Nyt mobilbatteri lader på 30 sekunder

Et nyt batteri af nanokrystaller kan lades fuldstændigt op på 30 sekunder.

Den israelske start-up StoreDot præsenterede på Microsofts Think Next-konference en prototype på et batteri af nanokrystaller, der kan lades helt op på kun 30 sekunder, skriver BBC.

På konferencen er lykkedes det batteriet at blive ladt fuldstændigt op på kun 26 sekunder. Her blev det demonstreret mens det var monteret bagpå en Samsung S4, da det endnu er for stort til at blive integreret i en telefon.

»Vi tror, at vi kan integrere et batteri i en smartphone inden for et år og have en enhed, der er klar til salg om tre år,« siger grundlægger af virksomheden, Dr. Dorn Myersdorf til BBC.

Batteriet fungerer ved hjælp af selv-samlende nanokrystaller, som StoreDot selv beskriver som stabile, robuste kugler på 2,1 nanometer i diameter. Udover batterier benytter virksomheden nanokrystaller til blandt andet flashhukommelse og computerskærme.

Virksomheden forventer, at batterierne bliver 30 – 40 % dyrere at producere og omkring dobbelt pris i handelen i forhold til almindelige mobiltelefonbatterier.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin R. Ehmsen

En iPhone 5 (for at tage et eksempel) har et 5.45 Wh batteri. Alle telefoner skal iflg. EU (helst, eller hvordan det nu er) kunne lades på et micro-USB som kan levere 500 mA med 5 V, dvs. 2.5 W, ergo skal det tage et sted mellem 2 og 3 timer at lade en iPhone 5, medmindre man ændrer på at man skal lade telefoner med micro-USB.

Hvis man skal kunne levere 5.45 Wh på 30 sekunder skal man bruge et stik der kan levere 120 * 5.45 W = 654 W... altså et godt stykke fra noget almindeligt stik :-)

  • 2
  • 6
Morten Saxov

Alle telefoner skal iflg. EU (helst, eller hvordan det nu er) kunne lades på et micro-USB som kan levere 500 mA med 5 V, dvs. 2.5 W,

Ah, nu må usb 2.0 godt nok kun levere 500mA mens der overføres data samtidigt, men hvis der ikke overføres data, kan porten gå i CDP-mode og overføre op til 900 mA. Og USB3 har vist endda bedre muligheder for charging :)

EDIT: og hvis det er en dedikeret usb2.0 lader port, må den levere op til 1.5 A

  • 5
  • 1
Theis Blickfeldt

For det første har jeg stadig til go'e, at se en iPhone som lades op gennem et micro-USB stik. Men det er en anden diskussion. For det andet er der absolut ingen steder det står specificeret, at et micro-USB kun skal kunne leverer 500mA. For lade-enheder har man siden USB 2.0 standarden måttet leverer 1.5A. USB 3.1 Standarden tillader op til 2A ved 5V, altså 10W. Hvis de kan få batteriet til, at understøtte ladning ved både 5V og 20V, så tillader USB 3.1 standarden også 5A @ 20V, altså 100W. Det kan lade batteriet op på et par minutter. Og så længde der er tale om en ekstern lader, som ikke også skal kunne understøtte data-kommunikation, så må de producere ladere, som kan leverer lige så meget som de har lyst til...

  • 4
  • 1
Gert Agerholm

EDIT: og hvis det er en dedikeret usb2.0 lader port, må den levere op til 1.5 A

Og med EU's geniale stik direktiv vil det ifølge Matrtin's beregninger stadig tage mellem 40 min og 1 time.

Det kom godt nok noget hurtigere end jeg havde forventet at stik/lade direktivet resulterer i klare begrænsninger. Men OK, så kan de jo gå i gang med at lave om på direktivet, de skal jo også have noget at lave :-)

  • 0
  • 2
Lars Rander

Hvad med biler? F.eks. Tesla bruger jo netop et par tusinde mobil-batterier. Hvor hurtigt vil man så kunne lade sådan en op? Nå ja, det kræver jo så lige at batterierne kan levere den kraft der skal til for at flytte bilen, og det er jo ikke sikkert den kan det i første generation...

I øvrigt, det der EU-direktiv kræver da vist kun at mobilen skal kunne lades med micro-USB - de siger da ikke noget om maksimal ladestyrke? Galaxy S4 lader f.eks. med micro-USB, og den medfølgende lader kan levere 2A..?

  • 3
  • 0
Michael Lykke

Alle telefoner skal iflg. EU (helst, eller hvordan det nu er) kunne lades på et micro-USB

Og det viser jo netop hvor fuldstændig tåbeligt det er når man begynder at lovgive om bestemte stiktyper til den slags. Det sætter en affektiv stopper for innovation og udvikling fordi man fastlåser sig på en forældet teknologi. Det havde været uendeligt meget mere effektivt hvis man istedet bare havde vedtaget at en oplader og en telefon ikke må bundles og at brugeren aktivt skal købe en oplader ved siden af telefonen hvis vedkommende ikke allerede har én der bruges. Det kunne sætte en effektiv stopper for alle de opladere der smides ud uden at påvirke udviklingen af nye teknologier.

  • 1
  • 4
Jarnis Bertelsen

brugeren aktivt skal købe en oplader ved siden af telefonen hvis vedkommende ikke allerede har én der bruges

Det ville også give en yderligere barriere for at skifte mobilleverandør og dermed svække konkurrencen, hvilket normalt fører til højere priser. Det ville være god for konkurrencen hvis alt ekstraudstyr kunne bruges til alle telefoner. At laderstikket (som normalt også bruges til data) standardiseres er et skridt i den retning.

  • 1
  • 0
Michael Lykke

Det ville også give en yderligere barriere for at skifte mobilleverandør og dermed svække konkurrencen, hvilket normalt fører til højere priser. Det ville være god for konkurrencen hvis alt ekstraudstyr kunne bruges til alle telefoner. At laderstikket (som normalt også bruges til data) standardiseres er et skridt i den retning.

Jeg kan ikke se hvordan det skulle give en barriere eller hvordan det skulle svække konkurrencen. Det er ikke anderledes end at når du køber en stationær computer så skal du huske at købe en skærm til hvis du mangler én eller at du skal huske at købe de nødvendige HDMI kabler med til dit nye fjernsyn. Det er ren og skær information forhandleren skal give - "Har du en oplader i forvejen?" og hvis kunden siger nej, så sælger man en oplader med. Prisen på telefonen bør jo så nedsættes så det matcher at der ikke længere er end lader med i pakken.

  • 1
  • 2
Jarnis Bertelsen

Det er ikke anderledes end at når du køber en stationær computer så skal du huske at købe en skærm til hvis du mangler én

Vrøvl. Det ville svare til at du ikke kunne benytte den udmærkede og velfungerende skærm du havde stående derhjemme fordi den havde et Dell stik i stedet for et Sony stik. På skærme har du netop relativt få standardiserede stik, der kan benyttes til computere fra alle fabrikanter. Derfor får du ikke en ekstra omkostning ved at skifte fra Dell til Sony (eller omvendt) fordi du skal have en ny skærm, som du ikke behøver, hvis du holder dig til samme leverandør.

At ekstraudstyr kun passer til den telefon/leverandør, det er købt til, binder dig til samme leverandør og mindsker dermed konkurrencen.

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere