Nyt KU-center blander bløde humanister med hårde dataloger

Dataloger og humanister skal lære at samarbejde om blandt andet spiludvikling på Københavns Universitets nye Center for Communication and Computing

Frem over skal humanister og dataloger, der normalt har det som hund og kat på universitetet, lære at arbejde bedre sammen.

Det sker på et nyt center på Københavns Universitet, der slår dørene op onsdag den 16. november.

Målet er at udvikle fremtidens kommunikationsplatforme, og det skal ske ved at udviske skillelinjen mellem de to grupper.

Centerleder og professor Jørgen Bansler er selv uddannet datalog. Han udtaler:

»Med etableringen af Center for Communication and Computing på Københavns Universitet vil vi gerne gøre op med denne arbejdsdeling, så de humanistiske forskere kommer ind i billedet, allerede når idéerne udtænkes, og systemerne designes. Centret skal også danne ramme om den nye tværfaglige uddannelse 'Kommunikation og it', der skal uddanne fremtidens mediedesignere.«

Samarbejde om onlinespil

Center for Communication and Computing kommer blandt andet til at huse Netvalue, der bringer kommunikationsfolk og dataloger sammen om at forbedre designet af online computerspil.

I Netvalue analyserer man for eksempel data fra online-spillernes adfærd.

»Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt for online-spiludviklere, at de er i stand til at fastholde spillernes interesse, og der kan vi så give datalogerne input, når de skal programmere nye designs,« udtaler adjunkt Anne Mette Thorhauge, som forsker i computerspil og digital kommunikation.

De nye medier får deres eget center på Københavns Universitet
Forskning og uddannelse inden for nye medier og kommunikationsteknologier får med indvielsen af det tværfaglige Center for Communication and Computing 16. november et samlet fokus på Københavns Universitet. Centret bygger bro mellem to stærke fagtraditioner, den ”bløde” humanistiske og den ”hårde” datalogiske, som sammen skal bidrage til udviklingen af fremtidens kommunikationsplatforme.

Traditionelt har der været en skarp arbejdsdeling mellem teknologer og humanister, når det har handlet om udviklingen af nye kommunikationsplatforme; datalogerne og ingeniørerne har designet de nye systemer, og efterfølgende har kommunikations- og medieforskerne studeret, hvordan folk bruger dem, og analyseret de samfundsmæssige konsekvenser.

  • Med etableringen af Center for Communication and Computing på Københavns Universitet vil vi gerne gøre op med denne arbejdsdeling, så de humanistiske forskere kommer ind i billedet, allerede når idéerne udtænkes, og systemerne designes. Centret skal også danne ramme om den nye tværfaglige uddannelse ”Kommunikation og it”, der skal uddanne fremtidens mediedesignere, fortæller centerleder, professor Jørgen Bansler, som selv er datalog.

Kommunikation og it tiltrækker både drenge og piger
Netop uddannelsen ”Kommunikation og it” har på få år allerede vist, at den kan noget af det, som Center for Communication and Computing gerne vil fremme, nemlig evnen til at favne både det hårde og bløde og dermed åbne op for nye måder at designe it på.

  • Det traditionelle mønster er, at mænd søger ind på it-uddannelser og kvinder kommunikationsuddannelser, men på Kommunikation og it er kønsfordelingen 50-50. Vi tror selv, at den ret unikke kombination af ”hårde” programmeringskompetencer – de studerende skal rent faktisk kunne programmere – og den mere ”bløde” profil med fokus på de studerendes evne til at analysere kommunikative forhold, som uddannelsen forener, kan være med til at gøre op med de typiske kønsforskelle inden for it-uddannelserne, siger professor Klaus Bruhn Jensen, der er vicecenterleder på Center for Communication and Computing.

  • Og vi mener, at den kombination af kompetencer, de studerende får, er en stor fordel, når de skal være med til at udforme vores samfunds nye it-værktøjer.
    Kontant valuta for tværfagligt samarbejde

Et af de projekter, som Center for Communication and Computing kommer til at huse, er Netvalue, der er et godt eksempel på, hvordan kommunikationsfolk og dataloger kan bruge hinandens fagligheder til at tænke og udvikle nyt; her samarbejder de om at forbedre designet af online computerspil.

  • Det, vi gør i Netvalue, er at analysere de data, som online-spiludviklere stiller til rådighed for os, fx af online-spillernes adfærd, og så samarbejder vi med dem om at oversætte resultaterne af analyserne til nye designs, som kan fastholde spillerne. Det er selvfølgelig ekstremt vigtigt for online-spiludviklere, at de er i stand til at fastholde spillernes interesse, og der kan så give datalogerne input, når de skal programmere nye designs siger adjunkt Anne Mette Thorhauge, som forsker i computerspil og digital kommunikation.
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Mikkel Høgh

Det lyder som om man forsøger at RUC-ificere datalogistudiet. Det er en skam, hvis I spørger mig. Vi har også brug for dataloger i fremtiden, og de lidt blødere IT-fag kan man jo alligevel tage på RUC eller ITU…

  • 1
  • 2
#8 Deleted User

Hvorfor er Dikua.dk ikke online længere? :-)

(Dikua.dk: En webparodi på, hvor galt det ville gå, hvis DIKU skulle flytte til Amager og mænge sig med humanister. Dukkede op omkring år 2005)

  • 0
  • 1
#9 Per Erik Rønne

Da jeg tilbage i 80'erne læste engelsk på KU var vi da to drenge på mit hold der havde datalogi som hovedfag, og jeg har svært ved at se hvorfor det skulle have været anderledes i de to parallelklasser, eller for så vidt på den anden årgang på bifagsstudiet.

Svjh havde en tredjedel af de datalogistuderende et humanistisk bifag.

  • 0
  • 0
#11 Peter Müller

Da De tidligere ejermænd opgav at vedligeholde siden og lod domænet udløbe opkøbte jeg domænet for at kunne vedligeholde denne humoristiske perle. Desværre har jeg aldrig kunnet opdrive filerne til hjemmesiden.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere