Nyt klagenævn skal stoppe pirateri på nettet

En række partier i Folketinget har stillet forslag om oprettelse af klagenævn, der skal se på krænkelser af ophavsret på internettet.

SF's it-politiske ordfører Hanne Agersnap har hentet støtte i Socialdemokratiet til et beslutningsforslag, der skal sikre et klagenævn, der skal kunne træffe afgørelser i forbindelse med krænkelser af ophavsret på nettet.

Ifølge beslutningsforslaget, der har fået nummer B137, skal klagenævnet allerede etableres i år. Bliver det en realitet, lægges der op til, at internetleverandørerne skal kunne pålægges "at blokere links til internetsider, der muliggør krænkelse af ophavsrettigheder", som det hedder i beslutningsforslaget.

Netop krav til teleindustrien om at skulle blokere for indhold, der krænker rettighedshaverne, har været genstand for voldsom diskussion, som det senest er kommet til udtryk i kendelsen, hvor Tele2 skulle blokere for trafikken til det svenske fildelingssted Pirate Bay.

Din mening:
Er der behov for et klagenævn, der kan pålægge internetudbyderne at lukke for trafikken til bestemte sites, fordi indholdet krænker rettighedshaverne, eller skal det fortsat være op til de civile domstole at afgøre tvister meller krænker og den krænkede?

Deltage i debatten herunder og giv din mening til kende i barometeret til venstre på denne side.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Madsen

Jeg ved at argumentet er blevet brugt så mange gange før, men hvornår gør man så noget ved det problem som biler er, biler "muliggør krænkelse af" menneskeliv, som jeg personligt vægter uendelig meget højere end at ophavsrettighedskrænkelser. Med dette nævn så behøver der ikke længere at foregå lovovertrædelser, det er nok at der er mulighed for det, men er det samme ikke tilfælde med en bil fx? Hvad med jagtgeværer? Uhh, jeg kan da brygge en hel liste sammen med farlige ting, men nå ja, det er jo kun menneskeliv der kan gå tabt, ikke noget så vigtigt som ophavsrettighedskrænkelse.

Derudover så kan jeg næsten ikke vente med at se hvordan vores net langsomt bliver lukket ned. Fx så jeg gerne Ekstrabladet.dk lukket, de havde for nyeligt en artikel om hvordan man chippede sin Nintendo Wii, så man kunne spille piratspil i. Det ser jeg i høj grad som en hjemmeside som "muliggør krænkelse af ophavsrettigheder" som det så smukt hedder. Det bliver mere og mere fristende at flytte over på den anden side af sundet.

  • 0
  • 0
Dennis Krøger

ISP'ere skal IKKE udføre censur.

  • Men vi vidste jo godt at det ville gå den vej, da de startede med deres filtre.

Oh well, jeg skal måske flytte til Kina om et år eller to, så det er vel en fin tilvænning...

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Jeg ville absolut foretrække at opgaven forblev hos domstolene således som det er tilfældet i dag. Jeg tror ikke at der er nok retspraksis omkring hvornår en blokkering udgør et middel der står i rimelig forhold til formålet til at et nævn på forsvarlig vis kan lave troværdige afgørelser.

  • 0
  • 0
Bjarne W. B. Petersen

"at blokere links til internetsider, der MULIGGØR krænkelse af ophavsrettigheder"

Tal lige om at skyde med spredehagl. Men det er vel også meningen? Flere politikere har det jo svært med Polippix. Så hvis de får held med at oprette et nævn med SÅ brede beføjelser, vil det da ikke tage Lene Espersen mange sekunder at få lukket for itpol.dk.... for ikke at tale om piratgruppen.org.

Nej nej, det her lugter slet ikke af cencur.

Men bortset fra det, så kunne et klagenævn være en forbedring ifht. fogedretten, HVIS klagenævnet rent faktisk får til opgave at forholde sig til om der foregår ophavsretslige krænkelser på pågældende sider (modsat fogedretten).

