Nyt microSD-kort kan lagre 400 GB

Et nyt microSD-kort fra SanDisc kan lagre svimlende 400 GB - angiveligt uden at det går ud over kvaliteten af filerne.

Et microSD-kort fra SanDisk, microSXDC USH-I, kan lagre svimlende 400 GB i det lille kort. Det er indtil videre det microSD-kort med langt mest plads. Det skriver Wired.

SanDisk er drevet af Western Digital, og ifølge dem er kortet i stand til at præstere en overførselshastighed på 100 MB/s med fuld 1.080 p video. Så det er ikke bare til at øge pladsen på din vilkårlige telefon, men som Wired skriver, så egner det sig godt til at lagre videoer fra droner og GoPros samt GoPros sat fast på droner, og GoPros drone.

MicroSD-kortet står på nuværende tidspunkt til 250 dollars - godt 1.500 kroner - men nu, hvor SanDisk har vist det muligt at klemme så meget plads ned på så lidt plads, kunne man forestille sig, at konkurrenterne relativt hurtigt kommer med og presser prisen lidt ned. Hvad er det frie marked ellers til for?

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Finn Christensen

Det har du ret i.

Men den høje densitet skyldes nok at de lagrer flere bit i hver celle, måske 2 eller 3 bit per celle. Disse lagres ved at de enkelte celler kan ha' op til 4 eller 8 forskellige kapacitets-niveauer; der skal således ikke meget til før en celle ændrer værdi. Så må man bare håbe på at fejlkorrektionen kan hjælpe - ellers kan der godt komme en ridse i lakken ;-)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize