Nyt ejendomsvurderingssystem: Regeringen vil masse-samkøre registre om danskernes hjem

27. december 2016 kl. 03:5912
Mere end otte databaser skal samkøres, når det nye ejendomsvurderingssystem skal udvikles og driftes. Der skal optages billeder fra luften og hele molevitten skal opbevares i skyen. Datatilsynet løfter advarende fingre.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Et lovforslag, der skal sikre pålidelige ejendomsvurderinger i fremtiden, vil give myndighederne en blanco check til massiv indsamling og samkøring af data om danskernes bolig. Datatilsynet mener, det er i strid med persondataloven.

Fakta: Et nyt ejendomsvurderingssystem

Det nye ejendomsvurderingssystem skal afløse det nuværende, som har været suspenderet siden 2013. Det skete blandt andet på baggrund af kritik fra Rigsrevisionen, som bl.a. fandt træfsikkerheden i ejendomsvurderingerne kritisabel.

Siden da har det været SKATs 2011-vurdering af ejerboliger og 2012-vurdering for erhvervsejendomme (fratrukket en varierende rabat), som har dannet grundlag for opkrævningen af ejendomsskatterne.

I umiddelbar forlængelse af Rigsrevisionens kritik nedsatte den tidligere regering det såkaldte Engberg-udvalg, som fik til opgave at udvikle et nyt ejendomsvurderingssystem.

I september 2014 præsenterede udvalget en prototype til vurderinger af ejerboliger samt forslag til en række principper for det fremtidige vurderingssystem. Det arbejde er siden blevet videreført af Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE) i Skatteministeriet.

Undervejs har ICE samarbejdet med ejendomsmæglerbranchen, realkreditinstitutter, banker og universitetseksperter med henblik på at udvikle nye vurderinger, der er markedskonforme, og som har en så høj kvalitet som muligt.

Lovforslaget fra skatteminister Karsten Lauritzen skal fra 2018 sikre pålidelige ejendomsvurderinger - et område, der har været genstand for stærk kritik.

»Ejendomsvurderingerne har været for upræcise, uensartede og uigennemskuelige,« lød det fra ministeren i forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget. Han tilføjede:

»Med aftalen sikres rammerne for, at der kan udvikles et moderne ejendomsvurderingssystem, så ejendoms- og boligejerne kan få bedre og mere retvisende vurderinger, og tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger dermed kan genoprettes.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men disse rammer giver altså Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger (ICE), der skal stå for udviklingen af det nye vurderingssystem, samt vurderingsmyndighederne beføjelser til at samkøre og anvende registre i en sådan grad, at det er i strid med persondataloven, advarer Datatilsynet.

Tilsynet påpeger, at der både de nationale og EU-baserede persondateregler kræver, at databehandling uden samtykke skal være nødvendig:

»En bestemmelse, hvorefter oplysninger skal indsamles, når sådanne oplysninger "er af betydning" lever efter Datatilsynets opfattelse ikke op til dette krav,« skriver Datatilsynet i høringssvaret, dog med den forudsætning at der er tale om persondata, som er omfattet af persondataloven.

Ifølge lovforslaget lægges der op til, at de kommende ejendomsvurderinger baserer sig på oplysninger fra en lang række offentlige registre som Bygnings- og Boligregistret (BBR), CPR-registret, Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresse Register (DAR), Ejendomsstamregistret (ESR), Plansystem.dk samt oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen.

Alle disse data kan samkøres med Skats egne data, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Desuden kan de samkørede data anvendes konkret i vurderingsarbejdet.

Overdragelse af registre efter udviklingsarbejdet

Skatteministeriet lægger også op til, at det samlede data- og registermateriale kan overdrages til den udøvende vurderingsmyndighed, når man går i drift.

Men også den overdragelse rejser Datatilsynet en advarende finger i forhold til:

»I forhold til databeskyttelsesreglerne er det imidlertid en afgørende forudsætning, at de myndigheder, som skal varetage de omhandlende opgaver, ikke behandler eller har adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndighedsudøvelse,« skriver Datatilsynet.

Skatteministeriet lægger i øvrigt op til, at de store registre skal gemmes i udenlandske cloud-tjenester for at minimere prisen og sikre driftsstabiliteten.

Men idet der i hvert fald tidligere har været en del diskussion af, om data forblev inden for EU (EØS), hvis man gemte dem hos udenlandske cloududbydere, advarer Datatilsynet også om, at persondatabeskyttelsen skal overholdes uanset hvor data opbevares.

Endelig lægges der også med lovforslaget op til, at myndighederne kan optage og gemme billeder af ejendomme. Her gør Datatilsynet opmærksom på, at behandlingen af billeder skal begrænses til det nødvendige, og at de skal slettes så hurtigt som muligt.

Også Dansk Industri er lunken over for det nye udspil. Fra brancheorganisationen mener man ifølge et høringssvar, at det 'bør undgås at fastsætte så bred hjemmel til at indhente og behandle data.'.

»Vi overholder reglerne«

Skatteministeriet svarer i et efterfølgende såkaldte høringsskema, at man er opmærksom på, hvilke grænser persondataloven sætter for behandlingen af personoplysninger, herunder kravet om nødvendighed.

»Disse ufravigelige regler i persondatalovgivningen vil blive efterlevet,« lyder det, samtidig med at man fastslår, at fra ministeriets side mener man, at behandlingen af de mange data godt kan ske i overensstemmelse med persondatalovgivningen.

Ministeriet lægger alligevel op til, at det kan være nødvendigt at oprette og drive de nye registre efter en særskilt lovhjemmel.

I forhold til anvendelse af cloudtjenester og billedoptagelse svarer Skatteministeriet blot lakonisk, at man er opmærksom på at efterleve persondatareglerne.

Lovforslaget er en del af et forlig, som den daværende Venstre-regering indgik i november med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Det nye vurderingssystem skal første gang anvendes ved vurdering af ejerboliger i 2018 og ved vurdering af andre ejendomme i 2019.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
7. april 2017 kl. 10:21

Alle der bor til leje betaler også ejendomsskatter via deres husleje....

11
2. januar 2017 kl. 11:17

Øeh... man beskatter de samme penge flere gange, hvor er ligheden der?

OK nu begynder det at blive mere politisk en IT :-) Lad mig nøjes med at holde fast i at samkørsel af flere registre der hver for sig har en ulden datakvalitet kun kan give et misvisende resultat.

10
2. januar 2017 kl. 10:24

Nej. Det er en kritisk vigtig bremse på intergeneraltionel stigning i økonomisk ulighed.</p>
<p>Læs Thomas Pikettys bog hvis du er i tvivl.

Piketty siger ikke nødvendigvis at det skal udmøntes som løbende ejendomsskatter, men at der ikke må ske en (uhensigtsmæssig) kapitalophobning sted, hverken for nulevende eller ved arv.

Derfor kan der sagtens være tale om beskatning af provenu ved salg, uden at komme i modstrid med Piketty - ligesom han taler om beskatning af kapitalforøgelse (over en vis bundgrænse).

En helt anden ting var, hvis vi i stedet fik den oms du tidligere har været inde på, gældende for absolut alt, så ville det slet ikke være nødvendigt at tale om ejendomsskatter, eller personskatter for den sags skyld.

En anden ting med ejendomsskatter er, at for hovedparten af almindelige mennesker er der ikke tale om en formueskat, al den stund formuen er fiktiv (eller decideret ikke eksisterende), da gælden for ejendommen som regel er betragtelig - så hvis man endelig skulle tale om en eventuel formueskat i forbindelse med ejendom, så burde det være af friværdien.

Men selv den model kan sagtens have den tunge ende nedad, så den bedste model vil helt klart være beskatning af formueprovenu, som nævnt før.

8
2. januar 2017 kl. 09:59

Den automatiske ejendomsvurdering må vel være det, som i den nye EU forordning betragtes som "profiling". Altså en "algoritme"-beslutning, som har konsekvenser for fysiske personer. Og som man skal kunne frabede sig.

Den indgangsvinkel er interessant; har Datatilsynet forholdt sig til det?

7
2. januar 2017 kl. 09:53

Det er forkvaklet at kun en del af befolkningen beskattes og historisk har det vist sig umuligt at ramme bare nogenlunde rigtigt.

Det er ren og skær misundelse over for dem der ejer boligen og giver alt for meget bøvl. Det offentlige magter ikke en værdisættelse der giver mening.

Som andre indlæg viser er datakvaliteten i de registre (det hedder det da ikke i 2017...) der skal danne grundlag for beregningerne helt hen i vejret og så kan alle med en smule matematisk sans vise en usikkerhed ingen fornuftig leder ville styre noget som helst efter.

Eks. Vi kigger på CRM, tager nogle billeder af biler på danske veje og kobler det sammen med en forældet oversigt over standard modeller fra importørerne, der ikke tager højde for kampagnemodeller og andet, og fastsætter en værdi af din bil. Det vil næppe heller blive specielt korrekt, idet en bils værdi afhænger meget af hvordan den præsenteres og er blevet vedligeholdt, data man ikke umiddelbart har adgang til.

Væk med ejd skatten en gang for alle og find pengene ved eks at lukke de mange huller SKAT har boret i fælles pengekassen.

6
28. december 2016 kl. 17:55

Et nyt Mega- IT system til samkøring af registre!!!?? Hvad med at få hospitalernes samkøring af hospitalsdata til at køre først. For mig virker ideen som ansvarsflugt.

5
27. december 2016 kl. 20:16

Jeg arbejde selv tæt på det ny ejendomsprojekt, og kan slet ikke genekende de beskrivelser som artiklen fremmaner.

  1. Vi bruger ingen data, som ikke allerede er frit offentligt tilgængelige. Det omfatter BBR, CVR, ESR, DAR og flybilleder. Men vi bruger ikke, og har ikke adgang til fx. CPR. De ny flybilleder kommer ikke til at indgå i beregninger, men kan tjene som erstatning for personlig inspektion på jorden, hvilket kommer til at spare rigtigt mange penge for samfundet.

  2. Vi bruger ikke 'skyen', og har ingen planer om det. Vi må ikke engang sende en krypteret fil via alm. ftp, men kun via sftp, hvor vi kan garanterer høj end-to-end kryptering. Og vi bruger meget lange og randomgenererede kodeord. Og i enkelte tilfælde har data være transporteret på usb, i taxa, for helt at undgå internettet.

Jeg ved ikke hvorfor Henning Mølsted tegner dette billede, men det har intet med virkeligheden at gøre.

4
27. december 2016 kl. 12:21

Ja, på grundværdierne.

Alle økonomer (også CEPOS!!!) er enige om at ejendomsskatter er en rigtig god skat samfundsøkonomisk da den ikke modvirket vækst.

Jeg kan ikke forstå det skal være så svært at vurdere grundværdier. Her hvor jeg bor bliver der jævnligt solgt huse til nedrivning. Det giver en ret god indikation af priserne i kvarteret. Dernæst kan man se på indkomstgrundlag i et område, og endelig lave vurderinger for hvor meget det trækker fra at ligge op ad en vej mm.

Dernæst bør skatter ikke være en procentsats men en regulering: koster en grund mere end en million skal skatten stige med 5% + inflation om året. Koster en grund under 1/2 million sinkes skatten. Ved pludselige ændringer kan skatten sættes kraftigt ned, f.eks. ved nye veje.

Et sådant system vil ikke kræve så nøjagtige vurderinger, men mere et kig på, hvad indkomstgrundlaget for folk, som søger til et kvarter er.

3
27. december 2016 kl. 11:59

Ejendomsskat er en måde at inddrive penge på til den store danske økonomi. I sidste ende er der en masse udgifter til veje, sundhed, lønninger osv der skal hentes penge ind til. Om det er <indsæt_label1_her>-skat eller <indsæt_label2_her>-skat er for det fleste ligegyldigt.

Hvis vi nu dropper ejendomsvurderingerne HELT og hæver skatten en lille smule (0.15% fx), så kan vi spare millioner af kroner i IT-systemer og bruge folk der skal foretage vurderinger til noget mere fornuftigt, droppe samkøring af registre og give privatlivets fred lidt ilt. Sidstnævnte er der hårdt brug for.

2
27. december 2016 kl. 09:58

BBR har 20% fejl, Tinglysningen viser historiske tal ja, Geodatastyrelsen viser geografi ja men værdierne nej, så sådan noget som handler der er det aller vigtigste mangler. Vi vil satdig se 50% fejlvurdering, hvis ikke der laves et simpelt kvalitetscheck, der bedst kan udføres af ejeren selv med interesse for at følge med i området. Ministeren bedes derfor nedlægger den arrogante afvisende holdning og åbne for gratis ja det burde være belønnede input fra borgerne.

1
27. december 2016 kl. 09:20

Er der virkeligt ingen af ovenstående registere, som er vurderet til at være af interesse for fremmede magter og dermed også bryder med persondata lovens § 41, stk. 4?