Dataanalyse skal udpege borgere på randen af en akut indlæggelse

Region Midtjylland har igangsat et nyt forskningsprojekt, som på baggrund af kommunale data såvel som sundhedsdata skal forudsige akutte indlæggelser.

170.000 borgeres data om eksempelvis diagnoser, indlæggelser og kommunale oplysninger skal sammenlægges i et nyt projekt, som skal undersøge, om dataanalyse kan bruges til at at forudsige, hvilke patienter, som vil blive indlagt akut indenfor et år.

Det fremgår af en pressemeddelelse, som Region Midtjylland har fremlagt.

Projektet er døbt Tværspor, spænder over fire kommuner i "Horsens-klyngen". Her sammenlægges kommunedata, data fra områdets praktiserende læger og hospital.

Lille gruppe har mange indlæggelser

Udgangspunktet for Tværspor er, at 0,7 procent af borgerne i Horsens-området står for knap 30 procent af de akutte indlæggelser på hospitalet.

Og, som det fremgår af pressemeddelelsen, skulle Tværspor gerne besvare nogle spørgsmål om, hvorfor det netop er disse borgere, som indlægges, og om der kan gøres noget for at forebygge det.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Følg forløbet

Kommentarer (4)

Kenn Nielsen

"Det er 13-13, hvad kan jeg hjælpe med ?"
- Jeg har det dååårligt, - mit hjerte måske....
"CPR nummer ?"
- 1312119999
"Hmm.. taste-taste...."
>pause<
"Ja ! - jeg kan se her i vort analysesystem at det skriver 47"
- aha..
"Når der står '47' så skal jeg oplyse at vi ikke kører ud"
- Støøn, jamen jeg har det dårligt..
"Jo, dét forstår jeg, men jeg kan tage et billede af skærmen, så du kan se det er rigtigt nok"
- Suuuuk....

Dut-dut-dut....

K

Bente Hansen

Og hvad så hvis resultatet viser, at det koster penge ?

Hvis antallet af akut tilfælde skal ned. Eller bare det er en anden kasse, som kommunen der skal betale. Så sker det ikke heller ikke noget.

De må for mig gerne hoppe på "big data", og alle muligt andere boss ord.

Men det ser for mig mere ud som noget "billigt" PR, der skal vises at de forsøger at gøre noget ved sundhedssystemet. Men det ansætter jo ikke flere ude i kommunen, hvis undersøgelse vise at der skal mere plejepersonaler til uden ved borgeren,

Der ud over kan man spille spørgsmål, ved om hvem der skal have adgang til data og lov til samkøringer fra minimum 3 forskellige myndigheder/kartotek. Man håber ikke de har ansat nogle private til det. Både for kommunerne,region og firmaets skyld.
For firmaet kan jo både sælge fortrolige oplysninger videre bagefter, og der kan komme krav om børder efter den nye EU lov.

Bjarne Nielsen

Jeg er faktisk en del af "Horsens-klyngen", så jeg kan jo så læse i Version2, at mine data er i spil.

Er jeg så bekymret? Måske en lille smule - ikke over det, som jeg læser, for der står ikke rigtigt noget konkret - det er mere en generel bekymring over, at der er en stor deltagerkreds (inkl. et reklamebureau!), og det er slet ikke er klart, hvordan roller, ansvar og arbejde fordeles.

Skal jeg tage ja-hatten på, så er dette et samarbejde imellem sygehusvæsen og relevante videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner. Bevares, der sidder nogle private interesser rundt omkring i nogle bestyrelser og er med på en lytter, men det er kun godt, hvis interessante resultater på den måde kan blive udbredt og nyttiggjort. De gange, hvor jeg har udtrykt skepsis overfor den retning vidensdannelse i "sundshedsklyngen" sker for tiden, så er det denne model, som jeg peget på som alternativ. Mere af det!

Nej-hatten er der dog heldigvis stadig, så lad mig lige udtrykke et par bekymringer (men den strammer nu sjovt nok ikke så voldsomt lige her):

  • deltager-kredsen virker meget stor og noget løst defineret - en talemåde siger, at hvis mere en to person deler en hemmelighed, så er den ikke længere hemmelig, men derimod i et rygte!
  • er der nu styr på sikkerheden? Det er sværere end man skulle tro, selv hvis man tager hensyn til, at det er sværere end man skulle tro. Det offentlige har generelt fået mere end bare ridser i lakken, og fortjener for tiden til fulde stor skepsis på denne front.
  • det virker lidt ukonkret. Vi ser for tiden meget til modellen: 1. Big data, 2. ???, 3. Profit! Alle, der har prøvet at ligge på ryggen og kigge på skyer, ved at man ikke skal kigge længe for at kunne se interessante mønstre og billeder. Sådan er det også med ukonkrete analyser af store datamængder (et konkret eksempel valgt helt arbitrært - de er overalt). Bevares, det er fint at finde ting at undres over, og det er jeg sikker på at der er fagpersoner i ovenstående, som fuldt og helt af klar over at det kun kan være undren, og det skal følges op af målrettede studier. Men jeg kunne godt frygte, at andre i kredsen ikke har forstået dette, og forventer tidlige og konkrete resultater.

Og så til sidst et lille hjertesuk: når jeg nu er en del af "Horsens-klyngen", hvorfor skal jeg så høre om det på denne helt ukonkrete og indirekte måde? Jeg kunne da godt sende en mail til de to personer, som er nævnt i pressemeddelelsen, men hvis dette er en god ting, hvorfor så ikke kommunikere mere direkte? I laver jo alligevel en powerpoint til styregruppen med de vigtigste resultater - inviter dog til et info-møde, hvor interesserede borgere kunne få samme information. Eller link i det mindste til en projektside, hvor det med tiden vil komme information om resultaterne. Vi vil så gerne være stolte over at have været med til noget samfundsnyttigt - giv os dog chancen!

PS: Da jeg skulle finde ud af, hvem der gemte sig bag nogle af navnene i deltagerkredsen fandt jeg flg. perle:

MTIC arbejder naturligvis altid under tavshedspligt i forhold til kommercielle udviklingsprodukter, med mindre andet er aftalt.

Og det er alt, hvad de mener er vigtigt at nævne i forbindelse med fortrolighed i deres arbejde :-).

Simon Holm Lauritsen

Der er ikke noget reklamebureau med i deltagerkredsen.

Enversion A/S er en østjyst IT-virksomhed som arbejder med at udvikle systemer, som bl.a. baseres på teknologier indenfor datamodellering, maskinlæring og kunstig intelligens.

Der findes ganske rigtig et reklamebureau med et tæt beslægtet navn, nemlig Envision A/S.

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Pressemeddelelser

Affecto Denmark reaches highest Microsoft Partner level

Affecto Denmark, a leading provider of data-driven solutions, has reached the highest level in the Microsoft partner ecosystem: Managed Partner.
22. jun 2017

Innovate your business with Affecto's IoT Explorer Kit

Are you unsure if Internet of Things fits your business strategy?
31. maj 2017

Big Data Lake Summit: Fast and Trusted Insights

If you want to outpace, outsmart and outperform your competition in a digital world, you need trusted data that can be turned into actionable business insights at speed.
24. apr 2017