Nyt offentligt it-system vakler: Fem gange langsommere end system fra 1991
Arbejdsskadestyrelsen sidder lige nu på vippen, når det gælder fremtiden for et nyt sagsbehandlingssystem, Proask, som foreløbig har kostet styrelsen 164 millioner kroner. En ny rapport fra konsulentfirmaet Deloitte anbefaler styrelsen at skrotte systemet.
Det skyldes især lange svartider, som ikke ser ud til at kunne løses og i visse tilfælde får arbejdsgangene til at tage fem gange så lang tid som med det eksisterende system fra 1991. Systemets skæbne er dog endnu ikke afgjort.
»Det er en foreløbig rapport, så beslutningen er ikke truffet. Vi regner med, at der bliver truffet en beslutning i løbet af foråret,« siger direktør i Arbejdsskadestyrelsen Anne Marie Rasmussen til Version2. Hun understreger, at ingen af de tilskadekomne, hvis sager styrelsen behandler, bliver påvirket af situationen.
Anbefalingen om at lukke Proask-systemet ned og droppe projektet strider umiddelbart imod en rapport, som blev afleveret til styrelsen i juni 2013 fra Gartner Consulting. Her lød anbefalingen på at fortsætte projektet, fordi det stadig kunne komme til at give en positiv tilbagebetaling i 2020 mod oprindeligt allerede i 2013.
Det fremgår af en evalueringsrapport fra Arbejdsskadestyrelsen til ABT-fonden, som har været med til at betale en del af projektet.
Hvad har ændret sig, siden I fik Gartner-rapporten i juni 2013?
»Gartner-rapporten var afgrænset til at se på arkitekturen og en generel vurdering af projektet. De skulle ikke se på gevinsten ved endelig ibrugtagning. Gartner pegede også på nogle kritiske punkter, og da vi begyndte implementeringen, blev vi i tvivl og satte derfor en ny vurdering i gang,« forklarer Anne Marie Rasmussen.
Gartners vurdering af en mulig effektiviseringsgevinst, der svarede til det oprindeligt planlagte, var under forudsætning af, at problemerne med systemet kunne løses, samt at styrelsen kunne hente effektiviseringer ved omlægning af arbejdsprocesser.
»Deloitte har set på idriftsættelsen og effekterne. Svartiderne er for lange, og der peges klart på, at det ikke er muligt at løse det, så systemet bliver tilstrækkeligt effektivt« siger Anne Marie Rasmussen.
Leverandøren af Proask, Steria, har endnu ikke haft mulighed for at se den nye rapport fra Deloitte. Projektet er formelt overdraget i henhold til kontrakten til Arbejdsskadestyrelsen, men Steria har fortsat ansvaret for vedligeholdelse.
Proask-systemet skulle være taget i drift i 2011, men allerede i januar 2011 stod det klart, at systemet ville blive forsinket, fremgår det af et aktstykke fra Beskæftigelsesministeriet til Folketingets Finansudvalg. Derfor bestilte styrelsen en rapport fra konsulentfirmaet PA-Consulting, som konkluderede, at projektet ville blive forsinket med et halvt år. I en orientering fra Finansministeriet fra 2010 fremgik det desuden, at budgettet ville blive overskredet fra 108 millioner kroner til 137 millioner kroner. Den samlede pris er foreløbig endt på 164 millioner kroner.
Arbejdsskadestyrelsen og Steria indgik i begyndelsen af 2011 en ny aftale, hvor første fase af systemet skulle ligge klar i juli 2011, og anden fase skulle være afsluttet i april 2012.
Systemet blev imidlertid yderligere forsinket, og det blev først endelig afleveret til styrelsen i december 2012. Systemet havde på daværende tidspunkt bestået både en overtagelsesprøve og en driftsprøve i henhold til K02-kontrakten. 28. december 2012 overtog Arbejdsskadestyrelsen Proask fra Steria.
Ifølge Evalueringsrapporten fra Arbejdsskadestyrelsen var der imidlertid allerede problemer i forbindelse med den driftsprøve, som systemet skulle gennemgå, inden Steria kunne overdrage systemet til styrelsen.
Hvordan kunne systemet bestå prøverne, hvis det nu viser sig, at det må kasseres?
»De afsluttende prøver blev vurderet i forhold til kontrakten. I samråd med Kammeradvokaten vurderede vi, at leverandøren havde levet op til kontrakten, men da vi satte det i pilotdrift, viste der sig at være alvorlige problemer med systemet,« siger Anne Marie Rasmussen.
De problemer, som kan koste systemet livet, er hovedsageligt lange svartider, hvor brugerne skal sidde og vente. Det er der ifølge Deloitte-rapporten ingen forventning om at kunne afhjælpe i tilstrækkeligt omfang til at kunne hente den ønskede gevinst.
Steria har efterfølgende leveret mindst fire efterleverancer i henhold til en vedligeholdelsesaftale. Ifølge Gartner-rapporten var der forventning om, at den fjerde efterleverance ville kunne afhjælpe problemerne, og det ville være muligt med en merinvestering på mellem 20 og 30 millioner kroner at få projektet på ret køl.
Det har også været holdningen i Arbejdsskadestyrelsen frem til den nye rapport fra Deloitte. I september 2012 oplyste styrelsen til Digitaliseringsstyrelsen og Statens It-projektråd, at Arbejdsmarkedsstyrelsen forventede at kunne realisere alle de væsentlige gevinster ved indførelsen af systemet.
Af rapporten fra Gartner Consulting, som blev bestilt i marts 2013, fremgår det, at blot 20 procent af styrelsens såkaldte P-sager blev behandlet i Proask-systemet. Blot én procent af A-sagerne blev behandlet i systemet.
Alligevel var forventningen, at systemet kunne stå for behandlingen af alle sager ved udgangen af 2015.
Det fremgik imidlertid også af Gartner-rapporten, at behandlingstiderne for visse arbejdsprocesser kunne være op mod fem gange længere, end det var tilfældet med det system fra 1991, som Proask skulle afløse.
Styrelsen kunne måle en fremgang på visse områder efter den tredje opdatering af systemet, men i flere tilfælde stadig længere arbejdsgange end det gamle system.
I juni 2013 vurderede styrelsen på baggrund af Gartner-rapporten, at Proask trods forsinkelsen stadig havde potentiale til at blive et effektivt og tidssvarende sagsbehandlingssystem.
Den vurdering ser Deloitte-rapporten nu ud til at have skudt i sænk, hvis styrelsen vælger at følge anbefalingen i den foreløbige udgave af rapporten.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