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Bjarne W. B. Petersen skriver:

HVIS klagenævnet rent faktisk får til opgave at forholde sig til om der foregår ophavsretslige krænkelser på pågældende sider (modsat fogedretten).

Mener du at fogderetten har afsagt kendelser i sager på området der ikke har baggrund i retsplejelovens §642: "Forbud kan nedlægges, såfremt det godtgøres eller sandsynliggøres: 1) at de handlinger, der søges forbudt, strider mod rekvirentens ret, [...]"

Det mener jeg absolut skal fortolkes sam at fogedretten skal forholde sig til om der foregår ophavsretslige krænkelser?

Jeg mener ikke at ordet 'mugliggør' nødvendigvis er et udtryk for at der skal skydes helt så meget med spredehagl som du antyder. Jeg tror at formuleringen er rettet imod at det ikke kræver at det kopierede materiale skal transporteres gennem en server for at den "blokkeres". Standardforsvaret for bittorrent-katalogerne er blandt andet at de ikke deltager aktivt i krænkelsen, men netop [b]kun[/b] muliggør der.

  • 0
  • 0
Bjarne W. B. Petersen

Jeg er ikke jurist så jeg forbeholder mig retten til at tage fejl. MEN den lovtekst du selv henviser til nøgleordene "godtgøres" og "sandsynliggøres".

Sådan som jeg læser det så forholder fogedretten sig ikke til om den anklagede rent faktisk (beviseligt) bryder loven. Det er bla. det jeg oplever med allofmp3.com og piratebay.org. Fogedforbudet er kommet i stand for at stoppe sandsynlige lovbrud i at fortsætte. Om der så rent faktisk er tale om lovbrud er op til andre retsinstanser at finde ud af.

I Sverige er anklagemyndigheden så i fuld gang med piratebay.org mens IFPI's søgmål mod allofmp3.com efterhånden er smuldret totalt. Alt tyder på at allofmp3.com var lovlig efter gældende rusisk lovgivning. Hvorfor danske forbrugere ikke gør noget ulovligt ved at købe musik på rusiske sites (selvom Jesper Bay bliver ved med at gentage det).

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Den vigtigste funktion ved et sådan fogedforbud er at midlertidigt stoppe krænkelserne mens en egentlig retssag kører. Derfor er bevisbyrden af naturlige grunde noget mildere end i den lange retssag - ellers ville det slet ikke give mening.

Men hvad betyder "beviseligt" egentligt? Denne type sag vil foregå som et civilsretsligt søgsmål og "beviseligt" er derfor meget langt fra hvad vi kender ordet i matematiktimerne eller bare fra strafferettens 'over alt tvivl'. Godtgøres og sandsynliggøres er nok meget passende dagligdagsbegreber.

  • 0
  • 0
Brian Aagesen

For det første er det censur, og for det andet skal ISP'erne bruge en masse ressourcer, og hvem kommer til at betale for det, det gør forbrugeren(inklusiv os lovlydige)
Der udover mener jeg at det rettighedshavernes eget ansvar(som forøvrigt tjener mere end nogen siden før)
Hvis de vil ha' at der er mindre pirateri, skulle de til at følge med tiden...
Musik:
Drop DRM, som gør det besværligt for forbrugeren, tilbyd musikken i ordenlig kvalitet.
Video:
Tilbyd at sælge film på nettet i DivX/Xvid, OGM, mov og matroska(.mkv)

  • 0
  • 0
Jan Hansen

Jeg talte med Hanne for nogen uger siden, hvor hun præsenterede ideen med nævnet som en forbedring at retsikkerheder for websites. Idag er det ISP'en der afgører om de vil blokere for et website eller ej når de får en klage om krænelser af ophavsretten. Helt uden at website indehaver får mulighed for at tage til genmæle.
Jeg er enig med Hanne i at det helt uacceptablet at ISP skal tage stilling i de her spørgsmål, ophavsretsloven er rimelig kompliceret stof, som ISP ikke er kvalificeret til at afgøre.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere