Nyt landspatientregister: Kæmperegning på vej for integration med Sundhedsplatformen

Illustration: Hanne Kokkegård
Alle de danske regioner skal i de første måneder af 2019 have implementeret det nye landspatientregister i deres EPJ-systemer. Det bliver dyrt - særligt for de regioner, der bruger Sundhedsplatformen.

Det nye landspatientregister (LPR3) skal tages i brug i starten af 2019, og det bliver en dyr fornøjelse for flere regioner at koble sig på.

Dyrest er det for regionerne Hovedstaden og Sjælland, der er fælles om at få det nye register, der stadigvæk er under udvikling, til at spille sammen med Sundhedsplatformen.

Hele projektet løber her op i mere end 112 millioner kroner, hvoraf 54 millioner går til leverandøren Epic.

»Leverandøren af Sundhedsplatformen, Epic, skal i forbindelse med overgangen til LPR3 opdatere den eksisterende datamodel i Sundhedsplatformen, så den passer til datamodellen i LPR3. Denne opdatering kræver, at Epic får en ny MedCom-certificering, så information i LPR3-format kan afleveres på den nye Webservice,« hedder det i et projektinitieringsdokument (PID), som Version2 har fået aktindsigt i.

Det oprindelige budget lød på 97 millioner kroner, men ifølge Region Hovedstaden er det steget til 112 millioner kroner, i forbindelse med at projektets varighed er blevet forlænget.

I Region Midtjylland skal LPR3 implementeres i EPJ-systemet fra Systematic, og her er udgifterne til leverandøren noget mindre.

»Vores aftale med Systematic ligger på omkring 37 millioner kroner. Og det er test, analyse, udvikling og det hele. Det er den fulde implementering i EPJ-systemet,« siger it-direktør Claus Kofoed til Version2.

I Region Nordjylland er opgaven endnu billigere.

Her slipper man med at betale leverandøren CGI omkring 15 millioner kroner for udvikling, test, analyse, design og teknisk implementering.

Nordjyderne skal dog snart have nyt EPJ-system, og det er også medvirkende til, at LPR3-projektet her er så meget billigere end i de andre regioner.

»Det modul, vi bygger dette her i, skal ikke leve ret mange år længere, og det er med til at holde prisen nede,« siger it-direktør Klaus Larsen til Version2.

»Vi kunne godt have brugt flere penge på at udvikle noget, der kunne holde i 10 år og var lidt pænere og mere gennemtænkt. Men vi ved, at vi snart skal have ny EPJ, og vi ved også godt, at vi skal have en EPJ-platform, som andre regioner har.«

Læs også: Endnu en region vælger Systematics EPJ-system

Det sidste er en henvisning til, at politikerne i det nordjyske regionsråd for nylig meldte ud, at man har i sinde at skifte til Systematics EPJ-system, der allerede bruges i Midtjylland og snart også i Region Syd.

Og da Region Midt allerede er i gang med at implementere LPR3 i Systematics system, vil udviklingsarbejdet allerede være overstået, når Region Nordjylland tilslutter sig.

»Derfor kommer der også allerede til at være et LPR3-modul udviklet til vores kommende EPJ, som vi kan bruge. Det er standard-funktionalitet,« siger Klaus Larsen.

Ingen driftsudgifter i andre regioner

Udover udviklingsopgaven, har Regionerne Hovedstaden og Sjælland også en løbende LPR3-udgift til den leverandøren af Sundhedsplatformen, Epic.

I de to regioners PID kan man læse, at Epic skal have 532.100 kroner om måneden til »drift og vedligehold af den nye LPR3-løsning i Sundhedsplatformen«.

Altså 6,4 millioner kroner om året.

Epic-kunderne er dog tilsyneladende de eneste regioner, der skal betale drift.

I Region Midtjylland fortæller it-direktør Claus Kofoed, at det nye landspatientregister ikke kommer til at koste regionen mere, når det er færdigudviklet og implementeret i EPJ-systemet fra Systematic.

»Vores driftsudgifter øges ikke i forbindelse med LPR3-projektet. Det er en del af vores almindelige aftale med leverandøren,« siger han til Version2.

Heller ikke Region Nordjylland skal betale for drift.

Region Syddanmark er ikke vendt tilbage efter Version2's henvendelse ved offentliggørelse af denne artikel, og Version2 har derfor søgt aktindsigt i regionens udgifter til LPR3.

Usikkerhed om forsinkelse

LPR3 skulle oprindeligt være gået i luften 3. november - samtidig med den nye version af Sundhedsplatformen, SP2018.

I starten af juli besluttede regionerne sammen med Sundheds- og Ældreministeriet så at udskyde deadline med fire måneder, fordi det blev svært at nå i mål til tiden. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen havde Sjælland og Hovedstaden blandt andet henvendt sig og udtrykt bekymring over, om man nu kunne nå i mål med både SP2018 og LPR3 til samme dato.

Læs også: Forbedret version af Sundhedsplatformen må vente: Vigtig opdatering udskudt

Herefter startede et forløb med forvirring om, hvem der forsinker hvem.

Regionerne Hovedstaden og Sjælland valgte i august at udskyde opdateringen af Sundhedsplatformen med henvisning til det forsinkede landspatientregister.

Læs også: Sundhedsministeren undsiger regioners forklaring på forsinket ny Sundhedsplatform

Den forklaring gav Sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V) dog ikke meget for.

»Det undrer mig meget, at Region Sjælland og Region Hovedstaden har meldt ud, at opdateringen af Sundhedsplatformen er forsinket, fordi indfasningen af Landspatientregisteret er forsinket. Det er helt faktuelt forkert. Vi i staten er klar til at gå i luften med LPR3 til planlagt tid og har hele tiden været det,« sagde hun dengang og tilbød regionerne at gå tilbage til den oprindelige deadline 3. november, hvis det kunne hjælpe Sundhedsplatformen på vej.

Det tilbud har ingen af regionerne taget imod.

Region Hovedstadens politikere holder skarpt øje med projektet, og af den seneste budgetaftale fremgår det, at forretningsudvalget kræver løbende statusrapporter om implementeringen af LPR3.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... om det så også lykkes at få integreret SP med LPR3. Man ser jo på det projekt med en vis nervøsitet.

En ting er nok sikker, belært af erfarimgen - den samlede regning bliver nok en del større end de 112 millioner, man nu melder ud. Og den årlige regning for drift/vedligehold viser sig nok også at blive en del større - ellers står verden ikke længere. Men man skal selvfølgelig aldrig sig aldrig...

Men pyt - de penge kan da nok findes et andet sted i det sjællandske sundhedsvæsen. Der må være noget, der kan effektiviseres væk - måske lidt rengøring? Og vi får jo så mange dejlige data ud af det. Dem kan vi jo sælge? Gyngerne og karrusellen? Der er bare lige alle de der irriterende love og paragraffer - men dem kan vi sikkert få lavet om. (sarkasme kan forekomme).

Louise Klint

Det er godt at få lidt perspektiv og proportioner i tingene. Tak, Version 2.
Man kan finde de specifikke projektomkostninger til Epic i bilaget side 14 + 15
og ekstern finansiering side 17.

Derudover vil jeg ikke sige så meget andet end…

Hold da op, hvor må de klaske sig på lårene af grin ovre i Jylland!
Hvor er vi dog grundigt til grin for vores egne penge her i Hovedstaden.

Christian Nobel

Hvor er vi dog grundigt til grin for vores egne penge her i Hovedstaden.

Hvad mere tragisk er, er at Systematic er jo et dansk firma, med hovedparten af de ansatte i Danmark, så en ikke ubetydelig del af den pris der betales til Systematic går tilbage til det danske samfund i form af personskatter.

Endvidere betaler Systematic faktisk også selskabsskat her i landet (lige knap 86 millioner i 2017) - hvor meget er det lige Epic bidrager med?

Så ikke nok med prisen er meget lavere i Region Midt, der går også noget tilbage til samfundet, mens man i Hovedstaden sender milliarder over dammen.

Det er dybt tragisk, og lugter langt væk af at der er nogle dunkle interesser gemt et eller andet sted.

Kenn Nielsen

Det er dybt tragisk, og lugter langt væk af at der er nogle dunkle interesser gemt et eller andet sted.


Ja, alene dét at så megen aktindsigt resulterer i overdreven brug af sort censurtusch, får det hele til at lugte.

Gad vide om IC4-projektet slet ikke var en skandale, men blot et simpelt proof-of-concept, der skulle bruges til at forfine mørklægningsmekanismer, og programmere befolkningen til tankesættet: "Det kan godt være at det ser fuldstændigt forrykt og forkert ud, - men der er intet du kan gøre ved det."

K

Jan Heisterberg

Når jeg læser fakta-boksen om Landspatientregistret, så forstår jeg ikke ordvalg og flere forklaringer i artiklen (det her handler ikke om penge eller om de valgte journalsystemer).

Som jeg læser fakta-boksen, så indeholder Landspatientregistret et udtræk fra journalsystemerne med den hensigt at kunne lave opgørelser til eSundhed.dk og til afregning.

Hvorfor er it-løsningen så ikke en simpel transaktionsoverførsel ?
- LPR3 skal vide følgende xxx, yyy, zzz.
- journalsystemet genererer, udløst af patientbehandling/udskrivning den nødvendige transaktion med data som indlæses.
Hvorfor er det kompliceret iog især hovrfor kaldes det "integration" ?

Det minder vel lidt om afregning mellem banker: kunde ppp, i bank bbb, skal betale qqq kroner til modtager rrr i bank ccc. Bortset fra volumen og sikkerheden, så er det vel ikke så svært ?

Det kan godt være LPR3 er nyt, stort, kompliceret, osv., men selve datafødekæden er vel ikke særlig vanskelig ?

Hvad er det som glipper i min forståelse her ?

Anne-Marie Krogsbøll

Hvorfor er det kompliceret iog især hvorfor kaldes det "integration" ?


Nu orker jeg ikke lige at gå tilbage og tjekke - men det forekommer mig, at der for et stykke tids siden var noget med, at LPR3 også skulle bruges til noget med sundhedsdatasamkøring i altomfattende omfang - med hvad deraf følger af skumle hensigter i det offentlige: Kontrol af borgerne, forskning, (salg og anden videregivelse af data - UHA!). VÆKST!! ...?

Er der andre, der husker noget lignende?

Det simple er der jo ikke megen vækstmuligheder i....

Anne-Marie Krogsbøll

Hej Jan.

Nu fandt jeg alligevel dette:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/rammer-og-retningslinjer/om-sundheds...

Det er så måske et temperamentsspørgsmål (hvor stor er ens sølvpapirshat?), hvorledes man vil tolke f.eks. "Bedre mulighed for videndeling om patientforløb og hændelser på tværs af sektorer ". og " Derudover anvendes data fra LPR i forbindelse med forskning, til overvågning af sygdomme og behandlinger samt til at følge aktiviteten på sygehus mv. ".

Det kan jo betyde hvad som helst, og det er muligt, at man kan finde uddybning et eller andet sted. Men for mig lyder det i hvert fald ikke som bare et spørgsmål om afregning og data til esundhed.

Louise Klint

Begge er rigtige…
Det er her, I måske bedre kan se det:
https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale...

Jeg synes Jan Heisterbergs model/forslag lyder plausibel,
men jeg er ikke teknisk inde i det.
Det forekommer mig, at der er en række dobbeltregistreringer, som teknologien
burde kunne eliminere, men det kræver en IT-fagprofessionel for konkret at vurdere.

Nu er det vist lægerne, der skal sidde og tappe alle koderne (der dokumenterer
behandling/udløser betaling) ind i SP.

Jeg ville sådan ønske, hvis en IT-haj kunne komme ud på en afdeling og se på systemet.
Bare give en anonym vurdering, kigge lidt på det.
Ikke noget, der på nogen måde kan kompromittere nogen leverandør, bryde
fortrolighed eller tavshedspligt for patienter eller andre.
En kvik analyse.
Jeg synes sådan vi trænger til nogen fagfolks vidende blik. Saglig- og faglighed!

Jesper Frimann

Jeg tror egentlig ikke det er så kompliceret. SP er simpelthen ikke lavet til danske forhold. Det er jo ikke noget nyt at der er problemer: https://dagensmedicin.dk/kun-4-80-databaser-faar-data-sundhedsplatformen/
Når man læser artiklen finder man jo nogle selvmodsigelser i udtalelserne fra programdirektøren.

Data kan sagtens sendes til databaserne – og overførslen til alle de LPR-baserede databaser fungerer, hvis data indtastes korrekt,

Sagt med andre ord det er brugernes skyld.
Her skal man jo så huske på at man fyrede eksperterne i ‘koder’ på hospitalerne , nemlig lægesekretærerne.
Men så igen...

Da data skal være konsistente hele vejen igennem Sundhedsplatformen, kræver en fuld integration derfor en standardisering af indikatorer på tværs af databaserne. Derudover stod det klart, at et stort antal databaser af tekniske årsager ikke kunne modtage data fra Sundhedsplatformen,« skriver hun og nævner, at hun og hendes team derudover har måttet erkende, at opgaven med at arbejdsgangsunderstøtte databaserne – altså indarbejde et felt til at aflevere de krævede koder eller data på logiske steder i klinikerens arbejdsgang i Sundhedsplatformen, så det er nemt at dokumentere koderne/data – har været sværere end som så.

Altså der er tekniske problemer alligevel, og det insinueres, at det er databasernes skyld, ikke SP.... eller projektet ja man forbløffes.

Og til sidst så nok den reelle årsag, at der ikke i SP processer (klinikerens arbejdsgange) ikke er understøttelse (out of the box)for at indrapportere til de centrale databaser. Hvilket er fair nok.. det er jo et amerikansk system udviklet til amerikanske forhold, hvor man ikke har danske lovgivning om indrapportering til danske databaser.
Hvilket så igen rammer ned i det faktum, at et amerikansk standard system, ikke efterlever standarden når standarden er dansk lovgivning, sundhedsfaglig kultur og socio-økonomiske forhold.

// Jesper

Louise Klint

…og nævner, at hun og hendes team derudover har måttet erkende, at opgaven med at arbejdsgangsunderstøtte databaserne – altså
indarbejde et felt til at aflevere de krævede koder eller data på logiske steder i klinikerens arbejdsgang i Sundhedsplatformen, så det er nemt at dokumentere koderne/data – har været sværere end som så.

Tak Jesper. Det var bl.a. noget i den retning, jeg søgte efter…

Bjarne Nielsen

Hvilket er fair nok.. det er jo et amerikansk system udviklet til amerikanske forhold, hvor man ikke har danske lovgivning om indrapportering til danske databaser.

Der er ingen tvivl om, at udviklingen af SP naturligvis går sine egne veje, hvor danske forhold grænsende til ingen betydning har, og at det derfor er en selvstændig og løbende opgave at bringe den tilbage på sporet, set udfra et dansk synspunkt. Det er en naturlig konsekvens af at vælge en amerikansk løsning, som er så udbredt, at man selv bliver uden betydning.

Den opgave vil stige i kompleksitet hver gang der laves en special-tilpasning. Enhver fremtidig ændring vil in potentia kunne "knække" disse tilpasninger, og måske gøre det på en ikke umiddelbart synlig måde.

I et system, hvis funktion kan berøre liv og helbred, bør alle tilpasningers funktionsduelig gentestes hvergang der laves opdateringer.

Det er ikke nogen lille opgave.

Anne-Marie Krogsbøll

​ ​Lars Gaardhøj (A)
"25/9-2018
​ ​Jeg vil gerne bede administrationen gennemregne og kommentere de udgifter og omkostninger ved Sundhedsplatformen, som Jacob Rosenberg(LA) påstår eksisterer i sit indlæg(se nedenfor) til såvel udvikling og drift. Jeg vil også bede om administrationens vurdering og kommentar til Jacob Rosenbergs påstand, at det er god økonomi at afskaffe Sundhedsplatformen og skifte til et andet system.
Kilde: https://www.denoffentlige.dk/hvordan-kan-vi-afvikle-sundhedsplatformen "

https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-til-adminis...

Det bliver spændende/tragisk at se det regnestykke set fra direktions side.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder