Digitaliseringsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Cirka 75 deltagere fra omkring 40 forskellige myndigheder på tværs af stat, kommuner og regioner holder i dag netværkets første møde, der indeholder oplæg og workshops fra blandt andet KL, Digitaliseringsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Ældre Sagen.
»Danmark er i førertrøjen, når det gælder digitalisering. Det kan vi være stolte af. Men med førerpositionen følger ansvaret for, at vi udvikler løsninger, som flest muligt kan anvende – også dem, der har svært ved det digitale,« siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage.
»Samtidig skal vi have gode alternativer til dem, der ikke kan være digitale. Hvis vi skal lykkes med begge dele, skal vi lære af hinanden. Det giver netværket muligheden for.«
Næste møde forventes afholdt i efteråret 2023.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.