Nyt lovforslag om it-kriminalitet: Politiet skal have lov til at gå uden om domstolene

Illustration: politi.dk
Et nyt lovforslag vil betyde, at politiet ikke længere skal forbi domstolene for at få blåstemplet adgang til informationer fra banker.

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for politiet at efterforske sager om it-kriminalitet, uden at danske domstole først skal give grønt lys til, at politiet kan få adgang til oplysninger fra banker.

Det skriver Fyens Amts Avis.

Forslaget skal førstebehandles i Folketinget i starten af det nye år, og et centralt element handler om såkaldt edition. Det er en efterforskningsdel, hvor politiet indhenter oplysninger som eksempelvis kontoudskrifter eller ip-adresser.

Denne proces skal i dag godkendes af domstolene, men lovforslaget lægger op til, at reglerne på området bliver ændret, så politiet ikke længere behøver domstolenes godkendelse.

Lovforslaget er en del af det politiforlig for perioden 2021-2023, der blev indgået før jul af et bredt politisk flertal. Formanden for Retsudvalget i Folketinget, Preben Bang Henriksen, hilser forslaget velkommen.

»Når lovforslaget bliver vedtaget behøver politiet ikke gå via retten, men kan selv udfærdige begæringen til banken. Det sparer meget arbejde hos politiet og hos domstolene,« siger Preben Bang Henriksen til Fyens Amts Avis.

Ifølge Fyens Amts Avis er der på forhånd sikret flertal til, at de nye regler kan træde i kraft fra den 1. februar 2021. Førstebehandlingen finder sted i Folketinget den 12. januar.

Opdateret klokken 13.51: Det fremgik tidligere, at Preben Bang Henriksen var retsordfører for Venstre. Dette er nu rettet til, at han er formand for Retsudvalget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (70)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Knud Larsen

Retssikkerheden er noget overvurderet gammelt skidt synes parolen at være. Politiet udsteder bøder uden bevis, og nu skla have lov til at snage endnu mere uden retskendelse, noget Skat i årevis frit har gjort. Kunne vi så stole på at Politiet overholder reglerne? Men det kan vi ikke. - Det er tydeligt bevist med Tibet sagen og med minkaflivningen. Hvad skal det ikke ende med? Jeg ville demonstrere/ påpege EFi's store fejl med en plakat uden for Skatteministeriet, men blev sendt væk af den personlige bodyguard for skatteministeren. Jeg efterlyste selvfølgelig lovhjemmel.? Det bestemmer jeg var svaret. Adressen er fælles adresse for en lang række fimaer, så det er svært at se det som 'privat' grund. Nej politiet kan vi ikke stole på. se www.optmalpub.dk .

  • 39
  • 2
#3 Claus Bobjerg Juul

Vi har en tredeling af magten for at reducere muligheden for at staten/myndighederne bare kan tromle en borger ned, fx en betjent der ser sig ond på en borger.

Nå segregation of duties (SoD)/funktionsadskillelse nedbrydes så øges risikoen for at der kan ske brud på borgernes rettigheder.

  • 35
  • 0
#4 Børge Svingalius

Vorherre bevare os (eller hvilken anden metafysisk entitet du ellers hepper på).

Seriøst, hvorfor kan politikerne ikke se at dette truer retssikkerheden - eller fatter de ikke konsekvenserne af at nedbryde tredelingen af magtem?

edit: derudover, hvorfor kun it-kriminalitet?

  • 40
  • 1
#8 Ditlev Petersen

Det første skrift (i år) er noget, som mange ikke vil have så ondt af. De næste indgreb vil så være en fortsættelse af en præcedens, og vil kunne gennemføres uden for meget vrøvl. Jeg tror, at glidebanen netop er formålet med forslaget.

For helt ærligt - hvor langh tider tager det, at få en dommerkendelse (sammenlignet med den tid, som politiet bruger på at gumle citronmånen færdig)? Er det et reelt problem? Hjælper det på et problem?

Eller forestiller man sig, at adgangen til at springe domstolene over kan åbne for en totalovervågning af bankvæsnet? At man i stedet for et personnuummer, et CVR-nummer eller et par konti, kan søge på alle beløb fra Ukraine, alle beløb fra Estland, alle beløb til Cuba ...? I så fald kan man da bare spørge NSA.

  • 26
  • 1
#11 Louise Klint

Jeg er også rystet.

Jeg kan ikke læse artiklen på fyens.dk, så har prøvet at søge loven frem.

Har endnu ikke nået at læse evt. bemærkninger eller gældende lov, hvori de nye bestemmelser skal indflettes. Sagen er grel nok i sig selv, men forstår heller ikke helt hvordan det også omfatter telefoni/teleudbydere. (Kan være, det er i referencerne til gældende lov?)

L 132: Teksten lyder som følger (mine markeringer, for overskuelighed):

  1. I § 806 indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:

»Stk. 7. Politiet kan træffe afgørelser om pålæg om edition af oplysninger om transaktioner, konti, depoter, bokse eller lignende fra virksomheder eller personer, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 eller 19-24, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Politiet kan i afgørelsen om pålæg om edition efter 1. pkt. bestemme, at der fra virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan indhentes oplysninger, som de pågældende har rådighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af afgørelsen om edition. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Politiets afgørelser efter dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde

(Samt efterfølgende pkt. 4, 5, og 6).

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/20201_l132_som_fremsat.htm https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l132/index.htm

  • 17
  • 0
#12 René Nielsen

Jeg troede at det var en tidlig aprilsnar for hvis argumentet er at det er ”besværligt og tidskrævende” (red. at skulle gå til domstolene jf. artiklen i Fyns Amts Avis) er jo en karakteristik som rammer rigtigt meget lovgivning.

[Ironi On]

Så forslår jeg, at jeg personligt helt undtages fra at skulle overholde landets love.

Dermed yder jeg modvilligt mit beskedne bidrag, til sænke arbejdsbyrden hos både politi og domstole!

[Ironi Off]

NB: Jeg er ikke imod at politiet opruster og gør noget ved den stigende kriminalitet på nettet, men jeg synes at forslaget om at fjerne domstolskontrollen med politiets ageren – er usædvanlig tåbelig.

  • 25
  • 1
#13 Louise Klint

Ja, Preben Bang Henriksens argument er sådan set det samme, som blev brugt i ’00erne, under Anders Fogh.

Og en af de vægtigste grunde til udbytteskat-skandalen, der kostede samfundet 12,7 milliarder kroner:

Det gjaldt om at NEDBRINGE DE ”ADMINISTRATIVE BYRDER”, som det hed dengang. (Deregulering).

For virksomheder, aktionærer og banker, da. De skulle ikke bøvle med at dokumentere deres krav om refusion. Det var det altoverskyggende fokus.

Konsekvenserne var ringe – reelt ingen – kontrol. The rest is history.

https://www.dr.dk/radio/p1/de-hemmelige-aktionaerer

  • 14
  • 1
#14 Kristian Sørensen

Fra artiklen der linkes til: Han finder det ikke problematisk at gå uden om domstolene, fordi næsten alle begæringer i forvejen tages til følge af retten.

Kan journalisten og folketingets medlemmer slet ikke gennemskue hvor den logiske brist er i det udsagn?

At politiet som regel får medhold betyder jo blot at politiet har lært hvad der skal til for at domstolen godkender og at politiet så undlader at søge og få afslag i de sager hvor de godt selv ved den ikke holder i byretten.

Når et bredt flertal i folketinget fjerner den domstolsprøvelse, kan politiet fremover kræve data udleveret, også i de sager de nu undlader at gå videre med fordi de ved af erfaring at domstolene siger nej.

  • 29
  • 1
#15 Christian Nobel

Vorherre bevare os (eller hvilken anden metafysisk entitet du ellers hepper på).

Tjae Dronningen sagde jo ligesom "Gud bevare jer allesammen".

Og det er åbenbart denne gudsperson der skal gøre det, for politiet gør det ikke.

Nå og hvad bliver så næste punkt på glidebanen - varetægtsfængsling uden grundlovsforhør, for det er jo så besværligt at rode domstolene ind i det?

Eller husransagninger uden dommerkendelse, for det er jo så beværligt.

  • 19
  • 2
#17 Stephan Sølby

Det virker umiddelbart som en ret præcis lempelse i forbindelse med hvidvask og finansiering af terror for nogle meget specifikke selskaber (televirksomheder er med fordi det er muligt at betale for ydelser via teleselskaberne).

Jeg har svært ved at se hvor glidebanen ligger præcist, der er ikke hjemmel til at masseovervåge eller andet. Men måske har jeg overset noget?

I øvrigt har Norge haft tilsvarende regler i 20 uden det har gjort dem til en bananrepublik af den grund.

  • 3
  • 19
#19 Stephan Sølby

Et par nuanceringer. Det gælder udelukkende sager rejst efter straffeloven (strlv. paragraf 290), så der er ikke hjemmel til løbende overvågning af almindelige mennesker.

Det er også muligt at få domstolsafprøvet lovligheden efterfølgende, så helt uden domstolskontrol er det ikke.

Derudover er der andre myndigheder, som har samme muligheder, f.eks. Skat.

  • 4
  • 20
#21 Børge Svingalius

Det virker umiddelbart som en ret præcis lempelse i forbindelse med hvidvask og finansiering af terror for nogle meget specifikke selskaber

Jeg vil vove at påstå at domstolsfri adgang til bank- og teleoplysninger kan sige temmelig meget om en vilkårlig persons liv. Men problemet er grundlæggende at Politiet får carte blanche til at indhente disse oplysninger ved at gå uden om domstolene for at få en dommerkendelse. I den fysiske verden ville det svare til at de kunne ransage din bolig ved mistanke - uden at få grønt lys fra en dommer først.

Dommerkendelser er jo netop til for at hindre brud på retssikkerheden og for at opretholde tredelingen af magten som er en GRUNDPILLE i vores retssamfund.

At Norge har gjort det i 20 år er ikke noget godt argument, netop fordi at eventuelle sager hvor granskningen af X's konto/teleoplysninger har foregået i en moralsk gråzone, ikke ser dagens lys - fordi der ikke er en håndbremse til at stoppe dem. Og selv hvis der ikke var én eneste af sådanne sager er det stadig op til politikerne at argumentere på den helt høje ideologiske klinge for en afskrivelse af dommerkendelser - og hvis det argument de har er at "det er for bøvlet/tidskrævende" så står vi overfor en meget større diskussion om en velfærdsstats kerneværdier.

IMO---

  • 19
  • 1
#24 Poul-Henning Kamp Blogger

Hvis det her er så godt for retssikkerheden, så synes jeg vi skal starte med at indføre det for de 5% rigeste danskere - de er jo allerede vant til at få positiv særbehandling.

Hvert måned udarbejder og offentliggøre skattevæsnet, med bankernes tvungne input, en liste over de 5% rigeste på dansk jord. (Naturligvis med angivelse af præcist hvor rige de er, så eventuelle fejl kan opdages og rettes.)

Disse personers økonomiske forhold kan politiet kigge i som fornødent, uden dommerkendelse.

For de resterende 95% skal der fortsat søges dommerkendelse, indtil vi om fem år har evalueret hvor godt det virker.

  • 24
  • 2
#25 Karsten Bang

mon ikke glidebanen er, at når først det bliver bemærket hvor meget tid/penge der kan spares på de administrative byrder ved IKKE at skulle gå gennem domstolene, så vil det også blive foreslået på andre områder.

Når det først er rullet ud ét sted, og det ikke er "gået galt", så er der vel ikke nogen hindring, for ikke at rulle det ud i andre dele af politiets arbejde. Områder hvor der ligeledes er irriterende meget arbejde med dommerkendelser.

  • 13
  • 0
#27 Ditlev Petersen

Det virker umiddelbart som en ret præcis lempelse i forbindelse med hvidvask og finansiering af terror for nogle meget specifikke selskaber (televirksomheder er med fordi det er muligt at betale for ydelser via teleselskaberne).

Det er også min fornemmelse. Det lyder som noget, de færreste har noget imod. Men så har man indført det på (endnu) et punkt uden bøvl. Så bliver det nemmere med det næste punkt. Deraf risikoen for en glidebane.

Jeg er så så paranoid, at jeg ser glidebanen som et ønske fra politikerne.

Og hvorfor kan man ikke køre det over en domstol? Tidligere (og sikkert også i dag) har man uden problemer kunnet få domstolsgodkendelser for aflytninger. Altså 50.000 $ er jo ikke en tikkende bombe. Tager det da dage at få en dommerkendelse? Dommervagten er da åben.

  • 9
  • 1
#29 Simon Rigét

Vi har en tredeling af magten for at reducere muligheden for at staten/myndighederne bare kan tromle en borger ned...

Ja det ville have være dejligt! Men den danske konge var ikke meget for den slags radikal ideer, midt i 1800 taller, hvor grundloven blev skrevet.

Vi har ikke tre-deling af magten i Danmark.

Der er et næsten altid et 100% personsammenfald, mellem den udøvende og den lovgivende magt. (regering og folketing) Den dømmende magt er i højere grad uafhængig. Så vi har vel omkring 1,9 deling af magten i Danmark.

Den eneste grund til at det har fungeret, er fordi vi har haft samvittighedsfulde politikere og embedsfolk.

Dette lovforslag, ser jeg som endnu et forsøg, på at løse et konkret problem, uden at have viljen og muligheden, for at løse de underliggende systemfejl.

Derved bygger man endnu et anneks, på en i forvejen ganske skrøbelig demokratisk konstruktion, som mest holdes sammen af god vilje og gamle traditioner, der langsomt undergraves.

  • 15
  • 1
#30 Mikael Ibsen

den om at husundersøgelse og brud på brevhemmelighed kun må finde sted efter retskendelse, opererer med kattelemmen “særegen undtagelse”, tænkt til brug i få ekstreme situationer.

Ordet “særegen” bruges kun sjældent i dag, og man må formode, at ordets betydning i dag næppe er kendt blandt Folketingets medlemmer, den lave gennemsnitsalder taget i betragtning. Og derfor springes ordet ganske enkelt over som værende uforståeligt, således at enhver undtagelse i lovgivningen om manglende retskendelse opfattes som værende helt legitim. Foreløbigt er man nået op på over 500 “særegne” undtagelser, hvilket desværre klart og tydeligt indikerer en total negligering at paragraf 72’s idé og hensigt.

For lige at forstå dette mystiske ord, vil en oversættelse til talt nudansk nok være på sin plads, Den lyder “lissom på en enormt meget måde helt special” med tryk på “spe”. Her er vist ikke noget at misforstå, medmindre der er usædvanlig dårlig vilje til stede.

Det må formodes, at Grundlovens fædre har tænkt anvendelsen af “særegne undtagelser” brugt på højforræderi, massemord og det, der er værre - og ikke til almen bekvemmeliggørelse af myndighedsarbejde, som det nu synes at være blevet gængs praksis.

Ikke særligt opbyggeligt for tilliden til myndigheder, retssikkerhed og politikere i al almindelighed - men desværre heller ikke særligt overraskende.

  • 14
  • 0
#31 Børge Svingalius

"Det er heldigt, at det ikke er det lovforslaget handler om."

"Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virksomheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager vedrørende efterforskning af økonomisk kriminalitet skal der ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at få udleveret materiale hos bl.a. banker og andre finansielle virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og lægger beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af retskendelse."

Det er rigtigt at lovforslaget kun omhandler sager om hvidvask og terrorisme, men så er det heldigt at det er så brede kategorier at de sikkert finder anvendelse på de fleste sager.

I øvrigt vil jeg gerne henvise til Justitsministeriets bemærkning om at der andre steder i lovgivningen, er hjemmel til på samme måde at indhente oplysninger uden dommerkendelse:

"Uden for retsplejeloven findes der forskellige steder i lov‐givningen hjemmel til, at politiet kan kræve oplysningeru dleveret uden forudgående retskendelse. Et eksempel er §13 i lov om elektroniske kommunikationsnet- og tjenester, hvorefter udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller-tjenester til slutbrugere på begæring af politiet skal udlevere oplysninger, der identificerer en slutbrugers adgang til elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester."

  • Så er det selvfølgelig underordnet at ovenstående jo er kendt ulovligt ved EU-domstolen... Med andre ord bruger Justitsministeriet et argument om eksisstens af en anden ulovlig lov for fremsættelse af dette lovforslag...?

Derudover har jeg fundet det springende argument fra Justitsministeriet:

"Politiet, anklagemyndigheden og domstolene bruger i dag mange ressourcer på udarbejdelsen af editionskendelser. Det vurderes således at tage ca. 3 timer i politiet og 2 timer ianklagemyndigheden at forberede én editionskendelse, og herudover kan behovet for editionskendelser udgøre et forsinkende element i straffesagsbehandlingen, når politiet og anklagemyndigheden afventer rettens kendelse om edition."

5 timer er meget værd.

men vær dog ganske rolig for

"Efter Justitsministerietsopfattelse vil der ikke være retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet hermed"

og i samme åndedrag

"Med den foreslåede ordning vil politiet heller ikke skulle høre den, som indgrebet retter sig mod, før der træffes afgørelse, da den nugældende § 806, stk. 7 og 8, kun gælder, når der træffes afgørelser af retten."

Det skal dog bemærkes, for at lege djævlens advokat et øjeblik, at det ganske rigtigt er en ret at sagen kan blive prøvet ved retten efterfølgende - du ved, skyd først spørg senere...

PHK: jeg synes dit forslag skal på borgerforslag.dk

  • 6
  • 0
#35 Jørgen A Thomsen

Lovteksten refererer til hvidvaskloven, men det er kun til at udpege en gruppe virksomheder, hvorfra der kan indhentes oplysninger. Det har intet at gøre med, hvem og hvorfor man indhenter oplysninger.

Det er helt og holdent politiets egen beslutning, hvem man vil indhente oplysninger om jf retsplejelovens §802 "mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale"

Så har politiet lyst, finder det kreative begrundelser og bruger reglen mod alle, som man har lyst til at snage i.

  • 9
  • 0
#36 Ditlev Petersen

Sidst jeg købte en bageovn skulle de se billed-id pga. hvidvaskreglerne.

??? Betalte du med guldmønter? Der var en periode, hvor de krævede id, når man betalte girokort - sommetider. Men nu betaler jeg ikke rigtig girokort længere. Og jeg fik for nylig at vide, at min pension ville blive spærret (jeg er ikke pensioneret endnu), hvis jeg ikke indsendte kopi af billed-id. Det lød i den grad kriminelt, men viste sig efter grundige undersøgelser at være rigtigt nok. Men en bageovn? Man skal vel snart have pas med, hvis man vil køre med rutebilen til Århus.

  • 3
  • 0
#37 Børge Svingalius

Man skal vel snart have pas med, hvis man vil køre med rutebilen til Århus.

Jeg skulle for nyligt meldes ind i et vikarbureau, og på papiret stod at jeg skulle nævne mine tre sidste arbejdsgivere, så virksomheden kunne indhente oplysninger fra dem (sandsynligvis for at høre om jeg nu var en skidt kal), hvilket jeg studsede over. Da jeg spurgte den ansatte hvorfor de ville det og hvad de gjorde hvis man ikke havde nogle forhenværende arbejdsgivere sagde hun "så skriver man jo ikke noget på".

Så havde jeg pludselig ikke nogle forhenværende arbejdsgivere.

Min pointe er at stort set alle steder udbredes denne invasion af privatlivet - politisk, arbejdslivsmæssigt og privat. Og de fleste er enten ligeglade, har tiltro til virksomheder/organisationer/regeringer/tjenester/ministerier, eller vil "ikke være til besvær".

Jeg har sat en ære i at stille spørgsmålstegn ved disse praksisser og i at bekæmpe normaliseringen, og jeg tror på at i mødet med andre almindelige mennesker kan man belyse at det ikke er en naturlov, men at der er samfundsmæssige udviklingsstrømninger der ikke tjener os borgere bedst. Det er ikke fordi jeg vil prædike, men for mig, personligt er det givtigt at vide hvad der egentlig foregår, og derefter tage stilling til om jeg vil være med i spillet eller ej.

  • 6
  • 1
#39 Gert Madsen

Et par nuanceringer. Det gælder udelukkende sager rejst efter straffeloven (strlv. paragraf 290), så der er ikke hjemmel til løbende overvågning af almindelige mennesker.

Hvad mener du med det ?

Der SKAL jo netop ikke rejses nogen sag, så der er frit slag.

Man kan evt. se på det voldsomme misforhold, der i dag findes mellem antallet af varetægtsfængslinger begrundet i alvorlige sager med høj straframme, og så den efterfølgende dom. - hvis man nu skulle have fået den misopfattelse af politiet skulle holde sig tilbage.

  • 7
  • 0
#40 Bo S. Mortensen

Sidst jeg købte en bageovn skulle de se billed-id pga. hvidvaskreglerne.

De fleste af os har oplevet at skulle indsende kopi af sundhedskort og billed-id til banker og andre virksomheder der håndterer vores penge. Begrundelsen er hvidvasklovngivningen og KYC "Know Your Customer".

Som jeg forstår det, skal banken kun SE vores ID-kort og de har ikke pligt til at gemme en kopi. Alligevel foregår indsamling af ID-kort kopier konstant vha. "nemme" upload-løsninger, uberørt af kontornusserhænder.

Næste gang jeg stilles overfor krav om at sende mine ID-kort til banken, overvejer jeg stærkt at uploade ét rigtigt ID og et billede af en leverpostejmad som det andet ID - blot for at teste om de overhovedet kigger på det man sender.

Info. fra finanssektorens brancheforening: https://finansdanmark.dk/nyheder/2019/derfor-spoerger-banken-om-dit-pas/

  • 6
  • 0
#41 Mikael Ibsen

i gamle dage hed “Tilståelsesarrest”

I øvrigt har jeg en simpel løsning på presset på retsvæsnet: I retslokalet står der en gammeldags tombolatromle med lodder påtrykt fra 14 dage til 16 år. På nogle af dem står der også et B for betinget. Anklagede trækker et lod og vandrer i kachotten efter pålydende. Vupti, næste sag.

Jeg tror nu ikke dommerne vil være så begejstrede for idéen, men måske andre med et mere overfladisk livssyn i forhold til danske forfatningsmæssige forhold - læs Grundloven...

  • 4
  • 1
#42 Louise Klint

Som andre dele af den offentlige sektor, er domstolene sparet i bund over en årrække. De er alle overbebyrdet.

Men det er ikke et argument for at afskaffe retssikkerheden. Det er jo helt forrykt.

Konsekvenserne af de kontinuerlige besparelser er bl.a. ekstra mange sagsbunker, stigende og lange sagsbehandlingstider, mildere straffe.

Særligt Berlingske har afdækket det de seneste år. Her, et udvalg af links (nogle låst):

https://www.berlingske.dk/danmark/se-listen-roeveri-indbrud-eller-faerds... https://www.berlingske.dk/samfund/tidligere-politimester-og-statsadvokat... https://www.berlingske.dk/samfund/dommere-advarer-christiansborg-domstol... https://politiken.dk/indland/art7810753/Retssikkerheden-st%C3%A5r-p%C3%A... https://www.version2.dk/artikel/her-it-problemerne-plager-de-danske-rets... https://www.justitsministeriet.dk/nyt-og-presse/pressemeddelelser/2020/n...

Om byretterne, perioden fra 2011 til 2018:

Besparelser og personalereduktioner ved byretterne i de senere år

Siden 2011, hvor en tildelt ekstrabevilling til bunkebekæmpelse blev udfaset, har domstolene være undergivet betydelige løbende budgetreduktioner og fald i de personalegrupper, der blandt andet skal bistå dommerne i deres arbejde. Antallet af byretsdommere har derimod været konstant.

[...]Der er sket et fald i gruppen af jurister fra 500 årsværk i 2011 til 440 årsværk i 2018, et fald på 12%.

Gruppen af jurister består af retspræsidenter, byretsdommere og øvrige jurister (retsassessorer og dommerfuldmægtige). Da antallet af retspræsidenter og byretsdommere over perioden konstant har ligget på 252 årsværk, må faldet i antal årsværk tages som udtryk for et fald i antallet af øvrige jurister på 24%.

Administrativt personale (kontorfunktionærer) er reduceret med 16% i perioden.

I årene fra 2011 til 2014 var retterne således undergivet årlige reduktioner på 1,5-2,0 % og siden 2015 årlige reduktioner på 1,2 %.

Det enkelte byretsembede har således oplevet, at det årlige budget – herunder lønbudgettet – er blevet indskrænket betydeligt år for år.

For nuværende er der indgået en flerårsaftale, over en 4-årig periode, fra 2019 til 2022. Aftalen indeholder en årlig rammereduktion på 1,2 %.

(Byretterne, se også skema side 11. Dommerforeningens rapport, juni 2020). https://dommerforeningen.dk/media/74794/rapport-om-dommernes-arbejdsforh...

  • 3
  • 0
#44 Gert Madsen

Som jeg forstår det, skal banken kun SE vores ID-kort og de har ikke pligt til at gemme en kopi. Alligevel foregår indsamling af ID-kort kopier konstant vha. "nemme" upload-løsninger, uberørt af kontornusserhænder.

Sådan var det i en del år, selvom en del banker direkte løj, og lagde skylden på lovgivningen.

Jeg har spurgt 4 forskellige banker om hvilken begrundelse der var for at de skulle ligge inde med kopier af legitimation, men er hver gang blevet sendt op i systemet, indtil det er nået deres professionelle løgnhals ^h^h^h^h^h^h^h^h kommunikationschef, som har nægtet at svare.

Der plejer at være 2 begrundelser for bankers handlinger: Enten kan de tjene/spare penge, eller også kan de slippe for ansvar. Så et kvalificeret gæt er at man kan slippe for ansvaret for at se efter om billedet ligner personen.

Da finanstilsynet i høj grad styres af tidligere bankchefer, som har stået bag kravet/ønsket til kopier af legitimation, så er disse krav nu indføjet i hvidvaskloven.

Og den eklatante forøgelse af risikoen for identitetstyveri, som er en følge af de mange kopier som flyder omkring, den overlader man trygt til kunderne.

  • 7
  • 1
#45 Ditlev Petersen

Der plejer at være 2 begrundelser for bankers handlinger: Enten kan de tjene/spare penge, eller også kan de slippe for ansvar. Så et kvalificeret gæt er at man kan slippe for ansvaret for at se efter om billedet ligner personen.

Nu ligner jeg ikke længere mit kørekort særlig meget, og der er ingen, der så vidt jeg ved sammenholder bankens eller pensionsselskabets billede med mig, så det er formelle formalia (spild af diskplads).

Men værre er det, at både gemene netsvindlere og agtværdige kriminelle (banker) nu forlanger kopier af pas og kørekort. Det er gennemført rædsomt. Det er at træne befolkningen i at ignorere sikkerhed og skepsis.

  • 5
  • 1
#46 Jesper Lund

Der er en meget ubehagelig tendens hos regeringen, hvor uafhængig domstolskontrol ses som et besværtligt og tidskrævende element, som skal begrænses for at regeringen uhindret kan udøve sin "overvågning er frihed" magt.

Bare i 2020 har vi set disse tre sager (denne liste er givetvis ikke komplet).

  1. Blokering af hjemmesider via retsplejelovens § 791 d kan nu ske uden forudgående domstolskontrol hvis "det haster". Det er blevet hovedreglen, ikke undtagelsen.

  2. Regeringen ønskede at udvide mængden af oplysninger, som efter telelovens § 13 kan udleveres uden retskendelse. Det blev heldigvis opgivet igen, blandt andet med henvisning til de seneste logning-domme fra EU-Domstolen.

  3. Og nu dette lovforslag (L 132) som skal hastes gennem Folketinget, og som er mere vidtgående end hvad tilhængerne giver udtryk for. Politiets administrative beslutninger om edition kan eksempelvis være mere omfattende og gælde for længere perioder end domstolenes kendelser!

Isoleret set kan de enkelte elementer måske virke beskedne, og mange har travlt med at sige at det kun er en lille ændring af gældelde ret (et par indlæg oven for og endnu flere på Twitter).

Men tænk lidt på summen, og husk at en frø skal koges langsomt.

Jesper Lund

IT-Politisk Forening

  • 10
  • 0
#47 Rasmus Malver

Et par nuanceringer. Det gælder udelukkende sager rejst efter straffeloven (strlv. paragraf 290), så der er ikke hjemmel til løbende overvågning af almindelige mennesker.

Jeg er blevet bedt om at forholde mig til dette andetsteds. Det passer ikke. Jeg ved ikke hvad “(strlv. paragraf 290)” betyder, men straffelovens § 290 handler om hæleri. Dette er en ændring af retsplejelovens kapitel 74 om edition (§§ 801 - 807 f).

Der er intet mindste-krav om straf (eks. kun for strafferamme over x år) og ingen begrænsning ift. særlovgivningen. Der er ingen krav om at borgeren bliver orienteret og der er intet krav om efterfølgende domstolsprøvelse.

Kristian Hegaard fra Radikale og Rosa Lund fra Enhedslisten har, på twitter, forsvaret dette indgreb. Begge har dog misforstået væsentlige dele af loven. Hegaard har misforstået at indgrebet retter sig imod banker, og Rosa Lund tror at det “styrker indsatsen mod økonomisk kriminalitet”.

Endnu værre er det at Hegaard bruger det som argument at kommuner, Udbetaling Danmark og skattemyndighederne allerede har denne ubegrænsede adgang. Det ser jeg ofte i retshjælpen. Kommune A's kontrolgruppe bemærker at borger B oftest bruger sit betalingskort i kommune C. Derfor ophæver de B's folkeregisteradresse med tilbagevirkende kraft, og kræver pension eller kontanthjælp tilbage. De truer ofte med politianmeldelse.

Hvis man, som borger, vil have det prøvet ved retten, skal man selv bede politiet indbringe det. Men man ved ikke at det er sket. Så den eneste løsning er at sende politiet en daglig mail, hvori man beder dem gøre det. Jeg overvejer at starte en sådan service.

  • 12
  • 0
#48 Lars Skovlund
  • 6
  • 0
#49 Jesper Lund

Burde det ikke hedde en editionsbegæring? Politi og anklagemyndighed skriver forhåbentlig ikke kendelser. Men det er måske det resultat man stiler efter.

Shhhh, ikke så højt :)

Apropos tidforbruget, så lover Justitsministeren i den nye § 806, stk. 7 at "Politiets afgørelser efter dette stykke skal være skriftlige og ledsaget af grunde."

Men husk at læse hvad der står om "begrundelse" i de specielle bemærkninger til § 1:

Det må bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilke krav der stilles til begrundelsen. I mange tilfælde vil kravet helt eller delvist kunne opfyldes med en standardblanket, standardtekst eller lignende, hvor der kort henvises til regelgrundlaget og oplyses om, at den finansielle virksomhed skal udlevere kontooplysninger og lignende, fordi der er grund til at antage, at en genstand, som den pågældende har rådighed over, kan tjene som bevis for en lovovertrædelse, der efterforskes, jf. § 804, stk. 1.

IT-afdelingen hos politiet laver sikkert en Word eller Outlook makro, som automatisk genereret en "afgørelse" om at få adgang til alle mulige eller umulige data.

  • 6
  • 0
#51 Jørgen A Thomsen

Næste gang jeg stilles overfor krav om at sende mine ID-kort til banken, overvejer jeg stærkt at uploade ét rigtigt ID og et billede af en leverpostejmad som det andet ID - blot for at teste om de overhovedet kigger på det man sender.

Eller gør som jeg: login med NEMid på foretagendets hjemmeside og tag et screendump. Upload med angivelse af logintidspunktet og dato. Jf Finanstilsynets vejledning er det gyldig legitimation, og foretagendet skal gøre hvad de kan for at skaffe legitimation på alternativ måde, hvis du er uvillig og ikke følger deres sædvanlige metode.

  • 2
  • 0
#53 Kjeld Flarup Christensen

"Lovforslaget indeholder et forslag om at forenkle politiets adgang til at indhente oplysninger, som finansielle virksomheder mv. er i besiddelse af. Navnlig i sager vedrørende efterforskning af økonomisk kriminalitet skal der ofte indhentes et stort antal retskendelser med henblik på at få udleveret materiale hos bl.a. banker og andre finansielle virksomheder, hvilket forsinker efterforskningen og lægger beslag på ressourcer hos politiet, anklagemyndigheden og domstolene. Det foreslås derfor, at politiet fremover skal kunne træffe afgørelse om edition af oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder uden indhentelse af retskendelse."

Måske det er her kæden hopper af for dem. Hvorfor skal der laves så mange retskendelser?

Kunne man ikke lave en generel retskendelse til at efterforske en person, eller en gruppe. Herunder at følge et transaktionsflow, og derved udvide persongruppen. Den sidste del er, selvfølgelig problematisk for en tilfældig forretning skal naturligvis ikke omfattes, blot fordi en person i kredsen har købt en pose bolsjer.

En betingelse der bør kobles på, er at politiet skal undrette retten om hver eneste person der tilføjes til efterforskningen inden der indhentes informationer. Bare for at det er dokumenteret uafhængigt.

  • 5
  • 0
#55 Jesper Lund

Kunne man ikke lave en generel retskendelse til at efterforske en person, eller en gruppe. Herunder at følge et transaktionsflow, og derved udvide persongruppen. Den sidste del er, selvfølgelig problematisk for en tilfældig forretning skal naturligvis ikke omfattes, blot fordi en person i kredsen har købt en pose bolsjer.

Den mulighed ekisterer allerede. RPL § 806, stk. 3

Retten kan efter politiets begæring i en kendelse om edition bestemme, at politiet fra virksomheder og personer, der er omfattet af § 1 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, kan indhente oplysninger, som de pågældende har rådighed over, om transaktioner på en konto, hvortil der er overført midler ved en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition, eller ved en transaktion, der udspringer af en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition. I kendelsen fastsættes det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger kan ske. Dette tidsrum skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Tidsrummet kan forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Forlængelsen sker ved kendelse. Politiet skal snarest muligt efter udløbet af det tidsrum, inden for hvilket indhentelse af oplysninger kan ske, underrette retten om de transaktioner, som politiet har indhentet oplysninger om. Underretningen skal indeholde en angivelse af de bestemte grunde, der er til at antage, at transaktionerne udspringer af en transaktion, som er omfattet af kendelsen om edition.

Politiet får med den nye § 806, stk. 7 muligheden for at tildele sig selv de samme beføjelser som de tidligere kunne få efter rettens kendelse. Dog vil politiet ikke skulle være bundet af kravet om at det højst må være for 4 uger ad gangen. Politiet skal blot fastsætte en frist efter hvad de selv synes.

Den eksisterende § 806, stk. 3 bruges i øvrigt meget kreativt i lovforslagets bemærkninger til at argumenere for, at stk. 7, der kobler domstolene helt ud, ikke er så stor en ændring.

Sådan udvandes samfundets uafhængige kontrolforanstaltninger stille og roligt.

En frø skal koges langsomt.

  • 10
  • 0
#58 Louise Klint

Tak til særligt Jesper Lund og Malver, for værdifuld oplysning.

Jeg undrer mig over, hvordan man kan slå Politiet i hartkorn med ”andre myndigheder”.

Både længere oppe i tråden, men navnlig juristen Hegaard, fra Radikale, som jeg ellers har stor respekt for. Argumentet, på Twitter (linket i kommentar #47) om, at fx. skatteforvaltningen allerede har lignende beføjelser.

For god orden skyld kan en række andre danske myndigheder – f.eks. skatteforvaltningen – på samme måde allerede i dag pålægge finansielle virksomheder at udlevere oplysninger om deres kunder til brug for myndighedernes kontrolsager.

https://twitter.com/KHegaard/status/1346160392779816962

Politiet er da ikke en myndighed på linje med Skatteforvaltningen, Udbetaling Danmark eller kommunerne, som allerede har lignende beføjelser, ærligt talt. Vi begriber ikke magt i Danmark.

Jeg tænker på rækkevidden af myndighedens beføjelser. Og konsekvenserne for individet.

Politiet: Du kan – ved deres intervention – blive frihedsberøvet. Mistænkt, anklaget, skulle forsvare dig i en proces, sat i fængsel. (Og alt derimellem og konsekvenser heraf). Det kan påvirke hele din tilværelse, din fremtid, dine muligheder.

Hvad de øvrige 3 angår, drejer det sig, for så vidt, ”bare” om penge.

(Gæld, økonomiske sanktioner o.l.) Det kan være alvorligt nok. Men der er forskel i beføjelserne.

^^ Politiets arbejde indbefatter domstolene, ja. Men hvis/når Politiet laver fejl, kan konsekvenserne hurtigt blive større, for individet, end hvad gælder de øvrige myndigheder (i 1. instans). Derfor skal de selvfølgelig kontrolleres.

  • 6
  • 0
#59 Børge Svingalius

... Så hvordan laver man en demonstration?

(bemærk at jeg, personligt, er nået et punkt i mit syn på danske politikeres virke der bevirker en større lyst til aktion end til diskussion (det betyder ikke at lysten til diskussion er forduftet dog :)))

Jeg siger det faktisk også fordi jeg ikke tror at de fleste mennesker (den gns. dansker) ikke forstår alvorligheden af lovforslaget, og den alvorlighed skal udbassuneres udenfor Version2.dk)

  • 2
  • 0
#60 Deleted User

Det undrer mig lidt at det kan komme bag på så mange at politiet og politikerne trækker "det er alt for tidskrævende og bøvlet" kortet nu.

Det er nøjagtigt det samme kort de trak i sin tid da de besluttede at fartbøder blot skulle sendes til den registrerede ejer af et køretøj og så måtte han/hun selv sørge for at føreren betalte.

Dengang sagde jeg også "glidebane" men fik af mange at vide at så måtte jeg jo bare køre ordentligt og ellers lade være med at låne min bil ud og meget få, syntes at se problemet.

Hvorfor skulle de ikke bruge det kort "i" accepterede det jo stiltiende da det var automatiseret fartkontrol.

  • 5
  • 0
#62 Deleted User

Den har jeg egentligt ikke så mange problemer med, hvis altså det ikke var fordi det var en bøde. De kunne bare have lavet det som en afgift.

Hvorfor egentligt ikke ?

Hvorfor er det at vi accepterer at politiet vælger blot at fotografere en overtrædelse af loven og så ellers lade den fortsætte.

Ingen ville vel finde det rimeligt hvis politiet i fremtiden fik et opkald om en voldtægt i en gyde og så blot sendte en drone ud for at tage et billede af voldtægtsmanden, lade ham fortsætte sin voldtægt og så ellers sende et par betjente ud til ham et par dage senere for at anholde ham.

Det må da øge trafiksikkerheden en DEL mere, hvis man rent faktisk får stoppet folk der kører for stærkt, forklaret dem at de kører for stærkt og sendt dem videre med en tilkendegivelse og en formaning om at overholde loven.

Fordelen ved den rigtige betjent med en laser er rigtigt mange.

  1. Man kunne nøjes med at tage fat i dem som skiller sig ud, kører meget stærkere end alle andre, overhaler på den uoverskuelige vejstrækning osv. og så lade stangen af biler på den lange lige landevej køre 85 km/t

  2. Ved at stoppe folk får politiet ofte (Prøv at se politiudsendelser - F.eks politijagt) andre ting i nettet. Det er ikke sjældent at det viser sig at fart overskridelsen rent faktisk var den mindste og mindst farlige af de overtrædelser der blev begået. Der kan være tale om spritkørsel, narkokørsel, kørsel uden sele, bilen kan være i dårlig stand, ikke synet, der er ikke betalt forsikring, der er ikke betalt vægtafgift, der er eftersøgte personer i bilen, der er tyvekoster i bilen, føreren har ikke noget kørekort og så videre.

Jeg syntes personligt at man lidt har "krav" på at blive konfronteret med sin "forbrydelse" så snart politiet observerer den. Har jeg gjort noget forkert så vil jeg da gerne stoppes og have det at vide, så jeg kan ændre på det.

Lidt firkantet sagt så tager man et billede af bilen og føreren og derefter lader man ham/hende fortsætte længere ned af vejen hvor de så pløjer ind i en busfuld børn på udflugt.

Når man ser artikler omkring fartkontrol så bliver det hurtigt tydeligt at det er et fåtal som kører rigtigt åndsvagt, de kontrollerer flere hundrede biler og det ender med 4 klip og een frakendelse, resten der får en bøde er for overskridelser i den helt lave ende.

De få der kørte rigtigt åndsvagt kunne et par betjente med en laser sagtens have spottet og stoppet uden at man behøvede kigge på alle.

Man kan vel sige at en laseroperatør er som en fisker med en fiskestang som går efter en bestemt slags fisk, mens fotovognen er som en kutter der trækker vod og fanger alle de fisk der er i området, også dem som egentligt ikke rigtigt kan betale sig at fange.

  • 7
  • 1
#63 Kjeld Flarup Christensen

Man kunne nøjes med at tage fat i dem som skiller sig ud, kører meget stærkere end alle andre, overhaler på den uoverskuelige vejstrækning osv. og så lade stangen af biler på den lange lige landevej køre 85 km/t

Sidste gang jeg mødt en betjent med en laser var på en tom, lige og overskuelig landevej. Det eneste som ikke var overskuelig, var det træ som betjenten gemte sig bag.

  • 1
  • 1
#65 Børge Svingalius

Lige præcis det argument har jeg flere gange brugt, når jeg har skullet forklare folk hvorfor jeg synes automatisk fartkontrol er et moralsk paradoks ift. færdselsloven, og for at få bøllerne i spjældet.

Hvis jeg skal filosofere lidt vil jeg tro at min modpart kunne argumentere med at det jo også er forebyggende, idet bevidstheden om de automatiske kontroller får folk til at sænke farten. Det argument virker kun i en virkelighed hvor man accepterer at Politiet og loven ikke kun leger udøvende magt men også er til for at modellere folks adfærd, hvilket ikke er nogen kontroversiel accept - bevidsthed om loven er i nogen udstrækning en moralsk pejlesnor og bevidstheden om Politiets tilstedeværelse forhindrer nok de værste forbrydelser (for det meste). I ved, lov og orden.

Spørgsmålet er hvorvidt taktikken er proportionel, og som Henrik også påpeger må forholdet at der ikke er nogen til at stoppe én, hvis man kører for stærkt indikere at forbrydelsen ikke er 'vigtig' nok til at få standset ASAP. Når forbrydelsen så åbenbart ikke er så vigtig i sig selv, må man konkludere at det er den adfærdsmæssige indflydelse, det forebyggende, der vejer tungt siden det bliver praktiseret, men som Henrik også hinter til og som jeg tror er rigtigt, "lærer" man ikke specielt meget når man får en bøde i E-boks. Måske lærer man at pengene ryger ud ad vinduet, men den moralske opsang...?

Alt i alt siger det noget om forholdet mellem forbrydelse, straf og moral - hvad er egentlig vigtigt ift. overtrædelser af loven og hvordan sikrer vi at der er proportionel fornuft mellem tilgængelig teknologi og dets muligheder for adfærdsregulering og forbrydelsens karakter?

  • 3
  • 0
#66 Børge Svingalius

dagen idag. d. 12.01.2020 hvor forslaget har været i 1. behandling (har ikke set hele transmissionen endnu), vil jeg gerne linke til høringssvar for lovforlsaget.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L132/bilag/1/2312001.pdf

Læg venligst mærke til at både Dommerforeningen samt Østre Landsret (de første to kommentatorer) finder forslaget om at Politiet skal kunne gå udenom domstolene for DA DA DA DAAAAM problematisk.

... Jeps.

edit: og et link til en kommenteret høringsoversigt.

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/L132/bilag/1/2312002.pdf

Bemærk igen at ingen er begejstrede for forslaget.

  • 4
  • 0
#67 Jørgen L. Sørensen

Særligt den her synes jeg slår hovedet på sømmet og gennemhuller argumentet om at politiet kan spare tid, hvis man går ud fra at samme kvalitet skal beholdes.

Citat fra det første link med de ikke-kommentede bemærkninger:

Den tid, politi og anklagemyndighed efter det oplyste i dag anvender for at forberede en editionskendelse, er vel netop udtryk for, at politiets ønske om adgang til dokumenter hos tredjemand undergives en grundig behandling. Hvis den tid, der i dag anvendes til at forberede en editionskendelse, imidlertid som forudsat i væsentligt omfang skal reduceres, er det vanskeligt at forestille sig, at man – uanset at de materielle betingelser som anført i øvrigt opretholdes – kan opretholde den samme kvalitet af editionsbeslutningerne som nu.

  • 3
  • 0
#69 Knud Larsen

Som jeg oplevede man opkræver automatisk bøde for at køre for hurtigt: Afmærkning et 60 km oven på et Motorvejsskilt (der er på std, 130 i Danmark) Det er ikke proportionelt. Jeg efterlyser bevis - det ville man ikke fremlægge og sagen slutter efter mumlen og væven om hypotetiske muligheder, som jeg ikke forstod. Jeg kan nu forklare hvad man ikke skal gøre: ** indgå ikke i dette mumelspil**, for dommeren afgjorde sagen og sage i brevet, at jeg havde 'vedtaget' afgørelsen. Det er lodret løgn. (og det kom igen uden bilag). Jeg forsøgte at dreje hele spørgsmålet ind på det proportionelle ved at efterlyse en begrundelse, hvorfor man på en tresporet motorvej (Lyngby) kræver max. 60 km (der var ikke vejarbejde) Det besvares: med "lov er lov og skal holdes". Og så er vi ved sagens kerne: Men sådan ser man øjensynlig ikke på det i Folketinget når man studerer forbrydelse og straf om løgn contra vildledelse, instruks/ordre etc. Jeg henviser til:

Reglerne for en rigsretssag skal laves om hvis IS skal have en retfærdig rettergang. Fra politikken d. 1-2-2021. Morten Bjerregård advokat. Det virker nærmest komisk når retssikkerheden i en rigsretssag er lavere end for en færdselsforseelse. Hvor skrupskør vores nuværende system er kan bedst illustreres med et eksempel: Forestil dig at din nabo beskylder dig for at have skåret dækkene op på hans bil. Du nægter, fordi det ikke er dig. Det skal nu afgøres, om du skal stilles for en dommer, eller sagen om sagen skal droppes, fordi beviserne er for tynde. Er det i det tilfælde realistisk, at det er din nabo, som både beslutter, om der sal rejses en sag, og hvem der i så fald skal være dommer? Nej. Ville de være rimeligt? Nej. I de daglige sager er det politiet der afgør om der skal rejses sag. Og hvis der rejses tiltale er det domstolene selv der bestemmer hvem der er dommer.

  • 1
  • 0
#70 Knud Larsen

A propos automatisk adresse ændring. Man er nok ikke klar over det, men skattevæsenet overtog ensidigt kontrollen med Folkeregisteret før 2000. I et tilfælde oplever jeg groft misbrug. Kommunen ville ikke hjælpe en borger med bopæl, det kunne jo koste noget. Så de tilmeldte ham på hans gamle mors adresse. Let og behøndigt keine hexerei - og så er det gratis for kommunen. De havde slevfølgelig ikke spurgt eller på nogen måde adspurgt moderen.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere