Nyt it-værktøj skal sætte en stopper for dyre it-fiaskoer

Datalogisk Institut på Københavns Universitet har udviklet et værktøj, som skal hjælpe myndigheder med at digitalisere deres arbejde enklere og mere fleksibelt. Værktøjet kan hjælpe samfundet med at spare milliarder af kroner, mener instituttet.

Årelange forsinkelser og milliarddyre ekstraregninger har været virkeligheden for EFI, Polsag, Amanda og flere andre af statens it-projekter, der på grund af kompleksitet er kuldsejlet og endt i bunken af skandalesystemer.

Men det skal være slut, hvis man bare tager en ny teknologi til at forenkle digitaliseringsprojekter i brug, mener professor Thomas Hildebrandt, som forsker i digitalisering af arbejdsgange og forretningsprocesser ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Han er en af hovederne bag den nye metode, som et hold forskere fra Datalogisk Institut, IT-Universitetet og virksomheden DCR Solutions har udviklet efter 10 års forskning.

Teknologien beskriver love, regler og aktiviteter i en arbejdsgang i stedet for at beskrive den præcise rækkefølge i arbejdet, skriver Datalogisk Institut i en pressemeddelelse.

»Gennem årene har man brugt masser af penge på at lave store forkromede kort over organisationens arbejdsgange, men uden at det har virket i praksis. Vores nye teknologi har en enklere og agil tilgang, der tager udgangspunkt i at beskrive de regler og love, som en offentlig myndighed skal overholde,« siger Thomas Hildebrandt i pressemeddelelsen.

Ultrakomplekse

Thomas Hildebrandt håber på, at teknologien kan hjælpe med at undgå ineffektive eller direkte ulovlige it-systemer i fremtiden, som vi eksempelvis så med gældsinddrivelsessystemet EFI, som blev dømt ulovligt og lukket i 2015.

Ifølge ham er rigide og meget komplekse it-systemer, der aldrig bliver testet ordentligt, en af de store årsager til, at mange store projekter må lade livet.

»Det går galt, når man beskriver idealiserede arbejdsgange og tror, man har overblikket, inden systemet tages i brug. Ofte uden at involvere brugerne med den faglige ekspertise. Det er en fabriksagtig tankegang, som kun virker på processer, der er meget forudsigelige,« siger han i pressemeddelelsen.

Hvis den nye teknologi bliver bygget ind i kommende it-systemer, vil de være langt nemmere at tilpasse undervejs, mener han. Teknologien bygger på regelsproget DCR (Dynamic Condition Response) og er allerede taget i brug af it-leverandøren KMD og af flere danske kommuner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Casper Pedersen

Hvorfor ikke "bare" sørge for at man ikke får project creep, det har været grunden til at mange projekter er gået sidelæns.

Dette er bare en undskyldning for at bruge endnu flere penge på projekt styring, som sikkert ikke giver noget positive udkomme.

Og så langtid man har firmaer som McKinsey og Accenture til at styre projekterne så vil der ikke ske noget, deres ide er at man skal tjene penge, og det gør man ikke når man levere projekterne til tiden ....

  • 3
  • 0
Christian Münster

https://xkcd.com/927/

Som jeg læser artiklen mener de altå, den primære grund til dårlig projektstyrelse er fordi de manglede et stykke software, der kan lave lister med regler?
Og dette program har kbh uni lige lavet?

Hvis man skal dømme på antallet af forsøg på den perfekte overbliks app, så tror jeg der er rigtig mange meninger om dette emne.

Jeg kan også forstå at denne uni app, lister regler?
- Det bliver en god løsning, for vi [mennesker] er så gode til at blive dikteret regler. (sarkastisk)

  • 3
  • 0
Sune Lindhe

Min umiddelbare tanke var også: Så nu laver vi et stort IT-projekt for at undgå at store IT-projekter går galt. Men så læste jeg lige lidt på https://wiki.dcrgraphs.net/. Og det er ikke det som det går ud på. En af de ting der IMHO tit går galt i store projekter er at det ikke lykkedes at få lavet en ordentlig specifikation af de arbejdsgange systemet skal understøtte. Det kan f.eks. være grundet kompleks lovgivning som er svær at "rulle ud" til et almindeligt workflow. Eller det kan være at det er svært for domæneeksperterne at lave den "rigtige" tegning fordi domænet bare er pokkers kompliceret, prøv f.eks. at få en kirurg til at tegne et workflow for en operation - på dag to er vedkommende nok stadig igang med at tegne undtagelser for nogen gang kan der ske det at...
Det her er en ny tilgang til processmodellering som kigger mere på betingelserne for en aktivitet kan udføres, frem for at man laver en tegning med alle tænkelige veje hen til en aktivitet. Personligt synes jeg det lyder som en rigtig spændende ide.
Så nej, der er ikke tale om en ny måde at lede/styre projekter på. Og godt nok har de lavet et tegneværktøj til den nye metode, men at sige som overskriften "Nyt it-værktøj skal sætte en stopper for dyre it-fiaskoer" er helt ved siden af. Det interessante er den nye metode.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere